»Blive«, Til styrke for de unge, jan. 2027.
Mod lurende farer han skærmer mig der [No Harm Can Befall with My Comforter Near], af Michael Malm.
Blive
Hvad er Guds store værk for mig?
Den fjerde søndag hver måned vil jeres klasse eller korum tale om, hvordan præstedømmeordinancer og pagtløfter kan være en hjælp til at opdage jeres formål og potentiale som Guds pagtsdatter eller pagtsøn.
I begyndelsen af jeres lektion den fjerde søndag i tidsskriftet Til styrke for de unge finder I en udtalelse med et skriftsted, der kan vejlede jer i jeres samtale om guddommeligt formål og identitet. Læs denne udtalelse sammen i starten af lektionen. Der er også en historie fra skriften om en Guds søn eller datter, som I kan lære af.
Grund over, hvordan disse lektioner hænger sammen med det, I lærer og oplever i Til styrke for de unge-vejledningen hver måned.
Se »Bliv Guds pagtsdatter« og »Bliv Guds pagtssøn« på side T17 og T20.
Unge Kvinder
Hvem er jeg?
Du er dine himmelske Forældres elskede datter med guddommelige egenskaber og en evig skæbne. Måske spekulerer du over, hvad det betyder. Du kan lære mere om din guddommelige identitet af kvinder i skrifterne, der vendte sig til Gud for at finde vejen til deres evige potentiale.
Emma Smith var sådan en kvinde.
Da Guds præstedømme var blevet gengivet, gav Herren selv, gennem sin profet, en åbenbaring til Emma, hans datter.
Hun lærte, hvordan hun kunne udvikle sig fra at være en datter i hans rige til en udvalgt kvinde og til i sidste ende dronning (se L&P 25:1, 3, 15).
Vi kan hver især lære nogle vigtige ting af Herrens åbenbaring til Emma:
-
Gud vil tale til dig.
-
Du er hans datter.
-
Du er udvalgt og kaldet; Gud har et værk, som du skal udføre.
Og vi lærer, at principperne og løfterne i Lære og Pagter 25 er Herrens røst til alle (se L&P 25:1, 16).
Det gælder også dig!
Ligesom han gjorde for sin datter Emma, ønsker Gud at undervise dig om det store værk, han har til dig.
Profeter har sagt, at regelmæssigt studium af afsnit 25 i Lære og Pagter vil vejlede og velsigne dig. Dit studium vil hjælpe dig med at forstå, hvordan du får adgang til Guds velsignelser ved at deltage i præstedømmeordinancer og indgå og holde hellige pagter.
At få adgang til Guds kraft i dit liv kræver det samme, som Herren bad Emma om at gøre i Lære og Pagter 25
-
Hvad bad Herren Emma om at gøre, som også ville hjælpe dig til at få adgang til Guds kraft i dit liv?
-
Hvordan kan præstedømmets gengivelse sammen med Herrens råd til Emma vejlede og velsigne dig?
Disciple bliver
Hvad er mit formål som en datter i Guds plan?
Det er et vigtigt spørgsmål.
Lige siden tidernes morgen har kvindernes rolle været afgørende i Guds plan.
Vores rolle har været at inspirere til tro med vores vidnesbyrd, dele vores vidnesbyrd om Kristus og opbygge Guds rige. Vi skaber liv og har hellige ansvar og guddommelige skæbner.
Har du nogensinde lagt mærke til, at kvinder i de mest afgørende øjeblikke har spillet en nøglerolle i at føre Guds plan og Hans værk med frelse og ophøjelse frem?
-
Vores glorværdige moder, Eva, en af de mægtige og store, gjorde det muligt for os alle at opleve livet på jorden (se L&P 138:38-39; Moses 5:1).
-
Maria, Herrens tjenerinde, bragte vor Frelser, Jesus Kristus, ind i jordelivet og bar vidnesbyrd om hans guddommelighed (se Luk 1-2).
-
Kvinden ved brønden var, ifølge evangelierne, den første person, der hørte Jesus erklære, at han var Messias. Hun blev derefter en Trosbygger blandt samaritanerne (se Joh 4).
-
Maria Magdalene var den første, der så den opstandne Herre. Hun blev et vidne om Kristus og en Håbsbærer (se Joh 20).
-
Emma Smith var en afgørende deltager i genoprettelsens værk. Som en Lyssamler blev hun indsat til at undervise i skrifterne og opmuntre de hellige (se L&P 25).
Guds frelsesplan afhænger af trofaste kvinders heltemodige gerninger.
Du kan blive sådan en kvinde!
