Mænd og kvinder og præstedømmets kraft
Ældste M. Russell Ballard
De Tolv Apostles Kvorum
Fra en tale, der blev holdt på Brigham Young University den 20. august 2013. Hvis du vil læse hele den engelske tekst, så gå ind på speeches.byu.edu.
Lad os aldrig glemme, at vi er Guds sønner og døtre, ligeværdige i hans øjne og dog med forskellige ansvar og evner, der er skænket af ham, og at vi er givet adgang til hans præstedømmekraft.
Foto: kasiastock/Shutterstock.com
Min bedstefar ældste Melvin J. Ballard (1873-1939), der var medlem af De Tolv Apostles Kvorum, var i 1939 på hospitalet, hvor han var i det sidste stadie af leukæmi. Min far, der sad ved bedstefars seng, fortalte mig, at bedstefar satte sig op i sengen, så rundt i hospitalsstuen, som om han henvendte sig til en forsamling, og sagde tydeligt: »Før alt andet, brødre, lad os da tænke klart.«
I det, jeg nu skal til at sige, beder jeg jer tænke klart over Kristi grundlæggende lærdomme, der indbefatter den kærlighed, som vor Fader i himlen har til sine døtre, som er værdifulde og vigtige for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg mener, at der er nogle sandheder, som både kvinder og mænd må forstå om kvindens afgørende rolle i at styrke og opbygge Guds rige på jorden.
Vi er vor himmelske Faders højt elskede, åndelige sønner og døtre. Vi boede hos ham i forudtilværelsen. For at kunne opfylde missionen med at tilvejebringe »udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39) lagde vor himmelske Fader en plan, der er beregnet på at hjælpe hans børn med at opnå deres højeste potentiale.
Der er mennesker, der sætter spørgsmålstegn ved kvinders plads i Guds plan og i Kirken. Jeg er blevet interviewet tilstrækkeligt af både amerikanske og internationale medier til at kunne sige, at de fleste journalister, som jeg har talt med, har haft forudfattede meninger om dette emne. Mange har stillet spørgsmål, der antyder, at kvinder er andenklasses medlemmer af Kirken. Intet kunne være fjernere fra sandheden.
Lad mig foreslå fem nøglepunkter, som I kan overveje og tænke klart over omkring dette vigtige emne.
1. Faderen og Sønnen ønsker, at vi bliver ophøjet.
Vor himmelske Fader har skabt både kvinder og mænd, som er hans åndelige døtre og sønner. Dette betyder, at kønnet er evigt. Han har udviklet en plan, der hjælper alle, som ønsker at følge ham og hans Søn, Jesus Kristus, til at opnå deres potentiale som arvinger til evigt liv.
Vor himmelske Fader og hans Søn er fuldkomne. De er alvidende og forstår alle ting. Ydermere er deres håb for os fuldkomment. Deres gerning og herlighed er at se deres børn blive ophøjet.
Hvis vores endelige ophøjelse er deres væsentligste mål og hensigt, og eftersom de er alvidende og fuldkomne, så forstår de bedst, hvordan man forbereder, underviser og leder os, så vi har størst chance for at opnå ophøjelse. Vor Fader i himlen ved alt, forudser alt og forstår alt. Hans forståelse, hans visdom og hans kærlighed til os er fuldkommen. Vi må afgjort være enige om, at vor himmelske Fader og hans Søn ved, hvilke muligheder Guds sønner og døtre behøver for bedst muligt at forberede dem på evigt liv.
Vi har alle det privilegium, at vi kan vælge, om vi vil tro på, at Gud er vor Fader, at Jesus er Kristus, og at de har en plan, der er udformet til at hjælpe os til at vende hjem til dem. Dette kræver naturligvis tro. Vore vidnesbyrd, vores fred i sindet og vores velbefindende begynder med villighed til at tro på, at vor Fader i himlen virkelig ved bedst.
