Tempelklædningen: En hellig påmindelse om Herren Jesus Kristus

Tempelafdelingens medarbejdere

Tempelklædningen peger os til Jesus Kristus og hans centrale rolle i vores frelse og ophøjelse.

Billede

Adam og Eva i Edens have

Illustration: Carolyn Vibbert

Uanset om du er opvokset i Kirken eller har tilsluttet dig senere i livet, har du måske hørt om tempelklædninger, inden du selv tog til templet. Men at kende til tempelklædningen og forstå betydningen af den er to meget forskellige ting!

Tempelklædningen er ikke det samme som traditionelt undertøj. Når vi trofast bærer denne hellige klædning, indbyder det til guddommelig kraft i vores liv, fordi den minder os om at efterleve evangeliet mere helhjertet.

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor helligt undertøj gives til dem, der indgår pagter med Gud i templet? Her er nogle ting, du kan overveje.

Et mønster for hellige påmindelser

Gennem tiden har Gud givet sine børn forskellige mønstre, skikke og ordinancer for at hjælpe os til at huske og styrke vores forhold til ham. Det omfatter følgende:

Sabbatsdagen: En dag til hvile og tilbedelse – en dag, der er indviet til at ære og erindre ham (se 2 Mos 20:8-11; L&P 59:9-13).
Påske: En højtidelig, men glædelig tradition, der mindede israelitterne om deres udfrielse af Egyptens trældom og pegede mod Jesus Kristus, der tilvejebringer åndelig udfrielse for hele menneskeheden (se 2 Mos 12-13).
Nadveren: En hellig ordinance indstiftet af Jesus til ihukommelse af hans sonoffer (se Matt 26; Mark 14; Luk 22; 3 Ne 18). Gennem denne ordinance fornyr Kirkens medlemmer også de pagter, de har indgået med Gud.

Hver af disse tjener som en påmindelse, der peger os mod Gud. På samme måde tjener tempelklædningen som en håndgribelig påmindelse om vores pagtsforhold med Gud Faderen, som er gjort mulig gennem hans Søn, Jesus Kristus. Tempelklædningen er et dække for det helligste af Guds skaberværk: Hans børn.

Det Første Præsidentskab har sagt: »Det er et helligt privilegium at bære tempelklædningen, og at gøre dette er et ydre udtryk for en indre forpligtelse til at følge Frelseren Jesus Kristus.«¹ Hver gang vi deltager i en præstedømmeordinance, tjener andre, deltager i bøn eller studerer evangeliet, viser vi for eksempel et »ydre udtryk« for vores egen individuelle forpligtelse til at følge Frelseren. Selvom tempelklædningen ikke er synlig for verden, kan det at bære tempelklædningen trofast være en konstant påmindelse til den, der bærer den, om hellige tempelpagter, der er indgået med Gud – et symbol på vores ønske om at blive det, Gud ved, vi kan blive.

Ved trofast at ære begavelsens pagter forbereder vi os til at modtage ophøjelsens dyrebare gave i vor himmelske Faders rige. Tempelklædningen minder os om, at vi kan aflægge det naturlige menneske og blive en hellig gennem Jesu Kristi forsoning (se Mosi 3:19).

Faldet og løftet om en Frelser

Vi kan lære mere om symbolikken i tempelklædningen ved at studere Guds interaktion med Adam og Eva. Da Adam og Eva havde spist af den forbudne frugt, skammede de sig over tanken om at stå i Guds nærhed. Da de vidste, at de var nøgne, lavede de forklæder af figenblade og skjulte sig. (Se 1 Mos 3:1-8.)

Men da Gud så, hvad de havde gjort, forlod han dem ikke og efterlod dem ikke uden trøst. Da Adam og Eva stod over for realiteterne ved åndelig og fysisk død, underviste Gud dem om åndelig genfødsel og gaven, der er evigt liv, som er tilgængelig for alle Guds børn. »Lyt til min røst,« sagde Gud, »og tro og omvend dig fra alle dine overtrædelser og bliv døbt, ja, i vand i min enbårne Søns navn, han som er fuld af nåde og sandhed, han som er Jesus Kristus, det eneste navn, der skal gives under himlen, ved hvilket frelse skal blive menneskenes børn til del« (se Moses 6:52).

Adam og Eva begyndte deres rejse i denne faldne verden med kundskab om Frelseren, med en invitation til at komme til ham og med adgang til hans forløsende kraft. De indgik pagter med Gud og fik »skindtøj«, som Gud selv havde lavet for at minde dem om disse pagter (1 Mos 3:21; Moses 4:27).

Når vi tager i templet, bliver vi begavet med kraft og indgår personligt pagter med Gud. Tempelklædningen er et symbol på den beskyttelse, som Adam og Eva modtog, og som vi modtager, og den er en påmindelse om disse hellige pagter.

En symbolsk forpligtelse til at følge Jesus Kristus

Præsident Russell M. Nelson har erklæret: »At bære tempelklædningen har dyb symbolsk betydning. Den repræsenterer en vedvarende forpligtelse.«² Dette omfatter Guds forpligtelse til at sørge for en Frelser til sine børn (se Moro 10:33) såvel som vores egen forpligtelse til at acceptere Jesus Kristus som vor Frelser og Forløser.

Når vi ærer templets pagter og bærer tempelklædningen trofast, bliver vi lovet velsignelser i form af beskyttelse mod fristelse og ondskab. Vi nyder en konstant påmindelse om, at vor Frelser ønsker at rense os fra synd og hjælpe os til at overvinde vores personlige synder, svagheder, frustrationer og smerter.

For Adam og Eva tjente tempelklædningen som et symbol på deres forhold til Gud og gav dem en påmindelse om de pagter, der gjorde det muligt for dem at modtage de mange velsignelser, Gud har til sine trofaste børn. Når vi navigerer gennem jordelivets udfordringer og prøvelser, kan tempelklædningen hjælpe os til at huske Jesus Kristus, påskønne vores tempelpagter og forblive faste i vores forpligtelse til at kvalificere os til det evige livs velsignelser.