Klou el Ongdibel
Ngara Deureng er a Kiis er a Priesthood
Ongeua el buil 2024 el klou el ongdibel


Ngara Deureng er a Kiis er a Priesthood

A kiis er a Priesthood a melutk el kirel a kmo ng mekera priesthood er a Dios a dousbech er ngii el mengedmokl er a moktek er a Rubak e omekngeltengat er tirkel rokui el kongei er a mla moluut el ebangkelio.

Rodam me a rodos er a ngak, chelechal sils a klsel a reksi er a President Dallin H. Oaks me ngak. Ng okeua el rak er a memong, er sera April 7, 1984, er a ki mokedong el mo er a Chelechad er a Teruich me a teru el Apostol.1 Kede mla dmak e loudkeu a bek el meklou el ongdibel er seikid el mei er chelechang, luldimukl er tial ongdibel. Chelecha e kede luueta mukngeltengat er a Chedaol Reng. Ngurungulek me ko mo melemolem el mesuub a klumech er tial ongdibel er a ikal merael mei el buil.

Sera kmechell,2 e ng mla er ngii a kllolem el templo er a Ikelesia er a ikakid el dertsa el beluu. George, Logan, Manti, me a Salt Lake City, Utah; me a dirrek el Cardston, Alberta, Canada; me a Laie, Hawaii. A teblong el templo ruchei a di mle telkib el taem le ngarngii er a Kirkland Ohio, me a Nauvoo, Illinois. A recheldebechel er a Ikelesia er a lorael bedul ngebard, e a Resanto a mlorimel el iikrii aikal templo.

A Nauvoo Templo a milseseb. Eng liluut el mo dechor e mloterekokl lokiu a President Gordon B. Hinckley.3 A Kirtland Templo a miltemall er a rechereuel a Ikelesia. Uriul e a Kirtland Templo a mlo kloklir a rechedal a Community of Christ, e ulebang el betok el rak.

Tial mlo merek el buil ea ki milchisii el kmo a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo a mla mecherar a Kirtland Templo, luldimukl e ra bebil ra meklou a belkul basio er a Nauvoo. Kede mereng a saul er a ungil klaodengei er a cheldecheduch er kid me a remengeteklel a klechelid er a Community of Christ el uchul eng mlengai a kengei.

siasing/Llecheklel
Templo er a Kirtland.

A Kirkland Temple a ngarngii a meklou a belkul tekoi el kirel Olutel ebangkelio er a Jesus Kristo. Ngarngii a teletael dilubech risei el mlulaoch er a ngara mong el meklou a ultutelel er a Olutel a Ikelesia er a Rubak el kirel a moktek er ngii er chelechal sils.

Sel kmal klou a belkul teletael a dilubech er a Sils er a Pasqua, April 3, 1836.4 Tiaikid el sils, e a Joseph Smith me a Oliver Cowdery a miles a bebil er a meang lodingel. A kot, a Rubak el Jesus Kristo a dilum. A Profet a millekoi el kmo a medal Osobel a mle kmard el uaia ngau; e a cheiul a becheleleu el di uaia snow; e a osengel a diliich el ua dichel a sils; e a oto er a ngerel a kmal di ua bekerurt el klou el ralm. 5

Chelsel tiaikid el odingel, e a Rubak a kmal Milketeklii. Ng dilu el kmo, Ngak a kot e ulebongel; ngak a mle ngar, e ngak ngike el mlora kodall; ngak a sebechekliu el mo er a Chedam. 6

E sola Jesus Kristo a millekoi el kmo Ngii a mla kongei er tial templo er Ngii e dilii tiakid el mengasireng el yaksok: Ak mo chemolt er a rechedak loba chubechub er a chelsel tial blai. 7

Tial klou a belkul yaksok a mo er a bek el templo el moterekokl er chelechal sils. Ak siotai me bo molbedebek er a belkul tial yaksok er a Rubak leko er kemiu.

Uriul er a odngelel Osobel, e a Moses a dilum. A Moses a milsa kiis a Joseph Smith el kirel omengidb er a Israel me a oluttel aikel teruich el kebliil. 8

Sera le mechesimer tial ues, e a Elias a dilum, e ulutii a kiis er a ebangkelio er a Abraham el mora Joseph. 9

Uriul e a Elijah el profet a dilum. A dmiel a kildmeklii sel yaksok el ngara Malakai el kmo uchei er a Ongeru Lemei, e a Rubak a mo odureklii a Elijah el mo mult a rengrir a rechedam el mo er a rengelekeir, me a rengrir a rengalek el mo er a redemerir. 10 E sola Elijah milsa Joseph Smith a kiis er a klisiich el merenged a telungalek.11

A klou el ultutelel aikal kiis el muut el moluut el mei er a beluulechad lokiu tirkal tedei el oderuchel babeluades lokiu a dereder er a Rubak a diak dolechel. A kiis er a Priesthood a olab a ngerachel me a klisiich er a omerredel. A kiis er a Priesthood a melutk el kirel a kmo ng mekera priesthood er a Dios a dousbech er ngii el mengedmokl er a moktek er a Rubak e omekngeltengat er tirkel rokui el kongei er a mla moluut el ebangkelio er a Jesus Kristo.