2. Kirken ledes gennem præstedømmets nøgler.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Herrens kirke, og hans kirke ledes ved og gennem præstedømmets myndighed og præstedømmenøgler. »Præstedømmets nøgler er den myndighed, som Gud har overdraget præstedømmeledere til at lede, føre tilsyn med og styre anvendelsen af hans præstedømme på jorden. Udøvelsen af præstedømmets myndighed styres af dem, der har dets nøgler (se L&P 65:2; 81:2; 124:123) … [og de] har retten til at præsidere over og lede Kirken inden for et myndighedsområde.«1
De, der har præstedømmenøgler, gør det muligt for alle, der tjener eller arbejder trofast under deres vejledning, at udøve præstedømmemyndighed og have adgang til præstedømmets kraft.« Alle mænd og alle kvinder tjener under vejledning af dem, der har nøgler.2
Lad mig gentage noget, som jeg udtalte ved aprilkonferencen i 2013: »I vor himmelske Faders store præstedømme-beseglede plan har mænd et unikt ansvar for at forvalte præstedømmet, men de er ikke præstedømmet. Mænd og kvinder har forskellige, men lige værdifulde roller. Akkurat som en kvinde ikke kan undfange et barn uden en mand, kan en mand heller ikke fuldt ud udøve præstedømmets kraft i dannelsen af en evig familie uden en kvinde … Både formeringsevnen og præstedømmets kraft deles i evigt perspektiv af ægtemand og hustru.«3
Hvorfor ordineres mænd – og ikke kvinder – til embeder i præstedømmet? Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008) forklarede, at »det var Herren«, ikke mennesker, »som fastslog, at mændene i hans kirke skulle bære præstedømmet«, og som har givet kvinder »evnerne til at komplettere denne store og vidunderlige organisation, som er Guds kirke og rige.«4 Herren har ikke åbenbaret, hvorfor han har organiseret sin kirke, som han har gjort.
Som med mange andre emner afhænger dette af vores tro. Tror vi på, at dette er Herrens kirke? Tror vi på, at han har organiseret den efter sin hensigt og visdom? Tror vi på, at hans visdom overgår vores? Tror vi på, at han har organiseret sin kirke på en måde, der vil være til størst mulig velsignelse for alle hans børn, både hans sønner og døtre?
Jeg vidner om, at disse ting er sande. Jeg vidner om, at dette er Herrens kirke. Kvinder er uundværlige i ledelsen og arbejdet i Kirken. De tjener som ledere i Hjælpeforeningen, Unge Piger og Primary, de tjener som lærere, fuldtidsmissionærer og tempeltjenere, og de tjener i hjemmet, hvor den vigtigste undervisning i Kirken finder sted.
Lad os ikke glemme, at omkring halvdelen af al undervisning i Kirken udføres af søstre. En stor del af ledelsen varetages af vore søstre. Kvinder har mange muligheder for at tjene og planlægge og udføre aktiviteter. Kvinders deltagelse i menigheds- og stavsråd og i Kirkens råd ved hovedsædet bibringer det fornødne indblik og visdom og balance.
I over 20 år har jeg undervist om vigtigheden af råd, heriblandt om de kvindelige lederes deltagelse, som er absolut nødvendig. Jeg er klar over, at der er nogle mænd, deriblandt nogle præstedømmeledere, der endnu ikke har set lyset, og som stadig ikke inkluderer vore kvindelige ledere i et fuldt partnerskab i menigheds- og stavsrådene. Jeg er også klar over, at nogle mænd undertrykker kvinder, og i visse sjældne tilfælde er skyldige i at misbruge kvinder. Dette er afskyeligt i Guds øjne. Jeg er sikker på, at de mænd, der nedgør kvinder på en hvilken som helst måde, kommer til at stå til ansvar over for Gud for deres handlinger. Og enhver præstedømmeleder, der ikke involverer sine kvindelige ledere med fuld respekt og inkludering, ærer og højner ikke de nøgler, han er blevet givet. Hans kraft og indflydelse vil formindskes, indtil han lærer Herrens veje.
