Til vi ses igen
Styrken ved når
Forfatteren bor i British Columbia, Canada.
Vi vidste, at vi skulle se efter Herrens hånd i vores liv, eftersom hans indflydelse ikke handler om hvis, men om når.
Min mands sygdom kom meget pludseligt. En morgen slog han græs, og i det næste øjeblik var han syg. Den næste dag var han koblet til en hjerte-lungemaskine. Da vi flyttede fra skadestuen ind på operationsstuen, talte en af lægerne om, hvis de kunne redde ham.
På grund af sygdommens sjældenhed var der kun en lille chance for, at han ville overleve. Jeg kunne ikke fatte den situation, vi pludselig var i. Jeg følte mig overvældet af fortvivlelse.
Heldigvis klarede Pierre den første operation og blev kørt ind på intensivafdelingen. Der var lang vej endnu, men hans chancer blev bedre for hver time. Én af mange sygeplejersker talte med mig morgenen efter den første operation. Hun sagde, når Pierre nåede behandlingens næste stadie. Jeg dvælede ved betydningen af det ord. Der var langt mere håb i når end i hvis – det udtrykte sikkerhed, forventning. Jeg takkede hende for hendes ordvalg, og hun smilede indforstået.
Pierre fik mange præstedømmevelsignelser, der var til stor opmuntring. Vi vidste, at vi skulle se efter Herrens hånd i vores liv, eftersom hans indflydelse ikke handler om hvis, men om når. Hver gang Pierres helbred blev alvorligt truet, mindede jeg ham om velsignelserne og om, at vi måtte udvise tro på Herren. Det var en hellig rejse, og hver eneste dag var en gave.
Håbet ved når holdt os positive. 18 dage inde i forløbet, gik det dog grueligt galt. Under den syvende operation fastslog lægerne, at sygdommen havde spredt sig alt for meget. Personalet udtrykte med tårer i øjnene deres sorg, idet de fortalte mig, at Pierre ikke ville overleve natten.
Jeg var sammen med min evige partner, da han gik bag sløret. Vi var så velsignede, at hans eneste nulevende barn fra et tidligere ægteskab ringede og bedyrede sin far sin kærlighed. Pierre gik fredfyldt bort.
Flere uger senere, da jeg stod ved hans grav, kom ordene fra Mosija 2:41 til mig: »I skal tænke på den velsignede og lykkelige tilstand for dem, der holder Guds befalinger. For se … hvis de holder trofast ud til enden, bliver de modtaget i himlen, så de derved kan bo hos Gud i en tilstand af aldrig ophørende lykke« (fremhævelse tilføjet).
Pierre og jeg havde altid sagt, at det hvis i det skriftsted skulle være et når for os. Vi vidste at ved at forblive forpligtede mod vore pagter, ville vi blive genforenet – det var kun et spørgsmål om hvornår. Vi stoler på Herrens plan om evige familier og evigt liv. Det er kraften i når, der får os til at blive ved med at gå fremad.
Han er opstanden, af Del Parson.