Fornyelser i menigheden
På mange måder
Når man har sin vante gang i en menighed af, hvad der vel må betegnes som beskeden størrelse (ca. 50-60 til nadvermøder) kan man ikke undgå at bemærke de forandringer eller fornyelser, der sker i løbet af et års tid og således også i 2019, selvom det i sandhedens interesse må siges, at de har været særdeles mange i netop det forgangne år – ledelsesmæssigt, medlemsmæssigt, bygningsmæssigt og såmænd også legemligt.
Ledelsesmæssigt
Som tidligere omtalt i Liahona fik menigheden i januar 2019 et nyt biskopråd. Det betød en væsentlig styrkelse, for ikke alene blev vores nye biskop og hans effektive hustru (Niels og Marianne Andersen) for deres tjenesteperiode tilflyttet Slagelse medlemsmæssigt, men vores tidligere biskop David van der Put blev afløst fra højrådet og kunne således anvende hele sin kirkestyrke på menigheden. Samtidig fik den nye andenrådgiver, bror Hans Sørensen – hen ad vejen – forbedret sine arbejdsmæssige forhold, således han oftere kunne »være med« – skønt.
Medlemsmæssigt.
At vokse er godt, når man er lille. Vi kunne i løbet af 2019 glæde os over 2 nydøbte, dejlige søstre. Men det var ikke alt. En driftig ung mand vendte hjem fra mission – bror Johannes Grand Hansen, der hurtigt kom i gang som sekretær i menigheden.
Hans bror – William, der i en periode havde været bosiddende i København, havde i mellemtiden indgået ægteskab, og vendte således ikke »tomhændet« hjem til menigheden, men »medbragte« (og ikke kun til den nye svigermors glæde) sin hustru Bolette, af mange måske bedre kendt som Gismo. En skøn forstærkelse, og de er sammen kaldet som lærere for Institut.
Og ikke nok med det. I december vendte en anden af vores tidligere unge mænd tilbage og ikke alene med en hustru, men også er kær datter. Bror Mark Møller, der i en årrække på grund af studium har slået sine folder i Odense, var blevet færdig og fået job og bolig i Kalundborg sammen med sin svenskfødte hustru, Cecilia og deres datter.
Bygningsmæssigt
Det vil næppe være forkert at sige, at nogle medlemmer ikke altid forstår de vanskeligheder, Kirkens lokale del af bygningsforvaltninger (Facility Management) står overfor, hvilket nu og da kommer til udtryk i en form for utålmodighed. Men det må siges, at der i 2019 skete ting og sager i Slagelse. Nyt gulvtæppe, ny vægbelægning på toiletter, udført malerarbejde, nye »gardiner« i kirkesalen og lidt forskelligt andet. Det bedste ved det hele var nok, at for de søskende, der gennem lang tid har følt sig generet af dårlige lugte/indeklima, har nydt virkningerne af de forskellige fornyelser.
Legemligt – og omsorgsmæssigt
Ja, også på det legemlige plan har der været fornyelser. Vi taler såmænd om hele 2 nye knæ (dog på to forskellige brødre), en ny hofte og en ny nyre, selvom den jo nok var »brugt«. Men ud over disse så åbenlyse »store« ting var menigheden især i slutningen af året voldsomt ramt af sygdomme af mere eller mindre alvorlig grad, men nok til at mange følte sig mere ramt end sædvanligt.
Mit i alt det har det været en glæde at se (og føle) den omsorg, som medlemmerne i Slagelse Menighed helt generelt har for hinanden. Der er uddelt mange salvelser og velsignelser, og der er blevet bedt mange, mange bønner, ligesom en »madkurv« i ny og næ har fundet vej til trængende.
Biskoppen har et ønske om mildhed, kærlighed og gensidig omsorg blandt medlemmerne, og det tør siges, at især afslutningen på 2019 med al ønskelig tydelighed viste, at det er til stede.