Klou el Ongdibel
Melai er a Klisichel a Dios lokiu a Telbiil
Ongeua el buil el klou el ongdibel


Melai er a Klisichel a Dios lokiu a Telbiil

Sel morael ra rael e ra telbiil, el ngara techolbchelid el mora templo ma chelsel a klengar er kau, e ak yaksok er kau ersel klisiich el lotekau a ikel beriusel a tekingel a klechad.

Tial mlo merek el Ongeteruich ma tal buil, eng mlarngii a techellek el mlo olterekokl er sel Templo er a Belém Brazil. Ng mle ungil techall ma deureng el mlo obengterir a re mla mechedaol el chedal a Ikelesai el ngara diluches er a Brazil. Seikid el taem, e ak mlo medengei el kmo a Belém a siseball el morsel kot el mesisiich el omoachel el ngara beluulechad, el Amazon River.

Meng diak el iior er a klisichel, eng erul taem er a tal rak e ngarngii a ngodech el dubech el ongasireng. Sel sekum me a sils, ma buil, ma beluulechad a mo blechobech el melemalt, ea mesisiich el iull a omerius el mo remel, lomtok er a meral teltelel a lomaoch a ralm. Iull el 6 meters a telongoklel1 el merael el mo cheroid el kmeed el 50 kilometers2el merael bedul remel a llechukl er a rekord. Tial ongasireng, el dodengelii el remekl el iull, a lomekedong er ngii tial beluu el pororoca, ma lechub eng “mesisiich el merrumk” e leng tial kedelal el ngerel. Ng klemerang a de dul kmo tial kedelal a Amazon a kirel loltirakl er a klisiich er a babeluades.

E diua Amazon, kid a ngarngii a meral teletelel a orretel a klengar er kid; me kede blechoel loltirakl er ngii. E diua Amazon, loba klisichel a babeluades eng sebeched el kudmokl a ngodech el tekoi. Eng bleketakl, el diak el sebechel el di kid elmo ngariou a rengud, orenges a tekoi, malechub el soad lodars a rengud el mora Dios. Ngdi sel bode uaisei e kede obult, el lmuut elmo kiei el lobengkel a Dios, e nguu sel blingeled el diak a ulebengelel klengar.

Meng diak el de uai ea Amazon, leng sebeched el melilt el kmo kede moltirakl ra klisichel a babeluades malechub e kede “di obengkel a berius.”3 Sel dorael el lomtok ra berius eng kmal chetiteuokel. Ngdi sel doltirakl “a ikel longitikaik a Chedaol Reng” e dongeroid a ikel mekngit el omilkingel a sechal malechub ea redil,4 eng sebeched el nguu sel klisichel a Osobel me lobult a klengar er kid, sel klisiich elmo meruul a meringel el tekoi.

A President Russell M. Nelson a ulsisechakl er kid el mekerang sel dongetmokl er tial tekoi. Ng yaksok, “A dertal chad el kutmokl a telbiil ersel blil a techolbechelid me a templo—e otirakl—a mla toketekii a rolel el morsel klisichel a Jesus Kristo … [el tikeuid] el morbab ersel klisichel tial mechitechetong el beluulechad.”5 Ng belkul a kmo, ng sebeched el ngmai a klisichel a Dios, engdi kede mo er Ngii lokiu a chedaol el telbiil.