Ng klou a belkul bo dodengei el kmo nguchei er a lemechederoder a Ikelesia, e a roderuchel e ra babeluades a mla nguu a Aaronic me a Melchizedek Priesthood el msa Joseph Smith e msa kiis er a ikal eru el priesthood.12 Aika el kiis a milsa klisiich a Joseph Smith el mo toketekii a Ikelesia er sera 1830.13

E ngarisei el Kirtland Templo er sera 1836, e a ngeiul aikaikid el kldei el kiis er a priesthood—el kiis, er a cheldelel a Israel, kiis er a ebangkelio er a Abraham, me a kiis er a klisiich er a omerenged—a mle meklou a belkul le moluut. Aikal kiis a milsa kengei me a ngerachel a Joseph Smith—me tirkel luleak kuriul er ngii el Merredelel a Ikelesia er a Rubak—el mo mengidb er a Israel er a ikal eru el blai, e omekngeltengat er a rengalek er a telbiil er a ikel klengeltengat er a Abraham, e meruul chedaol ruoll me a telbiil er a priesthood, e merenged a telungalek el mo er a ulebongel. A klisichel aika el kiis er a priesthood a klou a belkul e mengasireng.

Ka momtab el kmo ng locha mo uangera klengar kau omko kiis er a priesthood a dimlak lemoluut el mei er a beluulechad.14 A lak a kiis er a priesthood, eng diak el sebechem el ngmai a klengeltengat er a klisichel a Dios.15 A lak a kiis er a priesthood, e a Ikelesia a kuk di olisechakl e di chelechad lolngeseu a tekoi er a ngesou e merekong. A lak a kiis er a priesthood, eng diak a ta er kid el sebechel ngmai a meklou a belkul chedaol ruoll me a telbiil el rongedid el mo er a rebetik er a rengud el mo ra ulebongel e mo sebeched el mo kiei lobengkel a Dios.

A kiis er a priesthood a ngii a eklii a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo meng kuk ngodech er a bek el chelechad el ngara beluulechad. Betok el chelechad a sebechel e rulii a klengar kau el mo ungil er tial beluulechad. Eng di diak a ngii di el chelechad el sebechel rulii e ngodechii a klengar kau ruriul er a kodall.16

A kiis er a priesthood a meskid a ngerachel me a kengei el odars a rokui el klengeltengat el blel yaksok el mo er a Abraham el mo er a rebek loltirakl a telbiil sechal me a redil. A ureor er a templo a remuul aikaikid el meang el klengeltengat el mo sebechel mo er a rokuiel rengelekel a Dios, el diak el iior er a kmong kera lechub eng oingerange te kiliei er ker a lechub e te kiei er ngii er chelechal taem. Bo dengara deureng el kmo a kiis er a priesthood a mla lmuut el mei er a beluulechad!

Ak siotai er kemiu el mo omtab aikakid el kldei el tekoi:

  1. A omengidb er a Israel a olchotel a kmo a Dios a betik a rengul er a rokui el Ngelekel er a ngii di el ker.

  2. A ebangkelio er a Abraham a lmuut lolchotel a kmo a Dios a betik a rengul er a rokui el Ngelekel er a ngii di el ker. Ngii a siotai er a rokui el mei er Ngii a remechedelekelk me a rebecheleleu, kelbus ma ilmokl, sechal me a redil; … tir el rokui losisiu er medal a Dios.17

  3. A klisiich el merenged a ngarucheilolchotel a beltikerreng er a Dios el mo er a rokui el Rengelekel e soal a dersta er tir a bo lolilt el lemuut el mo er Ngii.

A kiis er a Priesthood el mloluut el mo er a Profet Joseph Smith a uchul eng sebechir a rebek loltirakl a telbiil sechal me a redil el mo ngara deureng el ngmai chedaol klengeltengat. Me a klmuut, ng kmal direke betok a kired el suub el kirel chedaol reksi er a Kirtland Templo.