En Trosbygger, en Håbsbærer og en Lyssamler.
Bliv en af Guds pagtsdøtre
Ved begyndelsen af jeres møde den fjerde søndag i hver måned studerer I en af disse udtalelser for bedre at forstå jeres guddommelige identitet og formål i Guds plan.
-
Jeg er mine himmelske Forældres elskede datter med guddommelige egenskaber og en evig skæbne.
-
Jeg fryder mig over Guds guddommelige plan for familien. Jeg har et ønske om at blive en kærlig hustru og mor og en kvinde, der påvirker verden retskaffent.
-
Gud kender mig. Han kender mit navn. Jeg vil lytte og reagere på hans røst og anerkende hans hånd i alle ting.
-
Gud har udvalgt mig til et stort værk. Jeg vil stå som hans vidne til alle tider og i alle ting og på alle steder, mens jeg forbereder verden på Frelserens andet komme.
-
Jeg bliver velsignet af Jesu Kristi forsonings forløsende kraft, når jeg vender mig til ham, udøver tro, omvender mig og forsøger at blive bedre hver dag.
-
Jeg vil aflægge verdslige ting og søge efter noget bedre, sådan som det gives mig af Ånden.
-
Gud har kaldet mig til at tjene i en ånd af sagtmodighed, ligesom Jesus ville. Med Åndens vejledning kan jeg drage omsorg for andre i hans hellige navn.
-
Jeg går gennem livet med guddommelig vejledning og styrker mit fællesskab med Ånden, når jeg deltager i præstedømmeordinancer og holder mine pagtsløfter.
-
Jeg forbereder mig på at modtage min tempelbegavelse ved at holde mine pagtsløfter, så jeg kan leve op til mine privilegier og trække på Guds kraft.
-
Jeg leder, underviser og drager omsorg for andre ved at trække på Guds kraft og lytte til Ånden.
-
Ydmyghed og dyd vil give mig kraft til at leve med respekt og ærbødighed for mig selv, andre og Gud.
-
Jeg stræber efter sandhed, studerer fordums og nutidige profeters ord og lærer ved Helligåndens kraft. Jeg fortæller modigt om det, jeg lærer.
-
Jeg lever i glæde, finder styrke og mening i Kristus og glæder mig over min ædle førstefødselsret som en af Guds pagtsdøtre.
Bærere af Det Aronske Præstedømme
Hvem er jeg?
Du er Guds elskede søn, og han har et guddommeligt værk, som du skal udføre. Måske spekulerer du på, hvad det betyder. Skrifterne er fulde af beretninger om Guds børn, der vendte sig til ham for at finde ud af, hvem de er, og hvad han ønskede, at de skulle gøre.
Moses var sådan en person.
Da Moses var oppe på toppen af et højt bjerg, talte han med Herren.
Vi kan hver især lære nogle vigtige ting af Herrens samtale med Moses:
-
For det første fortalte Gud Moses, hvem han var: »Jeg er Herren, Gud den Almægtige«.
-
Så sagde Gud til Moses: »Du er min søn«.
-
Gud fortalte Moses, at han havde et vigtigt arbejde til ham, som han skulle udføre.
Til sidst velsignede Gud Moses og mindede ham om, at han var udvalgt. Gud lovede ham styrke og forsikrede Moses om, at han ville være med ham hele vejen (se Moses 1:3-4, 6, 25-26).
Det samme gælder for dig!
Ligesom han gjorde for Moses, vil Gud lære dig om det store arbejde, han har til dig.
Profeter har opfordret dig til at studere, hvordan man trækker på Guds kraft gennem præstedømmeordinancer og pagtsløfter, til at leve som Frelseren ville og til at tjene, som han gør.
Skrifterne vil lære dig, hvordan det at tjene som præstedømmebærer giver dig og de mennesker, du tjener, mulighed for at modtage Guds velsignelser.
-
Hvordan vil du behandle myndigheden til at handle i Kristi navn som et helligt hverv?
-
Hvordan kan du vise, at du stoler på Gud? Hvordan kan du vise, at han kan stole på dig?
Disciple bliver
Hvad er mit formål som en søn i Guds plan?
Det er et vigtigt spørgsmål.
Fra tidernes begyndelse har Gud inden for sit præstedømmes orden ordineret Guds sønner til at handle på Guds Søns vegne.
Som diakon, lærer eller præst er du blevet kaldet til at stå skulder ved skulder med Guds sønner som Adam, Johannes og Joseph.
Når du lever værdigt og udfører dine præstedømmepligter, vil du velsigne andre og opbygge Guds rige på måder, som kun du kan.
