2011
Gør velfærdsprincipper til en del af hverdagen
Juni 2011


Gør velfærdsprincipper til en del af hverdagen

Efterlevelse af velfærdsprincipper handler om at bruge vores tro på Jesus Kristus – ved fx at eliminere unødvendig gæld, sætte tæring efter næring og etablere hjemmeforråd og en økonomisk reserve. Vores tro leder os til at uddanne vores sind og vore hænder og til at arbejde hver dag hele livet for at være selvhjulpne. Når vi har sørget for vore egne behov, er vi bedre i stand til at forsørge os selv og tjene andre. Må vi følge rådet om ikke blot at gøre godt, men stræbe efter at være god, ikke blot gøre det bedre, men være bedre.1 Lydighed over for Herrens råd bringer timelige og åndelige velsignelser. Det gør det muligt for os at møde livets udfordringer væbnet med mod og selvtillid snarere end frygt og tvivl.

Præsident Thomas S. Monson minder os om vores pligt til at opløfte og velsigne andre:

»Mine brødre og søstre, må vi stille os selv spørgsmålet …: ›Hvad har jeg gjort for en anden i dag?‹ Må ordene fra en velkendt salme trænge dybt ind i vores sjæl og slå rod i vores hjerte:

Har jeg gjort noget godt for en sjæl i dag?

Har jeg lindret en fattigs kår?

Har jeg glædet en syg, gjort den frygtsomme glad

og ydet, hvad jeg formår?

Er mon nogens sorg formildet i dag,

fordi jeg har trøsterigt talt?

Har jeg hjulpet de trætte og svage på vej,

opløftet den stakkel, som faldt?

Den tjeneste, som vi alle er blevet kaldet til, er Herren Jesu Kristi tjeneste.«2

Noter

  1. Se Robert D. Hales, »A Gospel Vision of Welfare: Faith in Action«, i Basic Principles of Welfare and Self-Reliance, hæfte, 2009, s. 1.

  2. Thomas S. Monson, »Hvad har jeg gjort for en anden i dag?« Liahona, nov. 2009, s. 87.

Fotoillustration: Jerry Garns