Bring fred og helbredelse til din sjæl

Ældste Dale E. Miller

De Halvfjerds

Når omvendelsen modnes og opretholdes ved Helligåndens virke, får sjælen fred og helbredelse.

Her ved Kirkens hovedsæde holder vi mange komitemøder, og til et af disse møder først på året lyttede ældste Neal A. Maxwell opmærksomt til en præsentation vedrørende udvikling af de lokale ledere. Ved afslutningen af mødet spurgte ældste Maxwell: »Er der mere vi kan gøre for at hjælpe biskopperne med at bringe fred og helbredelse til de hellige?« Jeg ønskede at vide mere om hans tanker, så umiddelbart før han gik bort, og mens vi sad uforstyrret på hans kontor, kom ældste Maxwell nærmere ind på de lærdomme, som er knyttet til at modtage fred og helbredelse. Han opmuntrede mig til at dele disse bemærkninger med Kirkens medlemmer.

Ældste Maxwell var og forbliver et vidunderligt eksempel på uselvisk kærlighed. Hans omsorg for andre var meget stor og især for dem, som led fysisk og følelsesmæssigt. Da jeg gik ud fra hans kontor kunne man ikke undgå at føle sig mere forpligtet til at være kristen. Han satte en standard for os alle. Han elskede Frelseren. Han var i sandhed en trofast apostel og discipel. Vi savner ham.

Han gav os en vidunderlig indsigt i, hvordan total fred og helbredelse kun opnås ved sjælens fuldstændige omvendelse. Han fortalte, at han år tidligere af præsident Marion G. Romney havde lært noget om de skridt, som fører til fuldstændig omvendelse. Han citerede fra en generalkonferencetale fra 1963, hvor præsident Romney gengav Frelserens ord til Peter: »Men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre« (Luk 22:32). Præsident Romney kommenterede: »Det virker som om, at medlemskab af Kirken og omvendelse ikke nødvendigvis er synonyme. Ej heller er det at være omvendt, som vi bruger udtrykket her, og det at have et vidnesbyrd ikke nødvendigvis det samme. Et vidnesbyrd kommer, når Helligånden vidner om sandheden for en oprigtigt søgende. Et gribende vidnesbyrd giver troen liv, det vil sige – det fører til omvendelse og lydighed mod befalingerne. Omvendelse på den anden side er frugten af eller belønningen for omvendelse og lydighed« (Conference Report, okt. 1963, s. 24).

Omvendelse opnås normalt ikke på en gang, selv om skrifterne giver os dramatiske beretninger herpå. Den opnås i stadier, indtil en person bliver en ny person i hjertet. At blive »født på ny« er et udtryk fra skriften. Det er både en ændring af, hvordan vi taler, og hvordan vi føler (se Conference Report, okt. 1963, s. 23).

I Mormons Bog læser vi om Enos, hvis sjæl hungrede efter at vide mere om sin fars lærdomme om det evige liv. Efter en dag og nat med fortsat bøn lød en stemme til ham, som sagde: »Enos, dine synder er dig tilgivet, og du skal blive velsignet.« Enos skriver: »Og jeg, Enos, vidste, at Gud ikke kunne lyve; altså var min skyld borttaget« (Enos 1:5-6).

Vi har beretningen om profeten Alma den Yngre, der fortalte sin søn Helaman om sin omvendelse. Han fortalte, hvordan han kom til en dramatisk erkendelse af sine tidligere synder og fejltagelser og tilstod sit oprør mod Gud. Han huskede derpå sin far, Alma, som havde fortalt, at der ville komme en Jesus Kristus, Guds Søn. Jesus ville komme for at sone for verdens synder. Jeg citerer: »Og da denne tanke bemægtigede sig min sjæl, råbte jeg i hjertet: O, Jesus, du Guds Søn, forbarm dig over mig, som er i bitterheds galde og omgivet af dødens evige lænker.« Alma oplevede evig smerte og skyld, men forstod, at det var muligt at slippe for det ved hjælp af forsoningen. Alma fortsætter: »Og da jeg tænkte således, mindedes jeg ikke længere mine kvaler, og jeg oprørtes ikke mere ved erindringen om mine synder. Og hvilken glæde og hvilket forunderligt lys så jeg ikke; ja, min sjæl blev fyldt med glæde, lige så stor som min kval havde været« (se Alma 36:12-20, fremhævelse tilføjet).

Alma oplevede, at hans sjæl blev helbredt ved viden om, at Jesus ville komme og tage alle hans synder bort. Da hans sjæl blev helbredt, fandt han fred i sig selv. Alma blev så optaget af virkningerne af denne omvendelse, at han gentog disse følelser for Helaman: »Ja, jeg siger dig, min Søn, at intet kunne være så smerteligt og så bittert, som min kval. Og atter siger jeg dig, min søn, at på den anden side kan intet være så lifligt og sødt, som min glæde var« (Alma 36:21; fremhævelse tilføjet). Han underviste sin søn i et mønster, der giver varig fred og glæde, ligesom Enos’ far havde gjort. Der er et mønster her, hvor fædre underviser deres børn om forsoningen og evigt liv. Det er et mønster for alle fædre i vore dage.

Adskillige belæringspunkter i Almas omvendelse bør nævnes:

Ligesom Enos var han fuldt ud opmærksom og angerfuld over sine tidligere synder, der krænkede Gud.
Ligesom Enos huskede han sin fars lærdomme – løftet om forsoning for synd ved Jesus Kristus.
Ligesom Enos havde han personligt bedt for sin egen sjæl.
Ligesom Enos oplevede han forsoningens mirakel i en grad, så han hverken kunne huske smerterne over sine synder eller føle skyld. Helbredelsen af hans sjæl var fuldstændig. Det var en rensende oplevelse både for sindet og for hjertet. Glæde erstattede bitterhed. Han blev en ny mand, født på ny af Ånden. Og ligesom Enos vendte han med det samme sin opmærksomhed mod at tjene Herren og sin næste.

