Løbe og ikke blive træt
En af de største velsignelser, vi modtog, da vi kom til denne jord, var et fysisk legeme. Visdomsordet, som findes i Lære og Pagter, afsnit 89, lærer os »Guds orden og vilje angående den timelige frelse for alle hellige i de sidste dage« (v. 2). Det følgende er vidnesbyrd om visdomsordet fra sidste dages hellige over hele verden.
Aldrig for ung
Jeg er 13 år, og jeg ved, at når vi passer på vores krop, modtager vi de velsignelser, som loves os i visdomsordet, at vi kan »løbe og ikke blive træt« (L&P 89:20). Når jeg dyrker sport, spiser sund kost og får søvn nok, bliver jeg stærkere. Når jeg efterlever dette bud, er jeg fri for vanedannende stoffer, og jeg er ikke styret af dem.
Jeg ved, at vor himmelske Fader gav os visdomsordet, ikke for at begrænse vores liv, men for at hjælpe os til at leve sundere og lykkeligere. Satan forsøger at friste os til at tro, at vi bliver populære, frie og lykkelige, hvis vi ryger og drikker. Men det passer ikke. Nogle gange er det vanskeligt at efterleve høje standarder, især i skolen, men når jeg stræber efter at være et godt eksempel, hjælper jeg mine venner til at forstå betydningen af at vælge det rette.
Den største velsignelse, jeg har modtaget ved at efterleve visdomsordet, er muligheden for at have Ånden som min stadige ledsager. Det er mit mål at være værdig til at komme i templet en dag.
Sevil V., Plovdiv, Bulgarien
Hjælp med diabetes
Jeg er en 57-årig bedstemor, som fik konstateret diabetes i juni 2006. Udover at tage min medicin har jeg søgt hjælp i visdomsordet. Jeg erfarede værdien af regelmæssig motion og en sund kost. Jeg tabte 40 kilo og har holdt vægten nede. Jeg følte mig meget velsignet for min efterlevelse af visdomsordet den dag, hvor min læge sagde, at jeg kunne holde op med at tage medicin mod diabetes og forhøjet blodtryk. Jeg har et vidnesbyrd om visdomsordet, fordi de åndelige og fysiske velsignelser, som jeg har modtaget ved at adlyde det, stadig velsigner mit liv.
Beverly Rutherford, Washington i USA
Maratonløber som 73-årig
Jeg blev født i Brasilien med engelsk syge – en sygdom, som giver krogede knogler. Som 19-årig vejede jeg 50 kilo og var 1,64 m høj. Derfor blev jeg ikke optaget i militæret, så jeg begyndte at undersøge, hvordan jeg kunne forbedre min fysik. Jeg begyndte på en række øvelser og spiste varieret kost.
Det var på dette tidspunkt, at jeg traf missionærerne. Jeg lærte Kirken at kende og hørte om budene, deriblandt visdomsordet. Det var lige, hvad jeg trængte til. Det gav mig retningslinjer for, hvilken mad jeg burde spise, og hvilke skadelige stoffer jeg skulle undgå, nemlig tobak og stærke drikke. Ved at læse i Lære og Pagter blev jeg bekendt med behovet for hvile og søvn (se L&P 88:124).
Jeg blev stærkere og kom op på at veje 78 kilo. Jeg blev vægtløftningsmester. Jeg dyrkede også judo og svømning. I dag er jeg 73 og løber maraton. Jeg har gennemført 30 maratonløb. I 2005 og 2006 lå jeg som nummer to i Brasilien i min aldersklasse. Jeg har et fremragende helbred og er meget lykkelig.
Jeg er min himmelske Fader taknemlig for, at han har givet os love, som, hvis vi efterlever dem, velsigner os med sundhed.
