»Jordskælvsbønnen«, Lille Liahona, mar. 2022, s. 4-5.
Jordskælvsbønnen
Da Violet vågnede, rystede alt!
Denne historie fandt sted i Peru.
Violet sov, da en rumlende lyd vækkede hende. Til at begynde med troede hun, at det var torden.
Men rumlen blev højere og højere. Den fik hendes vinduer i soveværelset til at ryste.
Violet satte sig hurtigt op. Det var et jordskælv!
Hun og hendes familie var flyttet til Peru for ikke så længe siden. Hun vidste, at der ofte var jordskælv her. Og hun og hendes familie havde forberedt sig på dem og øvet sig på, hvad de skulle gøre. Men det var meget mere skræmmende, end hun troede, det ville være. Hun kunne mærke, at hendes krop rystede!
Violet løb ud i køkkenet og kravlede under bordet. Nogle få sekunder senere kom hendes bror og søster. Det gjorde mor og far også.
»Godt klaret at huske, hvad vi øvede os på,« sagde far. »Er alle okay?«
Violets bror og søster nikkede.
Men Violet var bange. Hun lukkede sine øjne. Det var svært at ignorere, at alt rystede omkring hende.
Så kom Violet i tanker om, at hun kunne bede. Hun lagde sine arme over kors og bøjede hovedet. »Kære himmelske Fader,« hviskede hun, »tag dig af min familie.«
Violet blev ved med at bede. Hun havde det som om, at nogen gav hende et stort knus. Da hun var færdig, så hun op. Mor og far havde foldet deres arme. Det havde hendes bror og søster også. De bad allesammen! Jorden rystede stadig. Men Violet følte fred i sit hjerte og sind.
Til sidst stoppede rystelserne. Violet og hendes familie blev lidt længere under bordet for at være i sikkerhed.
»Hvordan føles det?« spurgte mor Violet.
»Okay,« sagde Violet. »Til at begynde med var jeg virkelig bange. Men at bede hjalp mig til at få det bedre.« Hun gav mor et knus. Hun var glad for, at vor himmelske Fader havde hjulpet hende til at føle fred.
Illustrationer: Toby Newsome