Marcos nye kaldelse
»Hvad laver en slægtshistorisk konsulent?« spurgte Marco.
Marco sad sammen med sine forældre på biskoppens kontor. Han var lige rykket op til Unge Mænd, og nu ville biskoppen gerne tale med ham. Han var nervøs.
»Vi vil gerne give dig en kaldelse, Marco,« sagde biskop Díaz. »Vil du være villig til at tjene som slægtshistorisk konsulent?«
Marco hævede øjenbrynene. »Hvad laver en slægtshistorisk konsulent?« spurgte han.
»Det er et godt spørgsmål,« sagde biskoppen. »De er et eksempel ved at udføre slægtsforskning og tempeltjeneste. Og de hjælper også andre med at lave deres slægtsforskning.«
»Okay.« sagde Marco og nikkede. Han følte sig stadig lidt nervøs. Men han var også lidt spændt. »Jeg har ikke været i templet endnu. Men jeg har indekseret lidt.«
»Intet problem,« sagde biskoppen. »Søster Sánchez har også en slægtshistorisk kaldelse. Hun kan hjælpe dig med at lære mere.«
Nogle uger senere havde Marco et videoopkald med søster Sánchez. Hun var rigtig flink. Hun hjalp Marco med at oprette en konto på FamilySearch.org. Så lærte hun ham, hvordan han kunne finde sit slægtstræ.
Marco kunne godt lide at lære om sin familie. Han kunne godt lide at se sine bedsteforældre og oldeforældre på sit slægtstræ. Søster Sánchez lærte ham, hvordan man tilføjer billeder af familiemedlemmer. Han lærte også, hvordan man tilføjer personer, der endnu ikke er på FamilySearch.
En person, Marco føjede til FamilySearch, var hans moster, tía Mirna. Hun var død af kræft året før. Marco savnede hende meget. Han savnede hendes glade smil. Hans tía havde altid fået ham til at føle sig elsket.
Med mamás hjælp indtastede Marco datoen, hvor tía Mirna blev født, og den dato, hvor hun døde. Han tilføjede billeder af hende. Han skrev endda nogle minder om hende.
Tía Mirna var ikke blevet døbt. Men i templet kunne Marcos søster, Lizerya, blive døbt for hende. Så Marco og hans familie planlagde en tid til at tage til templet. Marco fandt andre familiemedlemmer på FamilySearch, der var døde for mange år siden. Han kunne også blive døbt for dem.
Nu, hvor Marco vidste mere om slægtsforskning, var han begejstret for at hjælpe andre. Han bar sit vidnesbyrd om slægtsforskning ved en kirkeaktivitet. Og han inviterede andre unge i deres menighed til at komme med hans familie på deres tempeltur.
Endelig blev det tid til Marcos første tempeltur. Marco var begejstret! Det var noget særligt at være der sammen med hans familie og de andre unge. Men mest af alt var Marco begejstret for, at Lizerya kunne blive døbt for tía Mirna.
Da de havde skiftet til hvidt tøj, så Marco papi og Lizerya træde ned i dåbsbassinet. Marco følte sig varm indeni, da han så papi døbe hans søster for tía Mirna. Mamá tørrede glædestårer væk.
Så var det Marcos tur. Han trådte ned i vandet for at blive døbt for andre familiemedlemmer.
Marco smilede. Han var glad for, at han havde prøvet noget nyt ved at lave slægtsforskning. Slægtshistoriekaldelsen havde vist sig at være god!
Illustration: Simini Blocker