Da jeg indså, at der er lys i mig, hjalp det mig til at se lyset omkring mig.
Billede
en kvinde er vendt mod sollys, der kommer ind fra et vindue
Sidste år oplevede jeg mere angst og depression. Selvom jeg altid har kæmpet med mit mentale helbred, var det denne gang meget værre. Til sidst søgte jeg lægehjælp, men en afgørende del af min helbredelse handlede også om at række ud til min Frelser.
Mens jeg bad om lindring, blev jeg tilskyndet til at se efter lys i verden omkring mig. Jeg gjorde mit bedste. Der var tidspunkter, hvor det føltes som om, at det lys, jeg fandt, var et glimt, der hurtigt brændte ud. Mange gange forestillede jeg mig, at jeg stod i mørket og ventede på den næste solopgang med viden om, at det blot ville falme igen om aftenen. Lyset føltes flygtigt og midlertidigt.
Efter flere måneder med dette fik jeg en dyb og inderlig tanke: »Der er lys i mig.« Lære og Pagter 88:13 lærer os, at Kristi lys er »i alting« (se også v. 7). Jeg behøver ikke at jage flygtige lysstråler hver dag. Jeg kan have lys med mig hele tiden.
Jeg begyndte at se mig selv som en del af vor himmelske Faders og Jesu Kristi guddommelige lys, og jeg indså, at jeg havde adgang til et lys, der aldrig brænder ud. Da jeg rakte ud til min Frelser, opdagede jeg, at »idet universet er fyldt med Kristi lys, kan vi lære, udvikle os og vokse åndeligt.«1
Når jeg tænker på Kristi lys, drages jeg af tanken om, at vi alle har evnen til at styrke det lys, vi allerede bærer i os, og at vi kan inspirere andre til at gøre det samme.