»Vi følger Mesteren i omsorg«, Liahona, okt. 2024.
Vi følger Mesteren i omsorg
Jesus Kristus er vores fuldkomne eksempel på at drage medfølende omsorg for alle.
Ideel Kristus [Ideal Christ], af Hiram Powers, Smithsonian American Art Museum, museumskøb til minde om Ralph Cross Johnson
Når jeg deltager i stavskonferencer rundt om i Kirken, har jeg en vidunderlig mulighed for at tage med stavspræsidenter ud for at besøge og drage omsorg for individuelle medlemmer og familier. Under disse omsorgsbesøg tænker jeg sommetider over, hvad jeg skal sige og gøre, især når dem, jeg besøger, går igennem svære udfordringer. Men i stedet for at fokusere på, hvad jeg kan sige eller gøre, har jeg opdaget, at det at fokusere på Mesteren i omsorg – vor Frelser Jesus Kristus – hjælper mig mest, når jeg drager omsorg for andre.
Som i alle gode ting, er han vores fuldkomne eksempel. Når vi forlader vores hjem – og forlader vores komfortzone – for at drage omsorg for dem omkring os, som han ville, vil Frelseren vejlede os i vores indsats. Vores omsorg bliver således mere meningsfuld end noget, vi på nogen måde kan sige eller gøre på egen hånd.
Gå ikke forbi
Da Jesus blev spurgt: »Hvem er så min næste?« (Luk 10:29), benyttede han lejligheden til at fortælle en lignelse. Han fortalte om en mand på vej fra Jerusalem til Jeriko, der »faldt i hænderne på røvere« og blev røvet, slået og efterladt »halvdød« på vejen (Luk 10:30).
Kort tid efter kom der en præst forbi. Præsten må have set, at manden var i en kritisk tilstand, men han stoppede ikke op for at hjælpe. Han »gik forbi« på den anden side af vejen (Luk 10:31). Dernæst så en levit, hvor slemt manden var kommet til skade. »Også han … gik forbi« (Luk 10:32). Så kom der en samaritaner. Jesus beskrev, at samaritaneren havde noget, præsten og levitten ikke havde; samaritaneren havde »medynk med [manden]« (Luk 10:33) og »gik hen til ham, … forbandt [hans sår], … og sørgede for ham« (Luk 10:34).
Den barmhjertige samaritaner [Le Bon Samaritain], af François Sicard
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner handler ikke kun om præster, levitter eller samaritanere. Det handler i virkeligheden om os. Vi har brødre og søstre, der er efterladt sårede på livets vej. De kan være hvem som helst – venner, familie, naboer, medlemmer af lokalsamfundet og dem, der sidder i kirkesalen med os om søndagen. Ser vi dem og går forbi? Eller drager vi omsorg for dem med medfølelse, ligesom den barmhjertige samaritaner gjorde? De fleste, vi ser, har ikke synlige sår. Mange lider stille, for sig selv, og beder ikke om hjælp. Den eneste sikre tilgang er at møde andre med den kærlighed og medfølelse, som samaritaneren udviste. Kristuslignende omsorg betyder at vise alle medfølelse.
Bed Gud om hjælp til at se andres behov
Mens Jesus gik igennem en menneskemængde, rakte en kvinde, der i 12 år havde lidt af blødninger, ud til ham i tro. Da hun rørte ved kvasten på Jesu kappe, mærkede han, at »der udgik kraft fra [ham]«. Jesus vendte sig mod kvinden og sagde, »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred!« (se Luk 8:43-48).
Da »en lam« blev hejst ned til Jesus gennem taget, af sine venner, helbredte Jesus først den lamme åndeligt. »Søn, dine synder forlades dig,« sagde han. Som svar beskyldte de skriftkloge Jesus for blasfemi. For at hjælpe de tilstedeværende med at forstå, at han har »myndighed til at tilgive synder«, sagde Jesus til manden: »Rejs dig, tag din båre og gå hjem.« »Og han rejste sig … for øjnene af dem alle« (se Mark 2:3-12). Kristi kraft til fysisk at helbrede de syge, var den samme kraft, som han brugte til at helbrede de åndeligt syge.
Disse to tilfælde – og mange andre – viser, at Frelseren fuldt ud forstår andres både timelige og åndelige behov, og tjener dem, i henhold til disse behov. Vi kan gøre det samme. Selvom vi ikke kan se andres behov, så klart som Frelseren, kan vi bede om evnen til at se disse behov, om vejledning til, hvordan vi adresserer dem, og om at være svaret på en andens bøn.
