2012
Lær at læse
September 2012


Lær at læse

»Født af agtværdige forældre, [blev jeg] derfor oplært en del i al min fars lærdom« (1 Ne 1:1).

Billede
Ældste Larry R. Lawrence

Da jeg var seks år gammel kæmpede jeg med at lære at læse. Min lærer fortalte mig, at jeg var nødt til at gå første klasse om. Min far blev bekymret, da han hørte dette. Så hver aften efter aftensmaden øvede han læsning med mig. Far lavede det om til en leg, så jeg forblev interesseret. Snart begyndte jeg at genkende ord, når jeg så dem og far belønnede mig med ros og opmuntring. Vi brugte mange timer på at læse sammen, og jeg blev bedre til det.

Min lærer besluttede sig for at lade mig rykke op i anden klasse. Far var stolt af mig. Han var altid interesseret i mine fremskridt i skolen. Til jul købte han bøger til mig, som han vidste, at jeg ville kunne lide.

Min far døde af kræft, få måneder efter at jeg afsluttede high school. Han levede ikke længe nok til at se mig færdiggøre college eller medicinstudierne, men han levede længe nok til at se, at jeg havde lært at holde af at læse. Dette gav ham stor tilfredsstillelse.

Min familie og jeg var ikke medlemmer af Kirken. En dag under mit medicinstudie fandt jeg en bog på biblioteket, der hed Et stort og forunderligt værk. Den var skrevet af en apostel ved navn ældste LeGrand Richards. Bogen handlede om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg læste bogen igen og igen. Jeg studerede og bad om det. Bogen forberedte mig på at tilslutte mig Kirken få måneder senere.

Efter min dåb lærte jeg, at jeg kunne tage til templet og blive døbt for min far. Han havde haft en stor indflydelse på mit liv. Endelig kunne jeg gøre noget særligt for at takke ham for alt det, han havde gjort for mig.

Jeg holder stadig meget af at læse. Den gave min far gav mig velsigner mit liv hver eneste dag, når jeg læser skrifterne og profeternes ord.

Illustration: Jared Beckstrand