Antonio Olívio de Oliveira, São Paulo i Brasilien
En dunk vin
Da jeg gjorde rent i skønhedssalonen efter skoletid, fandt jeg en halvfuld dunk vin, som var blevet til overs fra en fest. Jeg spurgte min chef, hvad jeg skulle stille op med den. »Hæld det ud og smid flasken væk,« sagde han, da han gik. Han låste døren på vej ud, og så var jeg alene tilbage. Jeg fortsatte rengøringen, som jeg plejede, men vinflasken spøgte i mit sind. Jeg var 14 og havde aldrig smagt vin. Jeg følte mig fristet.
Jeg gjorde rent på toiletterne, rensede børsterne og vaskede gulvet, mens jeg hele tiden tænkte på den flaske vin i baglokalet. Jeg vidste, at en lille slurk ikke ville gøre mig beruset. Jeg vidste, at ingen andre ville opdage det. Den tanke fik mig til at indse, at jeg ville vide det, og det ville min himmelske Fader også. Min kamp var forbi. Jeg vidste, at jeg ville fortryde det, hvis jeg gav efter for fristelsen; og jeg ville være stærk nok til at modstå alle fristelser. Jeg hældte vinen ud i vasken, skyllede flasken og smed den i skraldespanden.
Denne oplevelse kan synes ubetydelig, hvis det ikke lige var for den forandring, den udvirkede i mig. Jeg traf en beslutning om, at jeg ville holde visdomsordet, selv når ingen så mig. Jeg ville gøre det rette af de rette årsager. Nu ved jeg, at jeg har styrken til at modstå fristelser, og jeg føler mig mere sikker på, at jeg kan vandre tilbage til min himmelske Fader.
Beth M. Stephenson, Oklahoma i USA
Styrke til at holde ud
Året efter at jeg blev døbt, blev jeg frivillig brandmand. Jeg efterlevede visdomsordet, selv om mine venner tilbød mig tobak, spiritus, te og kaffe. Da de spurgte mig, hvorfor jeg afviste alt dette, fortalte jeg det, at det var, fordi jeg var mormon. De fleste af dem lo og drillede mig.
En dag skulle vi gennemgå tre timers fysisk træning, som skulle afgøre hvem af os, der kunne fortsætte som brandmænd. Vi var alle sammen iført tunge uniformer og støvler og bar iltapparater. Inden prøven så jeg de andre ryge og le ad mig, fordi jeg bare var en teenager, som de ikke mente ville kunne klare den hårde prøve.
Først skulle vi løbe en omgang rundt om en mark, mens vi bar på nogle utroligt tunge brandslanger. Efter den første runde have jeg ondt i benene og hele kroppen, og mine kolleger lo ad mig. Men så huskede jeg, hvad der står i Lære og Pagter 89: »Alle hellige, der erindrer sig disse ord, følger dem og vandrer i lydighed mod disse bud, skal få sundhed i navlen og marv i knoglerne« (v. 18, 20).
Jeg knælede og bad til Herren om, at jeg måtte få tro nok til at se det løfte opfyldt. Flere af de andre kom over og spurgte mig, om der var noget i vejen, men jeg sagde, at jeg havde det fint. Så begyndte vi at løbe igen. Smerten forlod straks mine ben. Jeg løb og løb og indså, at de andre var faldet om på jorden af træthed, men jeg havde slet ikke lyst til at stoppe op. Jeg bestod prøven, mens mine kolleger var nødt til at tage den om.
Jeg ved, at jeg takket være lydighed mod visdomsordet var i stand til at klare prøven. Jeg ved, at Gud var med mig den dag, og hvis vi adlyder hans bud, velsigner han os med sin uendelige barmhjertighed.
Cristian Castro Marin, Santiago i Chile
En daglig forpligtelse
To dage efter min mors begravelse så jeg mig i spejlet. Jeg brød mig ikke om synet. Mørke rande om øjnene, bleg hud, dårlig holdning og fem-seks kilos overvægt. De sidste tre år, hvor jeg havde passet min mor, havde taget hårdt på mig. Når man tænker på det pres, jeg havde været under, fordi begge mine forældre blev syge og døde inden for to år, var det ikke underligt, at jeg så ud, som om jeg ikke havde sovet godt eller spist varieret kost i flere uger.
