Kom og følg mig
Hvorfor ønsker Herren, at jeg er sund?


Hvorfor ønsker Herren, at jeg er sund?

Et godt helbred er en vigtig del af det at kunne klare sig selv. Når vi passer på vores helbred, vil det gøre os i stand til at opfylde vores guddommelige potentiale og bedre kunne tjene andre. Den måde, vi behandler vores legeme på, påvirker vores åndelige helbred og vores evne til at modtage vejledning fra Helligånden. For at passe på vores helbred bør vi adlyde visdomsordet, spise nærende mad, motionere regelmæssigt og få søvn nok.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvordan har du kunnet tjene Herren i højere grad, fordi du har passet på dit helbred? Hvilke andre velsignelser har du modtaget i din stræben efter at leve et sundt liv?

Hvilke fristelser står de unge piger over for, der kan skade deres helbred? Hvilke velsignelser vil de modtage, når de overholder Herrens sundhedslov?

Hvilke skriftsteder og andre hjælpekilder vil hjælpe de unge piger til at forstå, hvorfor Herren ønsker, at vi er sunde?

1 Kor 6:19 (Vores legeme er Guds tempel)

L&P 88:124 (Retningslinjer for at holde vores legeme og sind sundt)

L&P 89 (Visdomsordet)

Boyd K. Packer, »Visdomsordet: Princippet og forjættelserne«, Stjernen, juli 1996, s. 17-19

»Fysisk og mental sundhed«, Til styrke for de unge, 2011, s. 25-27

Video:

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren opfordrede dem, han underviste, til at handle i tro og efterleve de sandheder, han belærte om. Hvordan kan du opfordre de unge piger, som du underviser, til at handle i tro og holde deres sind og legeme sundt? Hvordan kan du inspirere dem til at stræbe efter de åndelige og fysiske fordele ved at leve, som Herren har befalet?

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om oplevelser, de har haft ved at anvende det, de har lært i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se anvendeligheden af evangeliet i deres hverdag.

Præsenter læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at præsentere denne uges lektion:

  • Vis et billede af en ung pige ved siden af et billede af et tempel. Spørg de unge piger, hvordan deres legeme er ligesom et tempel (se 1 Kor 6:19). Lad hver pige tale med en anden i klassen om, hvorfor det er vigtigt at holde vores legeme og sind rent og sundt.

  • Skriv følgende på tavlen: »Hvorfor ønsker Herren, at vi er sunde?« Bed de unge piger om at komme med mulige svar og i løbet af lektionen at være opmærksomme på yderligere svar.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge piger til at forstå, hvorfor Herren ønsker, at de er sunde. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Bed de unge piger om at lave en liste over, hvad de gør for at holde deres sind og legeme sundt. Del klassen op i grupper, og bed hver gruppe om at læse et af de følgende skriftsteder og lede efter vejledning, der kan hjælpe dem til at holde deres sind og legeme sundt: L&P 88:124; L&P 89:5-9 og L&P 89:10-16 (hvis de har brug for hjælp til at forstå rådene i L&P 89, så se i Tro mod sandheden, s. 170-172). Bed hver gruppe om at fortælle, hvad de kom frem til. Bed de unge piger om at gennemgå deres liste og se, om der er andet, de kunne gøre for at holde sig sunde. Lad de unge piger, der har lyst, fortælle, hvilke ændringer de har i sinde at foretage, som vil være til velsignelse for dem nu og fremover.

  • Gennemgå om nødvendigt kort visdomsordet for at sikre, at de unge piger forstår Herrens råd omkring fysisk sundhed. Skriv på tavlen: »Hvorfor har Herren givet os visdomsordet?« Bed de unge piger om at svare. Lad de unge piger læse L&P 89:18-21 og finde de løfter, som Herren giver til dem, der holder visdomsordet. Hvordan bliver disse løfter opfyldt i vores liv? (Hvis de har brug for hjælp til at forstå disse løfter, så foreslå, at de læser præsident Boyd K. Packers forklaring fra talen »Visdomsordet: Princippet og forjættelserne«). Lad dem bære deres vidnesbyrd om denne lære eller de velsignelser, de har modtaget ved at efterleve visdomsordet.

  • Vis videoenog bed de unge piger om at være opmærksomme på, hvorfor vi skal holde vores legeme sundt – herunder både timelige og åndelige årsager. Bed dem fortælle, hvad de har fundet frem til. Som en del af denne drøftelse kan du overveje at gengive denne udtalelse fra præsident Boyd K. Packer: »Visdomsordet blev givet, så I kan bevare den fine, følsomme, åndelige side af jeres natur og være tilstrækkeligt, åndeligt opmærksomme. Lær at ›lytte‹ til jeres følelser. I vil blive vejledt, advaret, belært og velsignet« (»Visdomsordet: Princippet og forjættelserne«, Stjernen, juli 1996). Hvordan er præsident Packers løfte blevet opfyldt hos de unge piger?

  • Lad de unge piger læse »Fysisk og mental sundhed« i Til styrke for de unge. Bed nogle af de unge piger om på tavlen at skrive nogle af de råd, som de finder, og bed resten om at skrive de velsignelser, der loves dem, der følger disse råd. Lad dem drøfte, hvordan den måde, de behandler deres legeme på, påvirker deres ånd. Hvordan kan de benytte listen på tavlen til at forklare deres standarder til venner, som tilhører andre trossamfund?

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Forstår de, hvorfor Herren ønsker, at de er sunde? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

  • Holde øje med, hvad de spiser i en uge og vurdere, om de følger Herrens råd omkring fysisk sundhed.

  • Fuldføre Kundskab – projekt 3 i Personlig fremgang.

  • Planlægge en GUF-aktivitet, der omhandler motion og sund kost.

Fortæl de unge piger, hvad de skal studere næste uge. Hvad kan de gøre for at forberede sig på at lære? De kunne for eksempel læse en tale, se en video eller studere et skriftsted, der vedrører næste uges lektion.

Tilhørende aktiviteter for unge

Billede

Planlæg en GUF-aktivitet, der vil hjælpe de unge piger til at anvende det, de har lært i denne lektion.