2018
Fakta om Jesus Kristus, fakta om dig
March 2018


Fakta om Jesus Kristus, fakta om DIG

Forståelse af blot nogle få fakta om Frelseren og hans liv kan styrke din tro på, at det virkelig er muligt at følge ham.

Billede
Facts about Jesus Christ, Facts about You

Jesus Kristus er os på enhver måde overlegen (se Es 55:8-9; Abr 3:19). Det var ingen tilfældighed, at han var Faderens »elskede og udvalgte fra begyndelsen« (Moses 4:2), og at han opnåede den herlighed Faderen har.

Men vi bør ikke tænke, at Frelserens storhed adskiller os så meget fra ham, at opfordringen til at følge ham virker som en opfordring til at gøre det umulige. Nutidsåbenbaring hjælper os til at se, hvor opnåeligt målet om at følge Frelserens eksempel virkelig er.

Her er nogle fakta om Jesus Kristus og nogle fakta om dig. De kan være en hjælp til at se, at du sandelig kan følge den samme basale vej, som han gjorde, for at opnå en fylde af de velsignelser, som vor himmelske Fader har i vente til dig.

Jesus Kristus …

Du …

»Var til i begyndelsen, førend verden blev til« (L&P 93:7).

»Var også i begyndelsen hos Faderen« (L&P 93:23).

»Modtog [ikke] fylden fra begyndelsen, men modtog nåde for nåde« (L&P 93:12). Det betyder, at han ikke havde en fuldkommen forståelse af sin identitet og mission, da han først kom til jorden, ej heller var han almægtig. Han voksede i kundskab og kraft fra Gud, fordi han var lydig.

Havde ikke fuld kundskab om din identitet og formålet med jeres liv, da du blev født, men du har gradvist lært det. Gennem Helligånden giver Gud os åndelig kundskab og kraft »linje på linje, forskrift på forskrift« (2 Ne 28:30).

»Fortsatte fra nåde til nåde, indtil han modtog en fylde« (L&P 93:13).

Kan også modtage en fylde gennem Jesus Kristus – hvis du holder Guds bud (se L&P 93:27).

»Voksede op, blev stærk og fyldt med visdom« (Luk 2:40).

Bliver stærke ved både at lære og anvende evangeliske principper.

»Gik frem i visdom …«

Går frem i visdom gennem uddannelse, gode valg og erfaring.

»Og vækst«

Vokser fysisk.

»Og yndest hos Gud …«

Kan også nyde Guds yndest ved at holde hans bud.

»Og mennesker« (Luk 2:52).

Kan vinde dine forældres og andres tillid ved at vise modenhed og ansvarlighed.

»Er blevet fristet i alle ting ligesom vi …«

Bliver fristet.

»Dog uden synd« (Heb 4:15).

Har syndet (som alle mennesker har) – men kan blive renset fra synd gennem Jesu Kristi forsoning ved at omvende dig blive døbt, modtage Helligånden og tage del i nadveren.

Selvfølgelig er der andre fakta om Jesus Kristus, der kan vise dig, hvordan du er eller hvordan du kan følge ham (han blev for eksempel døbt, ligesom du er blevet eller også kan blive). Og det at lære om Jesus Kristus kan hjælpe dig til at se, at når det gælder din vej i livet, så gælder det vitterligt, at »han viste vej og gik den selv, forklared’ hvert et skridt« (»Den store visdom, kærlighed«, Salmer og sange, nr. 116).