I en alder af 26 stod jeg ved en skillevej. Jeg kunne fortsætte, som jeg hidtil havde gjort, og risikere at blive ramt af diabetes, hjertelidelser eller kræft, som lå til familien, eller jeg kunne gøre en indsats for at blive sundere. Det var en forpligtelse, jeg skulle træffe for resten af livet – ikke blot for et par uger. Mens jeg stirrede på min usunde fremtoning, gav jeg mig selv et løfte. Jeg ville efterleve visdomsordet på en måde, som jeg aldrig tidligere havde gjort.
Min mand og jeg begyndte at træne to til tre gange om ugen. Jeg blev mere opmærksom på, hvor mange kalorier jeg indtog. Jeg føjede mere frugt og grønt til min kost. Det krævede en indsats, men jeg lærte at læse varedeklarationer og vælge de sundere fødevarer.
Den virkelige nøgle til min fremgang var, at jeg satte realistiske mål. Jeg ville tabe mig lidt, øge mit energiniveau og se sundere ud. Med hjælp fra min himmelske Fader og min vidunderlige mands opbakning opnåede jeg alle tre mål.
I dag, seks år senere, træner jeg stadig regelmæssigt og holder øje med, hvad jeg spiser. Jeg sætter stadig trænings- og kostmål og arbejder dagligt på at nå dem. Hvis nogen dengang havde fortalt mig, at jeg en dag ville holde så meget af at motionere, ville jeg helt ærligt ikke have troet på det. Jeg er et levende bevis på, at man kan ændre sin livsstil, hvis man virkelig vil. Hvis du vil sætte din lid til din himmelske Fader, vil han støtte dig i din indsats.
Jeg har det godt med mig selv, når jeg stræber efter at blive så sund som muligt. Siden jeg traf den beslutning, er mit sind blevet skarpere og hurtigere, og min krop er stærkere og har mere energi. Af den grund er jeg i stand til at nyde de vidunderlige velsignelser, som vor himmelske Fader lover dem, der efterlever visdomsordet. Han sagde, at alle lydige hellige »sundhed i navlen og marv i knoglerne og skal finde visdom og store skatte af kundskab, endog skjulte skatte« (L&P 89:18-19).
Meagan Sandor, Ontario i Canada
Planlægning
Kort efter at min mor og jeg blev døbt, begyndte hun at arbejde som sygeplejerske. Som enlig forælder havde hun ikke tid til at lave mad, så vi begyndte at spise mere færdiglavet mad og fastfood. Selv om jeg kun var 12 år, blev mit helbred dårligere. Jeg havde ikke længere den energi, jeg engang havde. Jeg følte mig træt og rastløs. Jeg tog på.
Jeg spurgte min mor, hvordan jeg kunne komme i bedre form. Jeg havde håbet på et medicinsk svar, så jeg blev lidt overrasket, da hun svarede: »Efterlev visdomsordets principper.« Jeg troede, at hun ville rådgive mig med hensyn til kalorier og kulhydrater og fedtstoffer, men hendes svar var lige det, jeg havde brug for.
Til den familieaften den følgende mandag gennemgik vi Lære og Pagter 89 og lagde en plan for spisevaner og aktiviteter. Vores livsstilsforandring var voldsom. Vi begyndte begge at føle os sundere og gladere. Jeg bemærkede, at jeg følte mere fred og fik flere tilskyndelser fra Helligånden.
Jeg er taknemlig for en himmelsk Fader, som vil kommunikere med os. Jeg ved nu, at vi skal være både fysisk og åndeligt forberedte på at modtage hellige, personlige åbenbaringer.
Eric D. Richards, Utah i USA
Fotoillustration: John Luke