Min kammerats celestiale sko
Michael Reid, Arizona, USA
For mange år siden forlod jeg missionærskolen i Provo og kom til Florida. Jeg følte mig forberedt og begejstret for at kunne begynde min mission. Da jeg mødte min nye kammerat, havde vi mange fælles interesser, og vores kammeratskab syntes at passe perfekt.
Efter et par uger bemærkede jeg imidlertid nogle forskelle. Jeg var for eksempel parat til at banke på døre hver dag, men min kammerat var ikke så begejstret for det. Faktisk valgte han ikke at gøre det ret meget, selv om han var seniorkammeraten.
Jeg bemærkede også, at min kammerat talte meget om sig selv. Hans familie var økonomisk velstillet, og han havde oplevet meget, som jeg, der kom fra lidt dårligere kår, ikke havde.
Der begyndte at komme nogle ubehagelige følelser i mit indre, ja, næsten nag. Det påvirkede mig åndeligt at bære nag over for min kammerat, især når jeg forsøgte at undervise i evangeliet. Jeg måtte gøre noget. Først tænkte jeg på at tale med min kammerat og ganske enkelt få luft for alle mine frustrationer. Men jeg valgte en anden tilgang.
Hver morgen skiftedes min kammerat og jeg til at tage bad og forberede os til dagen. Mens han var i bad, besluttede jeg mig for at liste over til fodenden af hans seng og pudse hans snøresko. Da jeg hurtigt havde renset og pudset hans sko, satte jeg dem omhyggeligt tilbage, hvor de stod. Det gjorde jeg hver morgen i to uger.
I den periode lagde jeg mærke til, at mit nag begyndte at forsvinde. Når jeg tjente min kammerat, begyndte mit hjerte at forandre sig. Jeg sagde ikke noget til ham om mit lille tjenesteprojekt. Men en dag nævnte min kammerat, at han måtte være blevet velsignet med »celestiale sko«, for de blev tilsyneladende aldrig beskidte.
Jeg lærte to meget vigtige lektier af den oplevelse. For det første lærte jeg, at det virkelige problem lå hos mig – selv om årsagen til mine følelser kom udefra. Min kammerat var god nok.
For det andet vidste jeg, at vi generelt tjener dem, vi elsker. Men jeg havde ikke forstået, at det samme princip også gælder i modsatte retning: Vi begynder at elske dem, vi tjener.