Nguchei ra beluulechad e ra lobeob, ea Dios a kiltmokl a telbiil el ual roled el luchul e kid, el Rengelekel, a mo dmak Lobengkel. Ngultuil er a diak a ulebengelel, e diak el mengodech el llach, Ngii a milketakl a ikel teletael el dobult, e mo suobel, e ngoriakl. A chelsel tial klengar, e kede kutmokl a telbiil e meruul a chedaol reuol ra priesthood e yaksok elmo meruul a ikel tekoi lolengit er kid a Dios, esel lobult, ea Dios a yaksok er kid a ulterkokl el klengeltengat.6

A telbiil a yaksok e kired el kldmokl el kirel, e ungil bleketakl er a rengud, e mo mui el kulii.7 A domak ra telbiil lobengkel a Dios a ngodech er sel kuk di domekbeot a tekoi ra telbiil. A kot, ea klisichel a priesthood a usbechall. Ongerung, a ou ralm mesils el telbiil a diak a urekodel el klisichel el tikeuid el morbab er sel mengurs el rolel a klechad. Kede kudmokl a telbiil sel sekum eng ngara rengud el rokir el mo ungil lotireklii el kutmeklii.8 Kede mo ngelekel a Dios er a telbiil e nguu a rengedel, tokuni sel lulecholt er a rengud el mui loltirakl er a telbiil.

A belkul a rael e ra telbiil a melutk el kirel a betok el telbiil el ngoikid el mora Kristo e mo moak el mo er Ngii. Ngokiu tial lotil a telbiil, eng sebeched el ngmai er Ngii a klisiich el diak a ulebengelel. A rael omuchel lokiu ra klaumerang ra Jesus Kristo ma ouchel reng, lokiuelel a techolbechelid e mo nguu a Chedaol Reng.9 A Jesus Kristo a ulechotii er kid el mekerang a de siiseb er sel rael sera bol metecholb.10 A doltirakl er a Ebangkelio ra Beches el Renged ra tekingir a reua Markus ma Lukas, ea Demad ra Babeluades a bleketakl el melekoi ra Jesus er sel techolbechelid er Ngii, el kmul kmo, “Kau a betik e ra renguk el Ngelekek; ngokiu er kau e ak dmeu a renguk.” Sel de siseb ersel rael ra telbiil lokiu a techolbechelid, e ak mo omtab er a Demad ra Babeluades el melekoi ra osisiu el tekoi el mera derta er kid: “Kau a betik er a renguk el ngelekek el Ngak a dmeu a renguk el kirem. Molemolem.”11

Sera techolbechelid mesel dolai ra chedaol el belsoil,12 e kede sioning el kmo kede kongei el nguu a ngklel a Jesus Kristo.13 Sel belkul tiang a kmo, bode kerkikl ersel ngara Uodel Renged el llach, “Ng diak morrekakl er a ngklel a Rubak el Dios er kau.”14. Sel dorenges er chelechal taem, ea oderngesed er ngii a ua le mekuul el kirel a diak a omenguul ra usbechelel a ngklel a Rubak. Ngii el llach a uldimukl er ngii, ngdi sel luleklatk a lmuut loberaod. Sel tekoi ra Hebru sel domult er ngii el “nguu” a belkul a kmo “kiderii el morbab” malechub eng “olengii,” el di ua chad e loba a banderang e lolecholt er ngii lobengterir a cheldebechel malechub a tara chad.15 Sel domult ra tekoi el “klimang” a belkul a “bechachau” malechub eng “cheleblad.”16 Sel llach el diak morrekakl ra ngklel a Rubak a belkul a kmo, “Kau a diak el kirem lomes er kau loltirakl ra Jesus Kristo dil le merekmo le ngarngii a rengum el lungil lomtechei er Ngii.”

Ke de meral mo oltirakl e omtechei er Ngii lungil sel ngarngii ra rengud e omekesang el nguu a ngklel a Jesus Kristo lokiu a telbiil. A telbiled a meskid a klisiich el kiei er a rael er a telbiil e leng deleuill er kid lobengkel a Jesus Kristo me a Demad er a Babeluades a mla mengodech. Kid a moak el mo er Tir lokiu a rengodel el telbiil.

