Historier fra skriften
En ung hær


»En ung hær«, Historier fra Mormons Bog, 2023

Alma 53; 56-57

En ung hær

Sønner, der stolede på Gud

Billede
unge soldater holder skjolde, spyd og sværd

Nefitterne var i krig med lamanitterne og havde brug for hjælp. Anti-nefi-lehierne ønskede at hjælpe. Men de havde givet Herren et løfte om ikke at kæmpe. To tusinde af deres unge sønner havde ikke aflagt det løfte. I stedet lovede sønnerne at kæmpe for at beskytte deres familie. Disse sønner blev kaldt de unge krigere.

Alma 53:8, 13-18, 22; 56:1-8

Billede
Helaman leder unge soldater mod en by

De unge krigere valgte profeten Helaman til at lede dem. De var en lille gruppe sammenlignet med den store lamanitiske hær. Men Helaman vidste, at de unge krigere var ærlige, tapre og trofaste. Med Helaman som leder, tog de hen for at hjælpe nefitterne.

Alma 53:19-22; 56:9-10, 17, 19

Billede
unge soldater bygger et fort med nefitiske soldater, og forældre leverer mad

De nefitiske soldater var trætte. Men da de unge krigere kom, blev nefitterne glade. Den unge hær gav dem håb og styrke. Sammen forberedte de sig til at kæmpe mod lamanitterne. Forældrene til de unge krigere hjalp også med at bringe dem mad og forsyninger.

Alma 56:16-17; 40:19-20, 22, 27

Billede
Nefitiske ledere og unge soldater mødes i et telt

Lamanitterne havde indtaget mange byer og holdt deres hære i dem. De nefitiske ledere ønskede at få lamanitterne til at forlade en af byerne. De lagde en plan og bad de unge krigere om hjælp.

Alma 56:18-30

Billede
Lamanitternes hær løber med våben mod unge soldater

De unge krigere lod som om, de leverede mad til nefitterne, der boede i en nærliggende by. Da lamanitterne så den lille gruppe, forlod de deres by og jagtede de unge krigere. Lamanitterne troede, at det ville være let at fange dem.

Alma 56:30-36

Billede
unge soldater marcherer i en lang linje, en lamanitisk hær følger dem, og en nefitisk hær følger efter den lamanitiske hær

De unge krigere løb væk fra lamanitterne. Så begyndte en nefitisk hær at jage lamanitterne. Lamanitterne ønskede at fange de unge krigere, før nefitterne nåede dem. Nefitterne så, at de unge krigere havde problemer og marcherede hurtigere for at hjælpe dem.

Alma 56:36-41

Billede
en ung soldat leder efter de andre hære og er bekymret

Efter nogen tid kunne de unge krigere ikke se lamanitterne. De begyndte at spekulere på, om nefitterne var nået frem til lamanitterne og var i gang med at kæmpe.

Alma 56:42-43

Billede
Helaman holder sit sværd op

Helaman var bekymret. Han tænkte, at lamanitterne måske prøvede at fange dem. Han spurgte sine unge soldater, om de ville bekæmpe lamanitterne.

Alma 56:43-44

Billede
unge soldater løfter deres sværd

De unge krigere huskede det, deres mødre havde lært dem. Deres mødre havde lært dem at stole på Gud og ikke tvivle, fordi han ville beskytte dem. Disse sønner troede på Gud og ønskede at holde deres løfte om at beskytte deres familie. De fortalte Helaman, at de var klar til at gå ud og kæmpe.

Alma 56:46-48

Billede
Helaman marcherer med unge soldater

Helaman blev forbløffet over deres mod. Han førte dem tilbage for at kæmpe mod lamanitterne.

Alma 56:45, 49

Billede
Helaman og unge soldater står på bjergsiden med våben

De unge krigere så lamanitterne og nefitterne kæmpe. Nefitterne var trætte. De var ved at tabe, da de unge soldater kom.

Alma 56:49-52

Billede
Lamanitternes soldater ser bange ud

De unge krigere kæmpede med Guds styrke. Lamanitterne var bange for dem og holdt op med at kæmpe. De unge krigere havde været med til at vinde kampen!

Alma 56:52-54, 56

Billede
Helaman holder sin hånd ud til de unge soldater

I slaget døde mange nefitter og lamanitter. Helaman var bekymret for, om nogle af hans unge soldater også var døde. Men efter kampen talte Helaman dem allesammen. Han var meget glad for at se, at ingen af de unge krigere var blevet dræbt. Gud havde beskyttet dem.

Alma 56:55-56

Billede
unge soldater er kommet til skade, og alle står sammen

Flere sønner sluttede sig til de unge krigere. De blev ved med at hjælpe nefitterne med at kæmpe. I disse andre kampe kom de unge krigere alle til skade, men ingen af dem døde. De huskede det, deres mødre havde lært dem. De stolede på Gud, og han beskyttede dem.

Alma 57:6, 19-27; 58:39-40