-
Adam fik præstedømmenøgler til at lede Guds børn hjem (se L&P 128:21). Han vågede over Guds familie og hjalp dem med at trække på hans kraft gennem præstedømmeordinancer og pagtsløfter (se Moses 5:1-12).
-
Johannes Døber banede vejen for, at verden kunne modtage Jesus Kristus. Som bærer af Det Aronske Præstedømme underviste han i omvendelse og døbte andre og hjalp dem til at komme Gud nærmere (se Matt 3:1-17).
-
Joseph Smith modtog Det Aronske Præstedømme gennem Johannes Døber. Selvom Joseph var ung, stolede han på Gud, og Gud stolede på ham. Med præstedømmets myndighed hjalp han med at opbygge Guds rige (se Joseph Smith – Historie 1:68-75).
Du har ansvaret for at handle på Guds Søns vegne.
Lev værdigt op til det ansvar!
Bliv en af Guds pagtssønner
I begyndelsen af dit kvorumsmøde den fjerde søndag hver måned vil du studere en af disse erklæringer for bedre at forstå din guddommelige identitet og formål i Guds plan.
-
Jeg er Guds elskede søn, og han har et værk, som jeg skal udføre.
-
Jeg fryder mig over Guds guddommelige plan for familien. Jeg har et ønske om at blive en loyal ægtemand, en kærlig far og en mand, der udøver retskaffen indflydelse.
-
Gud kender mig. Han kender mit navn. Jeg vil lytte og reagere på hans røst og anerkende hans hånd i alle ting.
-
Jeg vil forberede mig til at blive en flittig missionær ved at være en sand Jesu Kristi discipel. Jeg vil hjælpe med at forberede verden på Frelserens andet komme ved at indbyde alle til at komme til Kristus.
-
Jeg bliver velsignet af Jesu Kristi forsonings forløsende kraft, når jeg vender mig til ham, udøver tro, omvender mig og forsøger at blive bedre hver dag.
-
Med hele mit hjerte, kraft, sind og styrke vil jeg elske Gud, holde mine pagter og bruge hans præstedømme til at tjene andre, og jeg vil begynde i mit eget hjem.
-
Gud har kaldet mig til at drage omsorg for andre, som Jesus ville, våge over Kirken og styrke de andre hellige.
-
Jeg går gennem livet med guddommelig vejledning og styrker mit fællesskab med Ånden, når jeg deltager i præstedømmeordinancer og holder mine pagtsløfter.
-
Jeg forbereder mig på at modtage min tempelbegavelse ved at holde mine pagtsløfter, så jeg kan leve op til mine privilegier og trække på Guds kraft. Jeg vil forberede mig på at modtage Det Melkisedekske Præstedømme.
-
Jeg vil hjælpe andre med at indgå og holde pagter og komme Gud og Jesus Kristus nærmere ved at drage omsorg for andre og værdigt at forrette Det Aronske Præstedømmes ordinancer, herunder dåb og nadveren.
-
Ydmyghed og dyd vil give mig kraft til at leve med respekt og ærbødighed for mig selv, andre og Gud.
-
Jeg stræber efter sandhed, studerer fordums og nutidige profeters ord og lærer ved Helligåndens kraft. Jeg fortæller modigt om det, jeg lærer.
-
Jeg lever i glæde, finder styrke og mening i Kristus og glæder mig over min ædle førstefødselsret som en af Guds pagtssønner.
Omsorg
Fra det år, I fylder 14, kan I få til opgave at være omsorgsbror eller -søster (se yderligere oplysninger på side T23 og T27). At drage omsorg betyder, at tjene andre som Frelseren gjorde (se Matt 20:26-28). Han elskede, underviste, bad for, trøstede og velsignede dem, der var omkring sig. Han tjente andre en efter en. I kan vise omsorg på samme måde, som Jesus Kristus gjorde, i jeres daglige liv. Det er det, disciple gør.
Hvad godt vil du gøre?
-
Lær mere om de mennesker, du skal drage omsorg for. Se dem som Gud ser dem. Opbyg ægte venskaber.
-
Bed om inspiration til at vide, hvordan du kan tjene ved at lægge mærke til behov.
-
Brug jeres styrker og talenter til at drage omsorg. Bed en leder om ekstra hjælp, hvis det er nødvendigt.
-
Ræk ud med venlighed. Prøv at finde små måder at vise jeres kærlighed på. Bed med dem.
-
Tal om Kristus. Del skrifternes og profeternes ord.
-
Styrk jeres venskab. Giv opmuntring og glæde.