Sel nglunguchel a Joseph Smith er a oterkeklel a Kirtland Templo a ngii a osischeklid el uase ngmekera templo a meskau kau me a ngak a chedaol klisiich el kirel olibesongel er a klengar er chelechal taem. A kulengit me bo mosuub er tial nglunguuch, el llechukl er a Doctrine and Covenants bliongel 109. Tial nglunguuch lolterekokl, el mlengai lokiu chedaol ocholt, a olisechakl el kmo a templo a blai er a nglunguuch, blai er a sengerenger, blai er a klaumerang, blai er a omesuub, blai er a klebkall, e chelderoder a chelsel blai, e blil a Dios.18

Aika el beldukl el blekeradel a lmuut el meklou a ultutelel er a di omesodel a templo. Ng yaksok el kmo ngara sebechel mo duubech el mo er tirkel mesiou e ngara omengull er a blil a Rubak. Ng sebechir el mengerchir el ngmai a nger er a nglunguchir, ngmai chedaol ocholt, smisichii a klaumera er tir, ngmai a klisiich, ongelaod, mui llomes, me a mui el klisiich.

A taem el omngara templo a mo ngosukau el mo omdasou el bedul a celestial e mo ungil medengelkau el kmo ke kmal techang, e seebchem el mo uaia ngerang, me a klengar el sebechem el mo er ngii el mora ulebognel. A mekdekudem lomengull er a chelsel a templo a mo meketeklii osengem er kau me a deruchellem er a chelsel a meang el moktek er a Dios. Ak yaksok er kemiu tiang.

Kede dirrek el mla nguu a yaksok el kmo chelsel a templo eng sebeched el melchesuar a cherrengelel Chedaol Reng.19 Ka momtab er a belkul tial yaksok el babeluades a mengai a chesmerel el mo er tirkel meral losiik a diak a ulebengelel klemerang.

Kede dirrek el mla mosisechakl el kmo tirkel mo ngara omengull er a templo a meral nguu a klisichel a Dios e a reanghel a mo “mengkerengir.”20 Ng kol uangera el chachisois a klemedengei er kemiu sel modengei el kmo, kau el redil a lechub e ke sechal el mla ngmai a klengeltengat er a templo a bleiull er a klisiich er a Dios, meng diak a ngera el obekikl er ngii er tial klengar? Ng kol uangera el klisichel a reng sel modengei el kmo a reanghel a mo ngosukemiu?

A ulebongel, e kede mla nguu a yaksok el kmo ng diak a ngii di el mekngit el mo mesisiich er tirkel tir a ngara omengull er a blil a Rubak.21

A klemedengei el kirel chedaol klengeltengat er a chelsel a templo a klou a ultutelel mei er kid er chelechal sils.

Rodam me a rodos er ngak, tiakid ak yaksok er ngii. Ng diak a ngii di el ngerang el mo ngosukemiu el mo mesisiich lurrekodel a tekingel a Dios 22 el uaia blechoel omengull er a templo a le sebechiu. Ng diak a ngii di el ngerang elm o omecheliu er kemiu er a iilkolk er a beluulechad. Ng diak a ngii di el ngerang el mo smisichii a klaumera er kemiu er a Rubak el Jesus Kristo me a Tngakireng er Ngii ma lechub e lengesukemiu el medengelii a meang el moktek er a Dios elmo mui. Ng diak a ngii di el ngerang elmo sobechakl a rengmiu elmo mui er a taem er a ringel. Ng diak a ngii di el ngerang el mekengii babeluades elmo klou. Ng diak!

A templo asiseball el mo er a ikel kot el ngarbab el klengeltengat el Dios olab el kired, le templo a di chimol basio el ngara beluulechad el sebeched el ngmai a rokuiel klengeltengat el mlo er a Abraham.23 Tiaikid a uchul e aki meringel loureor, lokiu a dereder er a Rubak, el remuul a ikel klengeltengat e ra templo el mo kmeed er a rechedal a Ikelesia. A leuaisei, eng dmeu a rengmam louchais el kmo aki melatk a mo omekedechor a beches el templo er a ikakid el tacher me a kleim el basio:

  • Uturoa, French Polynesia

  • Chihuahua, Mexico

  • Florianópolis, Brazil

  • Rosario, Argentina

  • Edinburgh, Scotland

  • Brisbane, Australia south area

  • Victoria, British Columbia

  • Yuma, Arizona

  • Houston, Texas south area

  • Des Moines, Iowa

  • Cincinnati, Ohio

  • Honolulu, Hawaii

  • West Jordan, Utah

  • Lehi, Utah

  • Maracaibo, Venezuela

Rodam me a rodos er ngak, a kuchais el kmo tiaikid a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo. E Ngii a bdelul. Kid oltirakl er Ngii.

Bo dengara deurrenger a olutel a kiis er a priesthood, el uchul e kau me ngak a mo ngmai a bek el chedaol klengeltengat el soad e klikiid el mo melai. Aika kuuchais el ngara chedaol ngklel a Jesus Kristo, amen.