Søstre, selv om jeres input er vigtigt og velkomment i effektive råd, må I være forsigtige med ikke at indtage en stilling, som ikke er jeres. De mest succesfulde menigheds- og stavsråd er dem, hvori præstedømmelederne har tillid til deres kvindelige ledere og opmuntrer dem til at bidrage til diskussionen, og hvor de kvindelige ledere fuldt ud respekterer og støtter de beslutninger, der er truffet i rådet under ledelse af præstedømmeledere, der bærer nøgler.
3. Mænd og kvinder er ligeværdige i Guds øjne.
Mænd og kvinder er ligeværdige i Guds øjne og i Kirkens øjne, men ligeværdighed betyder ikke, at de er ens. Mænds og kvinders ansvar og guddommelige gaver er forskellige af natur, men ikke i deres betydning eller indflydelse. Gud anser ikke noget køn som bedre eller vigtigere end det andet. Præsident Hinckley erklærede til kvinder, at »vor evige Fader … har aldrig ment, at I skal være mindre end den kronende herlighed på hans skaberværk.«5
Nogle bliver forvirrede og tænker ikke klart, når mænds og kvinders opgaver sammenlignes med hinanden.
Jeg har været omgivet af kvinder hele mit liv. Jeg har tre søstre (Jeg var den eneste dreng). Jeg har 5 døtre, 24 af mine børnebørn er piger, 19 af mine oldebørn er piger. Og endelig, er jeg blevet velsignet gennem 63 års ægteskab med min hustru, Barbara. Jeg lærte for længe siden at lytte til hende. Jeg lærte, at når hun sagde, at hun havde tænkt på noget eller havde stærke følelser omkring en familiesag, havde jeg god grund til at være opmærksom, for i næsten alle tilfælde var hun inspireret. Jeg ved selv, hvordan unge voksne søstre og unge mødre nogle gange har det, og at de sommetider sætter spørgsmålstegn ved deres selvværd og deres evne til at bidrage. Men jeg vidner om, at når de vender deres tanker og bønner mod himlen, vil de blive velsignet gennem en styrke og en overbevisning om, at Faderen og Sønnen forstår deres følelser.
Kvinder kom til jorden med enestående, åndelige gaver og egenskaber. Dette er især sandt, når det gælder børn og familier og andres velfærd og omsorg for andre.
Mænd og kvinder har forskellige gaver, forskellige styrker og forskellige synspunkter og tilbøjeligheder. Det er en af de fundamentale årsager til, at vi har brug for hinanden. Det kræver en mand og en kvinde at skabe en familie, og det kræver mænd og kvinder at udføre Herrens værk. En ægtemand og hustru, som i retfærdighed arbejder sammen, komplementerer hinanden. Lad os være forsigtige med, at vi ikke forsøger at pille ved vor himmelske Faders plan og hensigt med vores tilværelse.
4. Alle Guds børn har adgang til præstedømmevelsignelser.
Når mænd og kvinder tager til templet, bliver de begge begavet med den samme kraft, som er præstedømmets kraft. Mens præstedømmets myndighed ledes gennem præstedømmets nøgler, og præstedømmets nøgler besiddes af værdige mænd, så er adgangen til præstedømmets kraft og velsignelser lige tilgængelig for alle Guds børn.
Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) forklarede: »Præstedømmets velsignelser gives ikke kun til mænd. Disse velsignelser udøses også over … alle trofaste kvinder i Kirken … Herren tilbyder sine døtre enhver åndelig gave og velsignelse, som hans sønner kan opnå.«6
De, der er trådt ned i dåbens vande og efterfølgende har modtaget deres begavelse i Herrens hus, er berettiget til rige og vidunderlige velsignelser. Begavelsen er bogstaveligt talt en gave af kraft. Alle, der træder ind i Herrens hus, forretter præstedømmeordinancerne.
