2020
Sådan styrker vi vores tro – sammen
Juli 2020


Sådan styrker vi vores tro – sammen

Billede
smiling family

I vores studium af Mormons Bog denne måned, lærer vi om Korihor, der overbeviste mange medlemmer af Kirken om, at de var blevet ført bag lyset af profeterne, men senere indrømmede han, at det var ham selv, der var blevet ført bag lyset af Satan, og han havde ført andre bag lyset. Vi lærer om zoramitter, et helt folk der skilte sig ud fra Kirken. Og vi ser Alma den Yngre, der engang havde kæmpet aktivt mod Kirken, forsøge at styrke sine voksne børn mod valg, der vil føre dem bort fra Herren og hans kirke.

Nogle af os har nogle i familien eller venner, der vælger ikke længere at tage del i Herrens genoprettede kirke. Det kan være smerteligt for dem af os, der føler stærkt for vores tro. Man vil gerne hjælpe, men de færreste ved hvordan.

Et tema i et blad vil aldrig kunne dække enhver årsag til, at troen visner, eller forklare, hvordan man præcis skal reagere, hvis det sker. Der er ikke to trosrejser, der er helt ens. Men med dette nummer håber vi at kunne tilbyde lidt hjælp:

  • En mands oplevelse ved at vende tilbage til Kirken og hvad han lærte af det (se s. 26).

  • Vigtigheden af at byde alle velkommen (se s. 40).

  • Forslag til forældre om, hvordan man håndterer forhold til voksne børn, der har valgt en anden vej (se s. 30).

  • Nyttige perspektiver på Kirkens historie, og hvordan den kan styrke vores tro (se s. 12).

Vi håber, at disse artikler kan blive et udgangspunkt for jer til at søge guddommelig vejledning i jeres personlige situation.

Med kærlig hilsen

Adam C. Olson

Chefredaktør