2012
Nedtælling til generalkonferencen
September 2012


Nedtælling til generalkonferencen

Du kan gøre dig klar til generalkonferencen ved at klippe strimlerne ud og klistre enderne sammen til en kæde. To uger før konferencen kan du hver dag tage et led af kæden og gøre det, der står skrevet på strimlen. Når kæden bliver kortere, er der også kortere tid til konferencen!

  1. Læs om Lehis Liahona (se 1 Ne 16:10, 28, 29 og Alma 37:38-40). Hvordan er profeternes ord en slags Liahona for familier i dag?

  2. Find billeder af profeten og apostlene i maj eller november Liahona eller på lds.org/church/leaders og lær deres navne.

  3. Forestil dig, at du er blevet bedt om at holde tale i Primary om profeter. Hvad ville du sige?

  4. Syng salmen »Hav tak for profeten, du sendte«, (Salmer og sange, nr. 13).

  5. Hvilket emne i evangeliet ville du gerne lære mere om under konferencen? Lav en liste over ord, du skal lytte efter.

  6. Bed om hjælp til at være koncentreret og om at føle Ånden under konferencen. Du kan også bede for de kirkeledere, der skal tale.

  7. Fortæl dine forældre eller familiemedlemmer, hvad du ser frem til ved konferencen.

  8. Læs om kong Benjamin, der taler til sit folk (se Mosi 2:1, 5, 9, 41). Hvordan var dette møde ligesom generalkonferencen?

  9. Tegn din yndlingsprofet fra skrifterne.

  10. Lav en dagbog, hvor du kan tage noter eller tegne billeder omkring talerne under konferencen. Du kan finde konferencenotesbøger, der kan udskrives på lds.org/general-conference/children.

  11. Syng sangen »Følg Guds profeter«, Børnenes sangbog, s. 58-59.

  12. Læs om de retfærdige nefitter i 4 Ne 1:12-13, 16. Hvad gjorde de, når de mødtes?

  13. Læs historien »Missionærvenner« på side 60 i dette nummer.

  14. Tal om disse ord af ældste M. Russell Ballard: »Hvis I vil lytte til den levende profet og til apostlene og lytte til vores råd, vil I ikke fare vild« (»De talte til os«, Liahona, juli 2001, s. 116).

Illustration: Brad Teare