2020
Unge
Juli 2020


Unge

Billede
Adriana hugging a friend

Fotografi: Raul Sandoval

Mere end alt andet elsker jeg at lave mad. Jeg laver wienerbrød, cupcakes, småkager, kød- og risretter – ja alt faktisk. Jeg er også glad for at undervise. Jeg bliver glad, når jeg bliver inviteret til at undervise en klasse i Unge Kvinder.

Jeg tog til en FSY-konference, fordi jeg havde et spørgsmål, jeg ønskede svar på. Jeg har et studielegat til universitetet, men jeg føler, at jeg bør tage på mission. Tager jeg af sted, mister jeg mit legat. Men bliver jeg hjemme og bliver lærer, kan jeg arbejde og betale for min skolegang på samme tid. Under FSY talte en søster om sin patriarkalske velsignelse. Jeg forbereder mig på at få min patriarkalske velsignelse nu, og jeg håber, at jeg, når jeg modtager den, vil få en bedre ide om, hvad vor himmelske Fader har af planer for mig. Jeg elsker ungdomsprogrammerne og FSY, for de styrker virkelig de unge. For sandheden er den, at vi alle har brug for fred.

Efter jeg var blevet døbt, var der et stykke tid, hvor jeg holdt op med at komme i kirke, så kom jeg tilbage for en tid og holdt op igen. Men menighedens medlemmer besøgte mig og opfordrede mig til at komme tilbage. De fortalte, at Kirken og medlemmerne savnede og havde brug for mig. Jeg valgte at komme tilbage, og jeg har været aktiv lige siden. Jeg indså, hvor stort behov jeg havde for Kirken. Jeg kan bede til vor himmelske Fader og have det godt, og jeg kan føle Ånden. Så her er jeg!

Adriana T. (yderst til venstre) er 17 år og fra Den Dominikanske Republik