2023
Løb mod lyset
Marts 2023


»Løb mod lyset«, Lille Liahona, mar. 2023, s. 32-33.

Fra ven til ven

Løb mod lyset

Tilpasset fra »Running toward the Light [Løb mod lyset]« (video), ChurchofJesusChrist.org.

Billede
Dreng løber, mens han bærer rygsæk

Illustration: Adam Nickel

Jeg voksede op i en farlig del af en stor by. En dag gik jeg i skole med nogle penge i lommen. Mønterne raslede, mens jeg gik.

Jeg måtte gå forbi nogle ældre drenge, der var med i en bande. Jeg prøvede at se selvsikker ud. Jeg prøvede ikke at være bange. Men de hørte den raslende lyd. De ville have mønterne og begyndte at jagte mig.

Jeg løb så hurtigt, jeg kunne, for at slippe væk. Jeg løb ned ad en gyde. Jeg kunne se lys for enden af gyden, så jeg løb mod lyset. Snart holdt de op med at følge mig, og jeg var i sikkerhed.

Det blev et mønster i mit liv. Jeg løb fra det, der var dårligt, og jeg ledte efter det, der var godt. Sommetider blev jeg mismodig, men jeg blev ved med at prøve at finde lyset.

Da jeg gik på universitetet, spillede jeg på basketballholdet. De fleste af mine holdkammerater var medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg lærte om evangeliet fra dem. Jeg lærte, at jeg er Guds barn. Det betød, at jeg kunne hæve mig over mine kampe og blive bedre. Jeg tilsluttede mig Kirken. Lige siden da har jeg hver dag prøvet at blive mere som min himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Og det kan I også gøre!

Når I løber mod lyset, er der håb. I ved, at I løber mod styrke, fred og lykke. Vi er alle nødt til at løbe mod lyset.

Basketball sjov

Billede
aktivitet med basketbolde, der kan klippes ud

Ældste Johnson lærte om evangeliet, da han spillede basketball. Nu er det jeres tur.

  1. Klip firkanterne nedenfor ud og krøl dem sammen til kugler.

  2. Skiftes til at skyde boldene i en skål.

  3. Når en bold lander i skålen, så åbn papiret og besvar spørgsmålet!

  • Hvordan kan I følge vor himmelske Fader?

  • Hvornår har I valgt det rette?

  • Hvordan ser I vor himmelske Faders lys i jeres liv?

  • Hvad hjælper jer med at mærke vor himmelske Faders kærlighed?

  • Hvordan kan I dele Frelserens lys med andre?

  • Skriv jeres eget spørgsmål!