Vil Herren gøre det samme for os, som han gjorde for Enos og Alma?

C. S. Lewis sagde det på denne måde: »[Gud] har uendelig opmærksomhed til overs for hver eneste af os. For ham er det ikke nødvendigt at behandle os som gruppe. Du er lige så meget alene med ham, som var du det eneste menneske, som han nogen sinde havde skabt. Da Kristus døde, døde han for dig, som om du havde været den eneste mand (eller kvinde) i verden« (Mere Christianity, 1943, s. 131).

Er der beretninger fra skrifterne om denne form for omvendelse blandt de hellige? Vi har en række eksempler. Beretningen om de hellige på kong Benjamins tid illustrerer dette. Vi læser om de helliges reaktion efter at de havde lyttet til deres konge og profet undervise dem i befalingerne og Jesu Kristi forsoning:

»Og de råbte alle med een røst og sagde: Ja, vi tror alle de ord, du har talt til os, og vi ved også, at der ligger sikkerhed og sandhed bag dem ved Herren, den Almægtiges ånd, som har bevirket stor forandring hos os eller i vore hjerter, så at vi ikke mere er tilbøjelige til at gøre ondt, men bestandig gøre godt …

Og vi er villige til at indgå; en pagt med vor Gud om, at vi vil gøre hans vilje og være lydige mod hans bud i alt, hvad han befaler os resten af vort liv« (Mosiah 5:2, 5; fremhævelse tilføjet).

I vil lægge mærke til, at deres ord meget ligner de forpligtelser, som vi indgår i dåbspagten (se L&P 20:37).

Velsignelserne og løfterne ved omvendelse modtages ved pagt ved dåb og bekræftelse og ved alle tempel- og præstedømmeordinancerne. Frugterne af omvendelse fortsætter derpå med at vokse og udvikle sig i livet ved fortsat omvendelse og trofast overholdelse af de pagter, som man har indgået. Når omvendelsen modnes og opretholdes ved Helligåndens virke, får sjælen fred og helbredelse.

Præsident Romney blev engang spurgt om, hvordan man vidste, at man havde omvendt sig. Præsident Romney svarede: »Det kan man være sikker på, når ens sjæl bliver helbredt ved Helligånden. Når dette sker, vil man kunne mærke det på den måde, man har det, for man vil føle det, som Benjamins folk følte det, da de modtog tilgivelse for deres synder. Skriften siger: ›Herrens ånd [kom] over dem, og de fyldtes med glæde, eftersom de havde fået forladelse for deres synder og fred med samvittigheden …‹ (Mosiah 4:3)« (Conference Report, okt. 1963, s. 25).

Peter beskriver det som sker ved en fuldstændig omvendelse: Vi får »del i guddommelig natur« (2 Pet 1:4; se også v. 1-3, 5-9).

Det er ved denne totale omvendelsesoplevelse, at vi i sandhed personligt kommer til at kende og føle Guds karakter og storhed. Det er midlet, hvorved vi ikke blot bliver tjenere for Herren, men også hans venner. Herren definerede sit forhold til de hellige i den tidlige genoprettelsesperiode: »Og atter siger jeg jer, mine venner, thi for fremtiden vil jeg kalde jer venner« (L&P 84:77).

Ved generalkonferencen sidste oktober underviste ældste Jeffrey R. Holland os og gav udtryk for sine følelser angående Guds storhed og karakter (se »Guds storhed«, Liahona, nov. 2003, s. 70-73). Han talte om den evige betydning af at kende Gud Faderen og hans søn, Jesus Kristus. Han citerede det kendte vers fra Frelserens forbøn: »Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus« (Joh 17:3).

Han citerede også den ikke så kendte udtalelse af profeten Joseph Smith: »Det er evangeliets første princip med bestemthed at erkende Guds karakter.« »Jeg vil gerne have, at I alle kender ham og bliver fortrolige med ham« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 416, 417).

At kende Gud og blive hans ven kommer med omvendelsesprocessen. Enos fandt det. Kong Benjamins undersåtter fandt det. Alma fandt det. Det er til rådighed for alle, som vil omvende sig og adlyde befalingerne. Denne omvendelse er en meget intens personlig oplevelse. Det handler om forhold. Det omfatter at vække Kristi Ånd, som er i alle mennesker (se L&P 84:45-46; 88:11). Det omfatter at vække Helligåndens følelser i os, hvilket vil lede os til et vidnesbyrd om sandheden. Det kræver at modtage Helligånden efter at have modtaget dåbspagten. Helligåndens gave leder os og trøster os som disciple og bringer os nær Frelseren. Frelseren er til gengæld vores talsmand hos Faderen, og han vil ved vores trofasthed bringe os til Faderen for at blive medarvinger med ham (se Joh 14:6; Rom 8:17; L&P 45:3-5).

Vi har en rig skat af storslåede lærdomme og tanker givet os af hellige profeter. De er i sandhed Guds budbringere, der leder hans børn til frelse og evigt liv.

Deres vidnesbyrd styrker vores tro. Lyt til deres ord og vidnesbyrd. De vil lede jer hen mod fred og helbredelse for jeres sjæl.

Det er mit personlige vidnesbyrd, at Herrens Ånd er virkelig og ikke til at tage fejl af. Vi kan kende Faderen og Sønnen, og vide at de elsker os. Jeg mærker denne kærlighed ved Åndens kraft. Jeg bærer vidnesbyrd om disse ting i Jesu Kristi navn. Amen.