Tial rael er a telbiil a mekrolid el mora chedaol ruoll er a templo, el ua chedaol el klisiich er a templo.17 Tial chedaol el klisiich el sengk er a Dios a cheledaol el telbiil el ngii a omak er kid elmo cherrungel el bedul Ngii. Ngar sel chedaol el klisiich, e kid a tibir, a kot, el mo melasem el mo oltirakl a llechul a Dios; ongerung, mo ouchel kirel a kengtid loba ngariou me a delmedemek el reng; ongedei, kiei loltirakl er a ebangkelio er a Jesus Kristo. Kede meruul tiang sel louedikel a klaumerang er kid el mo er Ngii, el meruul a telbiil lobengkel a Dios sel denguu a chedaol ruoll ra mo suobel ma ngar el mo cherechar, e oltirakl a ikekid el telbiil er a chelsel a klengar er kid, e melasem el mo kiei loltirakl a ikel eru el meklou el llach el mo ou beltik el reng el mo er a Dios ma re kmeed er kid. E sel oungeua, e kid, a tibir el mo oltirakl er sel llach er a klikiid er a teletael er a deleboes ea, ongeim, a odersid ma rokui el dolab el Rubak a ulemekngeltengat er kid el kirel el mo meleketek er a Ikelesia er Ngii.18

Sel doruul e doltirakl a telbiil er a templo, e kede mo ngmai a lmuut el klemedengei el kirel a moktek er a Rubak e nguu sel cherrengelel a Chedaol Reng.19 Ke de ngmai a ulekrael el mera klengar er kid. Ke de mukeroul er a otirekled meng diak kedi dolemolem, el diak a ngeral dodengei el ngalek.20 Ke debai, mo kiei loba osengel a diak a ulebengelel e mengai el lmuut el mo soad el mesiou er a Dios me a rebebil. Ke de mengai el lmuut el meleketek er a duch el mo rukui a mokted er kid er tial klengar. Kede mo selbechakl el kirel a mekngit,21 e ngoriakl a klisiched el mo odngakl a ngibesereng e mo ouchel a rengud sel de mesibas.22 Sel de rebet, e sel omeletked er a telbiled lobengkel a Dios a ngosukid el lemuut el mora tial rael. Me sel domak er kid el mora klisichel a Dios, e kid a mo pororoca, el sebeched el mo omtok er a rolel a beluulechad, er a klengar er kid el mo cherechar. Me se le uaisei, ea blingeled a mo mengodech e le sel rael er a telbiil a mekrolid el mo nguu a ngarbab el klebkall me a diak a ulebengelel klengar.23

A urekodel el telbiil a milkedmokl er a chelsel a blil a techolbechelid me a chelsel a templo a dirrek el meskid a klisiich el mo mesisiich er a ringel me a klengitelreng.24 A suobel el obengkel a ikal telbiil a mo mengebekakl ra omeroled e meskid a urunguled, ongelaod, me a budech.

A delak el mechas ma demak el rubak er a Lena Sofia me a Matts Leander Renlund a ngilai a klisichel a Dios lulekiu a telbiil er a techolbechelid sera le bol chedal a Ikelesia er a 1912, er a beluu ra Finland. Te mle ungil a rengrir el mo tebedechel sel kot el rechelel a Ikelesia er a Finland.

A Leander a mlad er a secher el tb er a eim el rak ruriul el Lena a mle dioll er a ongeteruich el ngelekir. Ngkeikid el ngalek, el demak, a mlechell er sera erul buil ruriul er a lemad a Leander. A Lena a mle doklterir a dimlak el dil bechil ng dirrek el teuid el ngelekel er a chelsir a reteruich el ngalek. Leng dimlak a ngera er ngii leng mesobil, eng milengebuul. Mlo lluich el rak el dimlak el bo lungil a cheliuel. E sel mellomes, eng mle meringel losiik a kelir. E sel kebesengei, eng omekerreu er tirkel rechedal a telungalek er ngii el metkung. Ng meringel er kid el mesa el kmo ng milekerang ra loruul a ikang.

