2012
Forslag til familieaften
September 2012


Forslag til familieaften

Dette nummer indeholder artikler og aktiviteter, der kan anvendes til familieaften. Her følger nogle eksempler.

»Opbyg tro på Kristus«, s. 12: I slutningen af artiklen taler ældste Christofferson om tro som et handlingsprincip og et kraftfuldt princip. Overvej som familie at drøfte nogle af de udfordringer, I står over for, og de mål, som I kan sætte for at overvinde dem. Vælg et mål, som I denne uge kan arbejde på, hvor I husker, at vi med Jesu Kristi hjælp har magt til at gøre alt i overensstemmelse med hans vilje og tidsramme. Ved en senere familieaften kan I eventuelt drøfte familiens fremgang med de mål, I har sat jer.

»Fortæl om evangeliet ved at give af dig selv«, s. 16: Når du fortæller om historierne fra artiklen, kan du bede din familie om at tænke på venner og familie, som I kan fortælle om evangeliet. Drøft, hvordan man kan være en ven og lytte kærligt, så man er forberedt, når muligheden for at bære vidnesbyrd dukker op.

»Personlig fremgang-bøn«, s. 58: Læs Amalias oplevelse med at lære om at bede både morgen- og aftenbøn. Overvej at læse det, som Amulek belærer os om i Alma 34:17-27 om, hvordan vi bør bede. Du kan eventuelt spørge din familie, hvilken indsigt disse vers giver om, hvordan og hvornår vi bør bede. Afslut med at bære dit vidnesbyrd om bønnens kraft.

»Missionærvenner«, s. 60: Når du har læst artiklen, så overvej at lave en liste over kommende aktiviteter og møder i Kirken, der kunne interessere venner for hver enkelt i familien. Du kan eventuelt lave et rollespil over, hvordan man inviterer venner til en af aktiviteterne. Tal om, hvad det betyder at være en sand ven, især for dem, der ikke er medlemmer af Kirken. Afslut med at lægge en plan om at kontakte vennen og invitere vedkommende.

Vi er en lykkelig familie

Den familieaften, vi husker bedst, var en, vi havde på et tidspunkt, hvor vi havde det svært. På grund af ændringer i ledelsen havde min mand været igennem nogle udfordringer på arbejde og følte sig modløs.

Vi besluttede, at familieaften den uge skulle være til ære for ham. Hele familien skrev et takkebrev til ham, hvor vi fortalte ham, hvorfor vi elsker ham, og hvad vi håber for ham. Så lavede vi et album med billeder af familien på vigtige tidspunkter, så som årsdage, ægteskaber, beseglinger, fødsler og andre begivenheder. Vi skrev en kommentar ved hvert eneste billede, der sluttede med »Og derfor er vi en lykkelig familie.« Sidst på aftenen sang min datter og jeg en primarysang med en sætning, der minder om den (se »En glad familie«, Børnenes sangbog, s. 104).

Under familieaftenen kunne vi føle Frelserens kærlighed til os og den kærlighed, vi har til hinanden.

Jeg er taknemlig for den inspirerede befaling, vi har fået om at holde familieaften. Lydighed mod den befaling styrker os og forbereder os til at blive en evig familie.

Kenia Duarte dos Santos, Brasilien