2016
Sådan trænger I jer frem
Januar 2016


Svar fra Kirkens ledere

Sådan trænger I jer frem

Fra en tale, der blev holdt på Brigham Young University–Hawaii den 14. december 2013.

Billede
Christ carrying a young boy on His back.

Detalje fra Hold godt fast, af Liz Lemon Swindle

At trænge sig frem betyder mere end bare at gå fremad. Trænge antyder, at der er noget, der hindrer en i at gå fremad, og man er nødt til at skubbe sig igennem det. For at gå fremad i livet er man nødt til at skubbe fristelser til side, trænge sig igennem forhindringer, træde tvivlen under fode og tage imod de guddommelige kvaliteter tro, håb og kærlighed.

Hvordan trænger I jer frem? Nefi svarede: »Derfor må I trænge jer frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker« (2 Ne 31:20).

At trænge sig frem med standhaftighed i Kristus betyder, at man har tro på ham. Det betyder, at I gør ham til det centrale fokus for jeres tanker og handlinger. Når det er ham, I følger, er det at trænge sig frem det ultimative eventyr.

At trænge sig frem betyder at skubbe verdens fristelser og bekymringer væk og at holde buddene til punkt og prikke. »Elsker I mig,« sagde Jesus, »så hold mine bud« (Joh 14:15).

Nefi sagde, at der med vores standhaftighed i Kristus følger et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker. Et smilende håb da vi skue. Vi finder fred trods vanskeligheder. At følge Kristus gør os i stand til at se de sande formål med, at vi er her på jorden. Disse formål er centreret om at hjælpe vores familie, vore kære og folk omkring os. De omfatter at opbygge Guds rige, og at vi i den proces bliver de mennesker, det er meningen, vi skal blive.

Nefi fortæller os, at vi må trænge os frem og tage for os af Kristi ord. Han fortæller os, at vi med Helligåndsgaven kan tale med (og forstå) engles tunge (se 2 Ne 32:2-5). Jeg kender den stemme. Det er en stemme, som vi altid må være rede til at høre.

Når I retskaffent trænger jer frem, vil Jesus Kristus »lede jer frem« (L&P 78:18), og I vil med endnu større vished vide, at han lever og elsker jer. Når I trænger jer frem i tro, vil Helligånden fortælle og vise jer de ting, I bør gøre (se 2 Ne 32:5).