A Lena mle sebechel lotekangel leng mle medengei el kmo a mlad el bechil me a rengelekel a sebechir el mo telungalek er ngii el mo cherechar. Sel suobel er a klengeltengat er a templo, uldimukl ersel diak a ulebengelel telungalek, a milsa budech e leng ngii el mle oumerang er sel klisichel a omerenged. Sera le ngara beluulechad, eng dimlak el nguu a chedaol klisiich malechub el milrenged el mora Leander, engdi a Leander a mle mesisiich el mengetikaik er a klengar er ngii e mle tebedechel a urungulel el kirel a ngarmedal.

Sera, 1938, ea Lena a uldars a rekord me a chedaol ruoll ra templo me bol sebechel mekedmokl el kirir a re mla mad el telungalek er ngii, ra bebil e ra mle kot el rekord el mlodars er a Finland. Uriul er a le mad, ea chedaol ruoll er a templo a milkedmokl er a rebebil el kirel, Leander, me a tirkel mla mad el rengelekel. Ngokiu a chad el omtechei er ngii, eng ngiluu a chedaol klisiich, a Lena me a Leander a mlo moak el terung, me a re mla mad el rengelekir me a demak a mlo moak el mo er tir. Diua rebebil, a Lena a “mlad el ngara klaumerang, ng dirkak el ngai a yaksok, engdi mle ngar cheroid e mes, … [mle] mengesuseu er ngii, e ngilai el sichedekl ra rengul.”25

A Lena a mle kiei el di uai a bla lengai a ikal telbiil er a klengar er ngii. Ng mle medengei el kmo a telbiil er a techolbechelid er ngii me a chedaol belsoil a mekur el mora Osobel. Ng “milcherei a omeltkel ersel chedaol el basio el le ngarngii a [Olsobel] meng msang a ikel loureng a rengul.”26 A Lena a ulemes er ngii el tara klou longasireng ra Dios el ngii a silubii el kirel a diak a ulebengelel telungalk ruchei ra bol lolchesuar a ikel kereor ra klengar er ngii. Ngokiu a telbiil, eng ngiluu sel klisichel a Dios e lotekangel e ngoriakl er a ikel mengurusii el lodechelakl ra ongarem ma ringel.

Sel morael ra rael ra telbiil, el ngara techolbechelid el mora templo ma chelsel a klengar er kau, e ak yaksok er kau ersel klisiich lotekau a ikel beriusel a tekingel a klechad—klisiich el mesuub, klisiich el louchel e mo cheledaol, klisich el mo metik a urunguled, ongelaod, ma deurreng sel bo mchau a ringel er a klengar. Ak yaksok er kau ma telungalek er kau el selbechakl el kirel a ikel longitikaik ra cherarou, tokuni sel sekum a templo a klou el moktek er a klengar er kau.

Sel bom moltirakl ra Kristo e moak elmo er Ngii ma Demad ra Babeluades e lokiu a telbiil, eng ngarngii a kora ngodech elmo dubech. Kobult e mo mecherungel er a Jesus Kristo.27 Kau a mo ngalek er a telbiil ra Dios e mo oudiukes er a Rengedel.28 Ak mo omtab er a Demad ra Babeluades el melekoi er kau, “Kau a betik er a renguk el ngelekek el Ngak a dmeu a renguk el kirem. A kuutkeu er kau el me remei.” El ngara a ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. B

  2. A ngara 30 el miles.

  3. Ng sebeched el melilt le Dios el mileskid a lemeted elmo melilt e ouedikel el kired. Mesa Guide to the Scriptures, “Agency,” scriptures.ChurchofJesusChrist.org; 2 Nephi 2:27; Moses 7:32.

