»Hvad forener en menighed eller gren?«, Liahona, juni 2025.
Hvad forener en menighed eller gren?
Tre historier viser, hvordan I kan gøre jeres menighed eller gren mere forenet i Jesus Kristus.
I den genoprettede kirkes første dage gav Herren denne vigtige befaling til de hellige: »Vær ét; og hvis I ikke er ét, er I ikke mine« (L&P 38:27).
Hver eneste gren og menighed rundt om i verden stræber efter at følge denne vejledning og blive ét med »hjerter knyttet sammen i enighed og i kærlighed« (Mosi 18:21). Selvom omstændighederne varierer for forskellige mennesker og steder, sætter vi alle vores lid til Jesus Kristus for at opnå samhørighed. Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har mindet os om, at »kun i og ved Jesus Kristus kan vi i sandhed blive ét«.
Følgende historier fra en gren i Mozambique, en menighed i USA og en menighed i Nordirland viser vellykkede måder at blive »ét i Kristus« på (se Gal 3:28).
»Vi tænker på de brødre og søstre, der ikke har været i kirke … Så spørger vi personen, om vi må holde en familieaften for grenen hjemme hos dem.« – Ernesto Gabriel Manhique, grenspræsident for Homoine gren
Illustrationer: Dilleen Marsh
Enighed gennem aktiviteter
Mindre end et år efter Ernesto Gabriel Manhique tilsluttede sig Kirken, blev han kaldet som præsident for den nydannede Homoine Gren i Inhambane i Mozambique. På det tidspunkt var grenen to år gammel og havde omkring 20 aktive medlemmer.
Præsident Manhique ønskede, at kærlighed skulle være grenens grundvold. »På grund af mine oplevelser,« siger han, »besluttede jeg mig for at være en leder, der udvikler venskab med medlemmerne og viser min kærlighed til dem«.
Præsident Manhique siger, at deres grensrådsmøder fokuserede på at nå ud til dem, der var holdt op med at komme i kirken, fordi de kæmpede med at føle sig elsket og værdsat. Disse drøftelser førte til en aktivitet, som de kaldte »fredags-familieaftener for grenen«.
»Vi planlægger det således: Vi tænker på de brødre og søstre, der ikke har været i kirke den foregående søndag, eller som ikke har været der et par søndage,« siger præsident Manhique. »Så spørger vi personen, om vi må holde en familieaften for grenen hjemme hos dem i den uge.«
Grenen samles i medlemmets hjem og inviterer hele nabolaget. Præsident Manhique forklarer, at det hjælper personen eller familien til at føle sig elsket, værdsat og ønsket.
»Ofte vender medlemmet, der var vært, tilbage ledsaget af naboer, der nyder grenens familieaften og beslutter sig for at komme i kirke,« siger præsident Manhique. Homoine Gren har nu over 250 medlemmer. De fleste går regelmæssigt i kirke.
Når menigheder og grene planlægger og udfører konsekvente, opløftende aktiviteter, vil deres medlemmer vokse i enighed og kærlighed. Ældste Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »I Kirken mange steder, kunne nogle få flere menighedsaktiviteter, der selvfølgelig er planlagt og implementeret med et evangelisk formål, knytte os sammen med større tilhørsforhold og enighed.«
Mens de arbejdede og tjente sammen, ændrede følelserne i Eagle Valley Menighed sig. Tristheden forsvandt, efterhånden som de fandt glæde ved at tjene.
Samhørighed gennem omsorg
For nogle få år siden oplevede Eagle Valley Menighed i Colorado mange trosprøver. Flere medlemmer af menigheden var døende, og deres familier havde brug for styrke og støtte. Menigheden kunne have været overskygget af tristhed, men fandt i stedet glæde ved at tjene.
»Vi blev båret af at tjene andre,« siger Karie Grayson, der var hjælpeforeningspræsident på det tidspunkt. En dag, da søster Grayson besøgte en syg søsters hjem, modtog hun en åbenbaring om, hvordan hun kunne opløfte denne søster med menighedens kærlighed.
»Mens mit præsidentskab og jeg sad der i værelset og talte med hende, tænkte vi hver især: ›Hvad kan vi ellers gøre?‹« fortæller søster Grayson. »En idé kom til mig. Jeg vidste lige der og da, hvad vi skulle gøre«.
Denne søster elskede blomster, så menigheden gav liv til hendes tilgroede blomsterhave. Hver tirsdag morgen mødte medlemmer fra menigheden op for at passe haven.
Begejstringen for at tjene voksede, ikke blot i Eagle Valley Menighed, men også i lokalsamfundet. Enkeltpersoner og firmaer i hele området hjalp med at sørge for jord, blomster og vandingssystemer.
»Jeg føler, at det, vi gjorde, blev ledt af vor himmelske Fader,« siger søster Grayson. »Der var meget arbejde, der skulle gøres, men der var også meget latter, når alle var sammen. Det var så sjovt.«
Mens de arbejdede og tjente sammen, ændrede følelserne i Eagle Valley Menighed sig. Tristheden forsvandt, efterhånden som de fandt glæde ved at tjene.
