Fra ven til ven
Styrke til at følge Herren
Fra en samtale mellem ældste Claudio D. Zivic fra De Halvfjerds, som i øjeblikket tjener i præsidentskabet for Sydamerikas Sydlige Område, og Sarah Cutler
»Jeg, Herren … finder glæde i at ære dem, som tjener mig i retfærdighed og i sandhed indtil enden« (L&P 76:5).
Som ung elskede jeg at deltage i løb. Jeg var på atletikholdet, og jeg var særligt god til 800-meterløb. Det betød, at jeg skulle løbe to omgange på banen.
Jeg drømte om at komme med til OL. Min træner havde været OL-deltager. Han mente, at jeg var dygtig nok til at komme til OL, hvis jeg bare trænede hårdt.
Jeg trænede meget og vandt mange løb. Da jeg var 15, lå jeg nummer to i min aldersgruppe i hele Argentina. Jeg håbede, at hvis jeg blev ved med at træne, så kunne jeg komme med til OL.
Men der var et problem. Løbene blev ofte afholdt om søndagen. Jeg blev hurtigt klar over, at jeg ikke kunne blive ved med at deltage. Så jeg valgte at holde op med at løbe.
Det var et svært valg. Jeg måtte opgive min drøm om at komme til OL. Min træner kunne ikke forstå, hvorfor jeg holdt op. Men jeg vidste, at jeg havde truffet et klogt valg. Selv om sport er en god ting, så er det dog bedre at vælge at følge Herren og hans kirke.
Senere, da jeg gjorde tjeneste i militæret, blev jeg sendt til et regiment (en militær enhed) i nærheden af Andesbjergene. Da jeg modtog forflyttelsen, følte jeg, at Herren havde noget særligt, jeg skulle udrette der. Jeg bad meget og spurgte: »Hvad er det, jeg skal der?«
Da jeg havde været der i tre måneder, sagde vores officer: »Jeg vil oprette en klub for soldaterne.« Han ville give os et sted, hvor vi kunne læse, lytte til musik, spille spil, skrive breve og hvile. Helligånden hjalp mig til at forstå, at det var det, Herren ønskede, at jeg skulle gøre. Jeg blev bedt om at være klubformand. Det krævede meget arbejde at få klubben op at stå. Vi malede og møblerede en bygning, vi kunne mødes i.
Da klubben skulle indvies, blev jeg bedt om at tale til officererne og soldaterne. Jeg fik mulighed for at bære mit vidnesbyrd om evangeliet og fortælle om mine følelser for Kirken for mange af de soldater, som ikke efterlevede evangeliets standarder. De vidste alle, at jeg var en »mormondreng«, der efterlevede mine standarder. Jeg gjorde ikke alt det, de gjorde, men de respekterede mig. Officererne respekterede mig også. En af dem sagde: »Jeg beundrer dig for dine standarder.«
Vær aldrig bange for at fortælle folk, hvad du tror på, og hvad dine standarder er. Du behøver ikke at skjule det, du er. Jeg ved, at Herren vil velsigne dig, når du er modig nok til at følge ham. ●
Øverst til venstre: Foto: Craig Dimond; øvrige fotografier venligst udlånt af ældste Zivic
Som niårig.
Til højre: Ældste Zivic og hans familie i 2007.
Herunder: Som 15-årig, hvor han kommer over målstregen i et 800 m-løb i Buenos Aires i Argentina.