Kom og følg mig

Filipperne 2

Kan vi gøre os fortjent til vores frelse?

Jesus og en lille pige

At vandre med Kristus [Walking with Christ], af Trent Gudmundsen

Apostlen Paulus bad de første kristne om at »arbejd[e] med frygt og bæven på jeres frelse« (Fil 2:12). Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har spurgt: »Kunne det vers betyde, at summen af vores egen retfærdighed vil vinde os frelse og ophøjelse?« Han forklarede: »Men trods al vores lydighed og gode gerninger, kan vi ikke blive frelst fra konsekvenserne af vore synder uden den nåde, der tilbydes af Jesu Kristi forsoning« (»Hvad mener I om Kristus?«, Stjernen, jan. 1989, s. 58).

Skrifterne og profeterne lærer os, at vi må stole på Jesu Kristi nåde og indgå og holde pagter med vor himmelske Fader for at få evigt liv. Overvej disse profetiske lærdomme, når I studerer Filipperne 2:12-13:

»Vi kan ikke tjene os vores vej ind i himlen …

Men alt er ikke tabt.

Guds nåde er vores store og evigtvarende håb.«

Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum, »Nådens gave«, Liahona, maj 2015, s. 108.

»Vi forløses i sandhed ved verdens Frelsers blod, men kun, når vi hver især har gjort alt, hvad vi kan for at arbejde på vores egen frelse.«

Præsident Harold B. Lee, i Conference Report, okt. 1970, s. 116.

»Vores eneste håb om sand fuldkommenhed ligger i at modtage den som en gave fra himlen – vi kan ikke selv gøre os ›fortjent‹ til den. Derfor tilbyder Kristi nåde os … frelse fra sorg og synd og død.«

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum, »Så vær da fuldkomne – i sidste ende«, Liahona, nov. 2017, s. 41.