  4. Mesa Mosiah 3:19

  5. Russell M. Nelson, “Overcome the World and Find Rest,” Liahona, Nov. 2022, 96, 97.

  6. Mesa Guide to the Scriptures, “Covenant,” scriptures.ChurchofJesusChrist.org.

  7. A re bekl el chad a reubet e ra klengit, ngdi Dios a klou a rengul el kirel a ikal chelitechetud e mla meskid a sengk e ra ouchel el reng molmuut e ra de temelii sel telbiil. Ma Elder Richard G. Scott ra lolsisechakl, “A Rubak a omes a chelitechut el ngodech e ra kuk [lomes] ra domtok … [le] sel sekum a Rubak a melekoi el kirel chelitechut, eng blechoel el lobengkel a klechubechub el reng” (“Personal Strength through the Atonement of Jesus Christ,” Liahona, Nov. 2013, 83). Maleuaisei, eng diak el kired elmo mdedenger ersel sebechel a Osobel el ngosukid e ra ikel elitechetud. E a lsekum, e kede ungil medengei e melmall e ra telbiil e omdasou el mo ouchel a rengdl ruriul—el belkul a kmo, kede melatk el mo ouchel ruriul—a mekngit er a Rubak. (mesa Hebru 6:4–6).

  8. Mesa Robert Bolt, A Man for All Seasons: A Play in Two Acts (1990), xiii–xiv, 140.

  9. Mesa 2 Nephi 31:17–18

  10. Mesa 2 Nephi 31:4-15

  11. A Lukas a miluches, “Ea Chedaol Reng a mlo metengel er bebul el ua teletelel a belochel. Ea ngor a mlara eanged e melekoi el kmo, Kau a betik e ra renguk el Ngelekek, el odeuir a renguk” (Lukas 3:22). A Markus a miluches, “Ea ngor a mlara eanged el mei el kmo, Kau a betik e ra renguk el Ngelekek, el lodiur a renguk” (Markus 1:11). A William Tyndale sel kuk losaod er ngii eng lmuut el smiich e kede ,melchesuar er ngii ra kuk sel ngara King James Version. Me tial lomsodel, ea ngerel a Demad ra Babeluades a kmul kmo, “Kau ea betik e ra renguk el Ngelekek el dmeu a renguk er kau” (sel Brian Moynahan, God’s Bestseller: William Tyndale, Thomas More, and the Writing of the English Bible—A Story of Martyrdom and Betrayal [2002], 58). Ng di tal Mateus a ouchais el kmo sel ngor a liluut el kmal bleketakl, el melekoi el kmo, Ngika Betik er a Renguk el Ngelekek, el lungil a renguk el kirel” (Mateus 3:17). Sel Ebangkelio ra Johanes a di ouchais ersel techolbechelid e ra Johanes el Techolb: “Ak mla mesang, ma kuuchais el kmo ngii el Ngelekel a Dios” (Johanes 1:34

  12. Mesa 2 Nephi 31:13; Doctrine and Covenants 20:77.

  13. A President Dallin H. Oaks a silodii sel klou a usbechelel tekoi el “ngara rengud” ra domekbeches a telbiled ra techolbechelid lobengkel a chedaol belsoil: “Ng klou a ultutelel sel sekum e kede melai ra chedaol belsoil el lak kede sioning el kmo kede nguu a ngklel a Jesus Kristo. Kede sioning el kmo ng soad el ngara rengud el meruul er ngii. [Mesa Doctrine and Covenants 20:77.] Ng bleketakl el kmo seldi de sioning el kirel a dekengei er ngii el tekoi a ochotii el kmong kirel ngarngii a lmuut el tara tekoi elde ketmeklii ruchei e ra denguu sel chedaol el ngakl el mei er kid leng kirel lokiu ra tmolech el reng (“Taking upon Us the Name of Jesus Christ,” Ensign, May 1985, 81). Tial “ngarngii a ngodech” a melutk el kirel a templo ma ikel ngar medad el ngarbab el klebkall.

  14. Exodus 20:7

  15. Mesa James Strong, The New Strong’s Expanded Exhaustive Concordance of the Bible (2010), Hebru dictionary section, page 192, number 5375.