Vor himmelske Fader er gavmild med sin kraft. Alle mænd og alle kvinder har adgang til denne kraft for at få hjælp i deres tilværelse. Alle, som har indgået hellige pagter med Herren, og som ærer disse pagter, har ret til at modtage personlig åbenbaring, til at blive velsignet med engles betjening, til at tale med Gud, til at modtage evangeliets fylde og i sidste ende til at blive arvinger med Jesus Kristus til alt, hvad vor Fader har.
5. Kirken har brug for kvinders røst og tro.
Vi har brug for mere af kvinders særlige og indflydelsesrige røst og tro. Vi har brug for, at de lærer læren og forstår, hvad vi tror på, således at de kan bære deres vidnesbyrd om sandheden i alle ting – uanset om disse vidnesbyrd lyder omkring et lejrbål på en pigelejr, til et vidnesbyrdmøde, på en blog eller på Facebook. Kun trofaste sidste dages hellige kvinder kan vise verden, hvordan Guds kvinder, som har indgået pagter, ser ud, og hvad de tror på.
Ingen af os har råd til at stå og se på, mens Guds plan skubbes til side. Jeg indbyder især søstrene i hele Kirken til at søge himlens vejledning til at vide, hvad de kan gøre for at lade deres røst af tro og vidnesbyrd blive hørt. Generalautoriteterne og søstrene i hovedpræsidentskaberne kan ikke gøre det alene. Fuldtidsmissionærerne kan ikke gøre det alene. Præstedømme- og organisationslederne kan ikke gøre det alene. Vi må alle forsvare vor Fader i himlen og hans plan. Vi må alle forsvare vor Frelser og vidne om, at han er Kristus, at hans kirke er blevet genoprettet på jorden, og at der findes noget, der er rigtigt og forkert.
Hvis vi skal have modet til at ytre os og forsvare Kirken, må vi først forberede os gennem studium af evangeliets sandheder. Vi må befæste vores eget vidnesbyrd gennem flittigt, dagligt studium af skriften og ved at påberåbe os Moronis løfte om, at vi kan »kende sandheden af alt« (Moro 10:5), hvis vi søger den gennem ydmyg bøn og studium.
Brug ikke tid på at prøve at efterse eller justere på Guds plan. Det har vi ikke tid til. At prøve at afgøre, hvorledes Herrens kirke kan organiseres anderledes, er en meningsløs opgave. Herren er denne kirkes overhoved, og vi følger alle hans ledelse. Både mænd og kvinder har brug for større tro og vidnesbyrd om vor Herre Jesu Kristi liv og forsoning og større kundskab om hans lære. Vi må have klare sind, så Helligånden kan lære os, hvad vi skal gøre og sige. Vi må tænke klart i denne verden med forvirring og ligegyldighed over for det, der hører Gud til.
Søstre, jeres indflydelsessfære er unik – og den kan mænd ikke kopiere. Ingen kan forsvare vor Frelser med større overbevisning og kraft end I, Guds døtre – I har så stor indre styrke og overbevisning. Kraften i en virkelig omvendt kvindes stemme kan ikke måles, og Kirken har brug for jeres stemmer mere end nogensinde før.
Jeg efterlader jer mit vidnesbyrd om, at vi lever i en tid, hvor vi må stå frem i enighed – mænd og kvinder, unge mænd og unge piger, drenge og piger. Vi må stå for vor himmelske Faders plan. Vi må forsvare ham. Han bliver skubbet til side. Vi kan som medlemmer af Kirken ikke se passivt til og tillade, at det fortsat sker, uden at vi er modige nok til at lade vore stemmer blive hørt.
Må Gud velsigne os til at have mod til at studere evangeliets enkle sandheder og derpå til at fortælle om dem ved enhver mulig lejlighed.