Biskop Greg Adair siger: »Da vi alle deltog sammen, begyndte menigheden at føles som en familie. Denne tid var en prøvelse for vores menighed, men vi stod sammen og hjalp hinanden.«
Søster Grayson siger, at menigheden knyttede bånd gennem tjeneste, ikke fordi de skulle, men fordi de ønskede det. Og da de gjorde det, fandt de heling i deres egne kampe. »Der var en stærk følelse i menigheden,« siger hun. »Når man ændrer hjertet hos de enkelte i menigheden, ændrer man menighedens hjerte.«
Medlemmer af Eagle Valley Menighed var »villige til at bære hinandens byrder, så de [blev] lette … og … trøste dem, der [stod] i behov for trøst« (Mosi 18:8-9).
»At tjene sammen bringer folk tættere på hinanden,« siger biskop Adair. »Det var nemt at drage omsorg, fordi vi allesammen kendte hinanden godt. Kristus lærer os at elske Gud og vores næste, og når vi prøver at udføre enhver kaldelse, vi bliver bedt om at udføre, knytter vi os sammen i kærlighed.«
Enighed gennem tempeltjeneste
Da biskop Ernest White fra Holywood Road Menighed i Belfast i Nordirland så sine to sønner løbe et maraton, forventede han, at hans søn David, der havde trænet i månedsvis, ville gennemføre løbet meget hurtigere end sin mindre forberedte søn Peter. Biskop White blev overrasket, da David blev ved Peters side hele vejen til målstregen.
»Jeg holder dig tilbage. Bare fortsæt uden mig,« sagde Peter til sin bror.
»Jeg forlader dig ikke,« svarede David.
Denne oplevelse fik biskop White til at tænke på medlemmerne af hans menighed. Mange af dem er ældre søstre, og det er svært for dem at rejse til det nærmeste tempel i Preston i England. Biskop White forestillede sig, at hver af disse søstre sagde: »Tag bare i templet uden mig. Jeg holder jer tilbage. Vent ikke på mig.«
Trods vanskelighederne ønskede biskop White og andre menighedsledere ikke at lade disse søstre i stikken. De besluttede sig for at organisere en årlig menighedstur til templet for at hjælpe alle de medlemmer, som ønskede at deltage, med at kunne nyde templets velsignelser.
Biskop White erkender, at selvom turen er dyr og svær at planlægge, »bringer den et fantastisk sammenhold«.
Den årlige tur involverer alle i menigheden på forskellige måder. Voksne hjælper med at træffe aftaler og arrangere rejsen. Unge hjælper ældre medlemmer med at bruge teknologi til at lave slægtsforskning og forberede slægtskort. Nogle medlemmers gavmilde bidrag er med til at dække indkvarteringsomkostninger for alle de tempelbesøgende.
»Det budskab, vi med succes har givet vores medlemmer – hver eneste én – er, at hvis de har forpligtet sig til at følge pagtsstien og gå fremad, vil ingen af dem blive ladt i stikken,« siger biskop White. »Der er brug for dem, og de er elskede, og de holder os ikke tilbage.«
På de to første årlige rejser fløj menighedens medlemmer til England. Men i 2024 kunne nogle medlemmer ikke gå op ad trapperne til flyet mere, så menigheden besluttede at køre i stedet. Det krævede, at man tog en færge over Det Irske Hav.
Over 30 medlemmer tog rejsen til templet i august sidste år. I en uge deltog de sammen i tempelordinancer. Disse oplevelser mindede medlemmerne om, at de hver især er en del af en kærlig menighedsfamilie.
»Når vi går gennem templets døre sammen, betyder det så meget for os,« siger biskop White. »Når vi ser hinanden – alle samlet i det celestiale værelse – er det som en lille smule af himlen på jorden.«
Selvom det ikke er let at tage hele Holywood Road Menighed over Det Irske Hav for at besøge templet, er det det hele værd for medlemmerne og deres kære. »Det er det, Frelseren ønsker, vi skal gøre,« siger biskop White. »Han vil ikke have, at nogen blev ladt tilbage. Han ønsker, at vi alle bevæger os fremad sammen, så det er det, vi forsøger at gøre.«
Det er ikke let at tage hele Holywood Road Menighed over Det Irske Hav for at besøge templet, men det er det hele værd.
Enighed gennem Jesus Kristus
Selvom hver af disse historier viser forskellige principper for at udvikle fællesskab, viser de alle, hvordan Jesus Kristus hjælper os til at blive ét med vores menigheder og grene. Han vil lede Kirkens medlemmer, når de planlægger aktiviteter, drager omsorg for de trængende, tilbeder i templet og gør andre bestræbelser på at være forenede. Frelserens kærlighed og lærdomme gør det muligt for hver menighed at »fuldt ud blive ét« (se Joh 17:23).