Et kig ud over linsesuppen

Emma Stanford

Kirkens Tidsskrifter

Opgiv ikke det, der er vigtigst, for det I lige ønsker jer i øjeblikket.

Billede

dreng med suppe

Illustration: Dean Macadam

Hvis I nogensinde har fastet, ved I, hvor svært det nogle gange kan være. I har måske været fristet til at afslutte jeres faste før tid. Men de, der stopper før tid, kender ofte ikke de velsignelser, der ville være kommet, hvis de havde holdt ud til enden.

Suppe og offer

Denne kamp, omkring at ofre noget kortsigtet for at modtage fjerne velsignelser, er ikke ny. Den kan findes i historien om Jakob og Esau i Det Gamle Testamente, da Esau opgav den vigtigste velsignelse i sit liv for en skål linsesuppe (se 1 Mosebog 25).

Ja, I læste rigtigt. En skål linsesuppe. Her er, hvad der skete:

Esau og Jakob var tvillinger. Men der var en stor forskel: Esau var den førstefødte, så han besad førstefødselsretten. Ser I, dengang når familiens far døde, fik hver søn sin del af alt, hvad faderen havde – hans ejendom, dyr og jord til at begynde med. Men barnet med førstefødselsretten (normalt den ældste søn) fik en dobbelt portion af alt og ansvaret for at lede familien.

Men Esau viste »ringeagt for sin førstefødselsret« (1 Mosebog 25:34). Familie og det, der hørte Herren til, var ikke vigtigt for ham (se 1 Mosebog 26:34-35). På den anden side var Jakob lydig mod Herren og sine forældre.

En dag efter en lang dags jagt kom Esau hjem og var så sulten, at han troede, han skulle dø. Uanset om han overdrev, eller han virkelig var så sulten, så fokuserede Esau kun på én ting, da han så, at Jakob var ved at tilberede: mad!

Jakob, som satte stor pris på førstefødselsretten, bad om Esaus førstefødselsret til gengæld for maden. I det øjeblik bekymrede Esau sig mere om, hvad han ville have lige i det øjeblik. De større velsignelser, han kunne få i fremtiden, var bare ikke vigtige nok til at sige nej til Jakobs tilbud.

At gå på jagt og ønske sig nærende mad er på ingen måde dårlige valg. Men som præsident Dallin H. Oaks har sagt: »Bare fordi noget er godt, er det ikke tilstrækkelig grund til at gøre det … Andre valg er bedre, og nogle er stadig bedst.«¹

Så der er helt sikkert en vigtig evig lektie, Esau kan lære os. Vor himmelske Fader har påpeget, hvad der betyder mest. Nogle af velsignelserne ved at følge hans plan kommer hurtigt, mens mange kommer senere hen. Vores udfordring, vores prøvelse, består i ikke at opgive det, vi ønsker os mest, for noget, vi ønsker lige her og nu.

Impulsive øjeblikke

Vi står over for mange valg, hvor vi kan falde i og tænke ligesom Esau:

»Skal jeg tage endnu et spil, før jeg skal i seng? Eller skal jeg læse i skrifterne?«

»Jeg skal til en tjenesteaktivitet, men mine venner har spurgt mig, om jeg vil hænge ud sammen med dem i stedet.«

»Jeg kan sove en time mere, hvis jeg ikke tager til seminar i dag.«

Små beslutninger som disse kan blive til mange. Selv om vores valg ikke er dårlige, er de måske ikke de bedste, som kan føre til evig fred og lykke.

Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum stiller os et spørgsmål, som vi måske alle har tænkt over: »Hvordan finder vi den rette vej gennem alle de ting, der betyder noget?« Hans svar: »Vi forenkler og forædler vores udsyn. Noget er dårligt og bør undgås, noget er dejligt, noget andet er vigtigt, og visse ting er absolut afgørende.«²

Vær en Jakob

Fordi Esau konsekvent forsømte de vigtigste ting, smed han sin førstefødselsret væk. Jakobs retfærdighed tillod ham at modtage Esaus velsignelser. Og han gik videre og blev Israel ligesom i Israels tolv stammer. Vi er alle velsignet med vores egen evige fødselsret – muligheden for at blive som vor himmelske Fader og arve alt, hvad han har. Det er muligt for alle, der kommer til Kristus og holder hans bud.

Ofte er det bedste valg ikke det nemmeste. »Selvfølgelig er det svært,« har præsident Russell M. Nelson sagt. »Alt, der har at gøre med at blive mere som Frelseren, er vanskeligt.« Men han minder os om, at »Herren elsker en indsats, for en indsats medfører belønninger, som ikke kan komme uden den.«³

Det føles måske ikke altid som om, at det at ofre noget for at holde buddene kan betale sig. Men det utrolige er, at I altid vil blive velsignet af Herren, når I »ser ud over linsesuppen« mod de ting, der betyder mest.