  16. Mesa Strong, The New Strong’s Expanded Exhaustive Concordance of the Bible, Hebru dictionary section, page 273, number 7723.

  17. Ma Elder David A. Bednar a ulsisechakl: “A ikel telbiil ra techolbechelid a omeketakl e melmolem osengel ra ikel ngar medad el tekoi malechub eng ngomeruul e omes el bedul a templo. … Sel blekeradel el nguu el mei rekid a ngklel a Jesus Kristo el meketmokl ra ralm e ra techolbechelid a melmolm e meleketek e ra blil a Rubak. Mesel de dechor ra ralm e ra techolbechelid, e kede omes el bedul a templo. Esel dolai ra chedaol belsoil, e kede domes el bedul a templo. Kede tibir elmo blechoil el lotkii a Osobel e mengeluoleu a lechul el mengetmokl elmo olengeseu a ikel chedaol ruol ra templo e ngmai a ikel kot el ngarbab el klengeltengat el ngarngii e lokiu a ngklel ma klisichel a Rubak el Jesus Kristo. Ma leuaisei, e ngokiu a ikel chedaol ruoll el ngara chedaol el templo e kede mengai elmo ulterkokl el mui el lobang a ngklel a Jesus Kristot” (“Honorably Hold a Name and Standing,” Liahona, May 2009, 98). A rolel tiang a locha diak el bol lulterkokl el dil le merkmo a “bode uai ngii” (Moroni 7:48), mesel bode mui el mla mecherungel.

  18. Meng selaod e ra General Handbook: Serving in The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 27.2 (ChurchofJesusChrist.org), a ikel telbiil a bode kiei el ngar e ra ikel llach el loltirakl, e oltirakl a llach el melenget, oltirakl e ra llach e ra ebangkelio ra Jesus Kristo, mengeluolu ra llach er a klikiid er a teletael er a deleboes, e mengeluolu ra llach e ra cheledaol; mesa el dirrek a David A. Bednar, “Let This House Be Built unto My Name,” Liahona, May 2020, 84–87.

  19. Mesa Doctrine and Covenants 109:14–15. A Elder D. Todd Christofferson a ulsisechakl, “A ‘mui ra Chedaol Reng’ a uldimukl ersel Jesus a ulechotii ‘ersel telbiil el ngak a nguu meskemiu ra diak a ulebengelel klengar, molmuut ersel klebkelel a celestial kingdom; el ngii a sel ikelesia er a Kot el Ngalek, ma Dios, ngkel kot el chedaol ra rokui, lokiu ra Jesus Kristo el Ngelekel’ (D&C 88:4–5)” (“The Power of Covenants,” Liahona, May 2009, 23, note 5).

  20. Mesa Doctrine and Covenants 109:15.

  21. Mesa Doctrine and Covenants 109:22, 25-26.

  22. Mesa Doctrine and Covenants 109:21.

  23. Mesa Doctrine and Covenants 109:15, 22; Russell M. Nelson, “The Power of Spiritual Momentum,” Liahona, May 2022, 98.

  24. Mesa Russell M. Nelson, “Overcome the World and Find Rest,” 96; Doctrine and Covenants 84:20. Ng uaisei, a Presidnet Nelson a dilul kmo, “Bek el taem el mosiik e moltirakl er a otbechel Chedaol Reng, me a bek el taem el mrelii a kmo ngera el ungil—el ngii el tekoi a diak ”eldil klechad er a chad” el ruul— e kau a mesisiich er a beluulechad” (“Overcome the World and Find Rest,” 97).

  25. Hebru 11:13

  26. Redeemer of Israel,” Hymns, no. 6, bades 5. Tiang a mle kot el soal chelitakl a Lena Sofia Renlund.

  27. Mesa Moroni 10:30–33

  28. Mesa Doctrine and Covenants 132:19–20.