Er vi beredte?

Billede

Family working together in the kitchen of their home. They are putting food into bottles.

I et område, hvor jeg engang boede og tjente, havde Kirken et fjerkræsprojekt, hvor personalet primært bestod af frivillige fra de lokale menigheder. Det meste af tiden var det et projekt, der blev drevet effektivt, og som leverede flere tusinde friske æg og flere hundrede kilo fjerkræ til biskoppens forrådshus. Nogle gange gav det frivillige arbejde dog ikke kun vabler på hænderne, men også frustration.

Jeg mindes fx engang, hvor vi samlede de unge mænd i Det Aronske Præstedømme og gav dem til opgave at stå for forårsrengøringen. Vores entusiastiske og energiske flok mødtes ved projektet og var hurtige til at fjerne, samle og brænde store mængder ukrudt og affald. I bålets skær spiste vi pølser og ønskede hinanden tillykke med at have udført et godt stykke arbejde.

Der var dog ét katastrofalt problem. Støjen og bålene forstyrrede den skrøbelige flok på 5.000 æglæggende høns, så de fleste af dem tabte fjerene og lagde ikke flere æg. Efter den episode fandt vi os i ukrudtet, så der igen kunne komme æg.

Intet medlem af Kirken, som har prøvet at tage sig af de nødlidende, glemmer eller fortryder nogensinde oplevelsen. Flid, sparsommelighed, selvhjulpenhed og at dele med andre er ikke noget nyt for os.

Vi bør huske på, at det bedste forrådssystem ville være, hvis hver enkelt familie i Kirken havde et forråd af mad og tøj, og om muligt også et forråd af livets øvrige fornødenheder.

Der kan selvfølgelig være tidspunkter, hvor vore medlemmer har brug for hjælp fra Kirken. Herrens forrådshus omfatter trofaste kirkemedlemmers tid, talenter, færdigheder, medfølelse, indviet materiale og økonomiske midler. Disse midler er tilgængelige for biskoppen, når han skal hjælpe dem i nød.

Vi opfordrer alle sidste dages hellige til at være forudseende i deres planlægning, tilbageholdende i deres livsstil og til at undgå overdreven og unødvendig gæld. Mange flere mennesker kunne klare de økonomiske storme i deres liv, hvis de havde et forråd af mad og var gældfrie. I dag er der mange, som har gjort det modsatte af dette råd: De har en mængde gæld og intet forråd.

Jeg gentager Det Første Præsidentskabs erklæring, der kom for få år siden:

»Sidste dages hellige er i mange år blevet rådet til at forberede sig på modgang ved at have en lille opsparing. Det bidrager umådeligt til en følelse af tryghed og trivsel. Hver enkelt familie har ansvaret for i videst muligt omfang at sørge for egne behov.

Vi opfordrer jer til, hvor end I måtte bo i verden, at forberede jer på modgang ved at gennemgå jeres økonomiske forhold. Vi anmoder jer indtrængende om at være beskedne i jeres udgifter og at begrænse jeres indkøb for at undgå gæld. Betal jeres gæld, så hurtigt I kan, og befri jer selv fra denne trældom. Spar regelmæssigt lidt penge op for at opbygge en økonomisk reserve.«¹

Er vi forberedte på nødsituationer? Har vi færdighederne i orden? Lever vi sparsommeligt? Har vi et forråd? Er vi lydige mod Guds bud? Lever vi efter profeternes lærdomme? Er vi forberedte på at give af vore midler til de fattige og nødlidende? Er vi ærlige over for Herren?

Vi lever i en turbulent tid. Fremtiden er ofte uvis. Derfor er det nødvendigt, at vi forbereder os på det uvisse. Når det er tid til at træffe beslutninger, er tiden til at forberede sig forbi.