2008
Jeg kan huske Joseph
December 2008


Jeg kan huske Joseph

Mange, som kendte profeten Joseph Smith, nedskrev deres oplevelser med ham. På disse sider ledsager nogle af disse beretninger forskellige malerier af profeten. Nogle beretninger blev nedskrevet på den tid, hvor de skildrede den begivenhed, som fandt sted, mens andre blev nedskrevet længe efter, men de giver alle et billede af ham som menneske og som Guds profet.

Jesse N. Smith, profetens fætter, sagde: »Profeten var uden sammenligning den mest guddommelige mand, jeg nogensinde har mødt … Jeg ved, at han af natur var ude af stand til at lyve og bedrage, eftersom han var i besiddelse af den største venlighed og ædleste karakter. Jeg følte, at når jeg var i hans nærhed, kunne han læse mig som en åben bog. Jeg ved, at han var alt det, han udgav sig for.«1

Joseph Smith, af William Whitaker, © Deseret Morning News, må ikke kopieres

Min tjener Joseph, af Liz Lemon Swindle, Foundation Arts, må ikke kopieres

Til højre: Emmeline Blanche Wells skrev: »I profeten Joseph Smith syntes jeg, at jeg genkendte den store åndelige styrke, som bragte glæde og trøst til de hellige … Guds kraft hvilede på ham i en sådan grad, at han ved mange lejligheder syntes forklaret … Hans åsyns herlighed trodser enhver beskrivelse.«2

Joseph i lunden, af A.D. Shaw, gengivet med tilladelse fra Kirkens museum for historie og kunst.

Yderst til venstre: En lysning i træerne dannede rammen om profetens prædiken til de sidste dages hellige. Amasa Potter mindedes: »Jeg kan huske, at profeten rejste sig for at forkynde for en stor forsamling i en lund vest for templet i Nauvoo … Joseph fortalte, at enhver sidste dages hellig har en åndelig gave, og ved at leve et retfærdigt liv og bede om det, vil Helligånden åbenbare denne for ham eller hende.«3

Joseph Smith irettesætter vagterne i fængslet i Richmond, af Sam Lawlor.

Til venstre: Parley P. Pratt skrev om dengang, hvor profeten Joseph Smith og andre blev holdt som fanger i fængslet i Richmond i Missouri. I flere timer havde de lyttet til vagternes afskyelige spotten og beskidte sprog. »Pludselig rejste Joseph sig og talte med en tordenrøst eller som en brølende løve. Han sagde følgende, så vidt jeg erindrer det:

TI STILLE… I Jesu Kristi navn irettesætter jeg jer, og befaler jer at tie‹ …

De skælvende vagter … tryglede ham om forladelse og forblev stille.«4

Blomster til en fin dame, af Liz Lemon Swindle, Foundation Arts, må ikke kopieres

Herover: Mercy R. Thompson skrev om profeten: »Når jeg kørte med ham og hans hustru Emma i deres hestevogn, har jeg oplevet, at han er steget af og har plukket prærieblomster til min lille pige.«5

Brødre, af Liz Lemon Swindle, Foundation Arts, må ikke kopieres

Indsat herover: Dette maleri forestiller Hyrum og Joseph, der trækker stav. Mosiah L. Hancock skrev: »Broder Joseph tilbød at trække stav med hvem som helst – og han vandt over dem alle, en efter en.«6

Joseph mønstrer Nauvoo Legionen, af C. C. A. Christensen, gengivet med tilladelse fra Brigham Young University Museum of Art

Til venstre: Eunice Billings Snow skrev: »Jeg så ›Nauvoo Legionen‹ afholde parade med profeten … med hans hustru, Emma Hale Smith, ridende foran soldaterne … Han var så lys, og hun så mørk, i deres smukke ridedragter. Han var i fuld militæruniform, og hun havde en ridejakke med guldknapper … Hans yndlingshest var en sort hingst ved navn Charlie.«7

Joseph Smith ordinerer Parley P. Pratt til apostel, af Walter Rane, © 2002 IRI

Til højre: Parley P. Pratt mindedes: »Den 21. februar 1835 påtog jeg mig apostelembedets ed og pagt og blev højtideligt indsat og ordineret til dette embede og som medlem af det kvorum under Joseph Smiths, Oliver Cowderys og David Whitmers hænder.«8

Profeten holdt hesten an og kastede et sidste blik på det skønne Nauvoo, af Harold Hopkinson, må ikke kopieres

Herunder: Lucy Walker Kimball skrev: »Han vidste udmærket … at han måtte ofre sit liv for de principper, som Gud havde åbenbaret gennem ham … Jeg har ofte hørt ham sige, at han regnede med at besegle sit vidnesbyrd med sit blod.«9

Noter

  1. Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, Studievejledning for Det Melkisedekske Præstedømme og Hjælpeforeningen, 2008, s. 499.

  2. Lærdomme. Joseph Smith, s. 502.

  3. Lærdomme: Joseph Smith, s. 117.

  4. Lærdomme: Joseph Smith, s. 351.

  5. Mercy R. Thompson, »Recollections of the Prophet Joseph Smith«, Juvenile Instructor, juli 1892, s. 399.

  6. Lærdomme: Joseph Smith, s. 431.

  7. Eunice Billings Snow, »A Sketch of the Life of Eunice Billings Snow«, Woman’s Exponent, sep. 1910, s. 22.

  8. Parley P. Pratt, Autobiography of Parley P. Pratt, red. Parley P. Pratt jun., 1938, s. 95.

  9. Lucy Walker Kimball, »Lucy Walker Kimball (Autobiography)«, Woman’s Exponent, nov. 1910, s. 34.