Når vi ser, må vi også handle med medfølelse. Hvad er meningen med at se, hvis vi ikke gør noget? Hvis vi ser og ikke gør noget, kan vi miste vores åndelige syn. Når vi handler, selv på små ting, vil vi modtage mere af Frelserens lys, for bedre at se og drage omsorg for dem omkring os.
Vær sammen med dem
Til tider tøver vi måske med at drage omsorg for andre. Vi bekymrer os måske over, hvordan andre vil reagere, eller hvor modtagelige de vil være. Det er sket for mig. I de øjeblikke er det vigtigste, vi kan gøre, at være sammen med dem og elske dem. Igen er Frelseren vores fuldkomne eksempel.
Lige inden den opstandne Frelser viste sig for nefitterne, havde de oplevet mange naturkatastrofer og dybt mørke. De var desperate efter lindring. Frelseren kunne bare have talt til dem fra himlen og fortalt dem, hvad de havde brug for at høre (se 3 Ne 9-10), men han viste sig for dem og gik rundt iblandt dem. Han underviste dem, og bad sammen med dem og for dem. (Se 3 Ne 11-19).
Frelseren spurgte dem også: »Har I nogen blandt jer, som er syge? Bring dem herhen. Har I nogen, der er lamme eller blinde eller halte eller vanføre eller spedalske, eller som er krøblinger, eller som er døve, eller som er plaget på anden måde? Bring dem herhen, og jeg vil helbrede dem, for jeg har medfølelse med jer; mit indre er fyldt af barmhjertighed …
Og det skete, at da han således havde talt, kom hele mængden, alle som én, frem … med alle dem, der på en eller anden måde var plaget; og han helbredte dem hver og en, efterhånden som de blev ført frem for ham« (3 Ne 17:7, 9; fremhævelse tilføjet).
Hvis I er usikre på eller nervøse for at drage omsorg for andre, så lad være med at bekymre jer om, hvad I skal sige eller gøre. Begynd med bare at være der. Præsident Russell M. Nelson har sagt: »God inspiration er baseret på god information.« Når I er sammen med dem, vil I lære mere om dem og vide, hvornår I skal besøge dem, når de er syge, hvornår I skal tilbyde og give præstedømmevelsignelser, hvornår I skal lytte og »bære hinandens byrder, så de bliver lette«, »sørge med dem, der sørger; … trøste dem, der står i behov for trøst« (Mosi 18:8-9), og fryde jer med dem, der fryder sig! Tøv ikke. Når I drager omsorg, vil I blive inspireret til det, som Frelseren har brug for, at I siger og gør.
Følg hans mønster
Det første Frelseren gjorde, da han viste sig for nefitterne, var at fortælle dem, at de skulle »rejse sig og komme frem til ham« og »stikke [deres] hænder i hans side og … føle naglemærkerne i hans hænder og … fødder« (3 Ne 11:14).
Frelseren ønskede ikke, at de bare skulle se ham. De havde allerede set ham »stige ned fra himlen … og stå midt iblandt dem« (3 Ne 11:8). Han ønskede, at de alle skulle komme til ham og føle og kende ham, og hvad han havde gjort for hele verden. »Og dette gjorde de, idet de kom frem en efter en, indtil de alle var kommet frem« (3 Ne 11:15; fremhævelse tilføjet).
Han kaldte også tolv disciple og »gav dem magt til at døbe« (3 Ne 11:22) og underviste i læresætningen om dåb (se 3 Ne 11:23-27). Han befalede derefter nefitterne at stoppe al strid og splid. »Se, det er ikke min lære at ophidse menneskers hjerte til vrede, den ene mod den anden,« sagde han, »men det er min lære, at sådant skal afskaffes« (3 Ne 11:30-30).
På mange måder tjener Frelserens tjenestegerning i Mormons Bog, som et mønster for vores egen udøvelse af omsorg. Vi kan hjælpe vores brødre og søstre med at komme til Jesus Kristus, opmuntre dem til at blive døbt og modtage de andre frelsende ordinancer, og elske dem og være fredsstiftere, som profeten har lært os.
I perioder vil det ikke være let at række ud til andre. Vi står måske endda med vores egne prøvelser, der gør det sværere at føle sig motiveret til at tjene på Frelserens måde. Prøvelser og vanskeligheder stødte Forløseren også på i sin tjenestegerning. Når vi påtager os hans navn og står som vidner om ham (se Mosi 18:9), vil vi blive bedt om at vandre, som han gjorde, række ud og elske dem, vi kommer i kontakt med.
Hvis vi vil følge Jesus Kristus – Mesteren i omsorg– og drage omsorg for andre, som han ville, vil han give os kraft og styrke os. Gennem vores omsorg kan vi velsigne andre og finde fred og glæde for os selv.