Kom og følg mig
Hvorfor skal jeg behandle min krop som et tempel?


Hvorfor skal jeg behandle min krop som et tempel?

Vores legeme er skabt i Guds billede. Det er en gave fra vor himmelske Fader, der gør det muligt for os at gennemgå jordelivet og fortsætte med at blive mere som han. Denne viden påvirker den måde, vi behandler vores legeme på, og hvilke følelser vi har for vor himmelske Fader og for os selv. Når vi behandler vores legeme som Guds tempel, vil vi opnå fysiske, følelsesmæssige og åndelige velsignelser.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvordan er du blevet velsignet, fordi du har behandlet dit legeme som Guds tempel? Hvordan er din forståelse af dit legemes hellighed vokset igennem de erfaringer, du har fået i din egen tilværelse, og det, du har set andre gøre?

Hvilke udfordringer står de unge piger overfor i deres stræben efter at behandle deres legeme som en hellig gave fra Gud? Hvordan kan du hjælpe dem til at forstå vigtigheden af deres legeme i frelsesplanen?

Studér bønsomt disse skriftsteder og hjælpekilder. Hvad inspirerer Ånden dig til at fortælle de unge piger om?

1 Mos 29:1-21; Dan 1:3-21 (Josef og Daniel udviser respekt for deres legeme)

1 Kor 6:19-20; L&P 93:33-35 (Vi er Guds tempel)

L&P 88:15-16 (Ånden og legemet udgør menneskets sjæl)

L&P 130:22; Moses 6:9 (Vi er skabt i Guds billede)

Gordon B. Hinckley, »Stor bliver børnenes fred«, Liahona, jan. 2001, s. 61-71

Susan W. Tanner, »Legemets hellighed«, Liahona, nov. 2005, s. 13-15

»Dyd«, Unge piger: Personlig fremgang , 2010, s. 69-72

Video:

Video:

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren elskede dem, han underviste. Han vidste, hvem de var, og hvem de kunne blive. Han udtænkte unikke måder – kun til dem – hvorpå de kunne udvikle sig. Når de kæmpede, gav han ikke op over for dem, men blev ved med at elske dem og tjene dem. Hvad kan du gøre for at elske og tjene de unge piger, ligesom Frelseren gør?

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om de oplevelser, de har haft, ved at anvende det, de lærte i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se betydningen af evangeliet i deres hverdag.

Præsentér læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle for at præsentere denne uges lektion:

  • Vis videoen, og bed de unge piger om at se, hvilke velsignelser der følger, når man klæder sig sømmeligt. Hvad vil de sige, hvis nogen spørger, hvorfor sømmelighed er så vigtig?

  • Vis et billede af et tempel. Spørg de unge piger, hvorfor templet er så smukt, og hvordan vort legeme er ligesom Guds tempel. Bed dem om igennem hele lektionen at finde svar på spørgsmålet: »Hvorfor skal jeg behandle mit legeme som et tempel?«

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge piger til at forstå, at deres legeme er helligt. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Giv hver af de unge piger et af de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg. Bed dem om at læse skriftstedet og med en sætning forklare, hvorfor vort legeme er helligt. Bed de unge piger om at tænke over, hvordan Satan prøver at bedrage unge piger angående disse sandheder. Hvad kan de gøre for at støtte hinanden i deres bestræbelser på at holde deres legeme helligt?

  • Læs, se eller lyt sammen i klassen til en af de taler, der er foreslået i dette oplæg. Bed de unge piger om at tænke på nogen, der ville nyde godt af disse budskaber om legemets hellighed (mind dem om ikke at tale om enkeltpersoner i klassen). Hvilke dele af talen vil hjælpe denne person mest? Bed dem om at finde måder, hvorpå de kan give dette budskab til den person, som de tænkte på. Bed dem om at bruge et citat fra talen samt deres egne, personlige oplevelser og vidnesbyrd.

  • Læs i klassen 1 Korinther 6:19-20 og Lære og Pagter 93:33-35. Del de unge piger op i grupper og bed hver gruppe om at lave en liste over måder, hvorpå vort legeme er ligesom Guds tempel. Lav en samlet fællesliste og bed klassen om at drøfte nogle af de udfordringer, som unge piger står overfor i deres bestræbelse på at behandle deres legeme som et tempel. Hvad kan de gøre for at overvinde disse udfordringer?

  • Del de unge piger op parvis. Bed den ene pige om at læse 1 Mosebog 39:1-21 og den anden om at læse Daniel 1:3-21 (Find billeder til disse historier i hæftet Evangelisk kunst, nr. 11, 23). Bed dem om at finde ud af, hvordan Josef og Daniel viste respekt for deres legeme, og derefter fortælle hinanden, hvad de har fundet ud af. Hvordan kan de følge Josefs og Daniels eksempel?

  • Bed de unge piger om at kigge i indholdsfortegnelsen i Til styrke for de unge og finde ud af, hvilke standarder, der vedrører det at holde deres tanker og legeme rent. Del de unge piger op i grupper, og bed dem om at søge i disse afsnit og finde svar på spørgsmålet: »Hvorfor er mit legeme helligt?« Bed dem om at forklare, hvad de kan gøre for at efterleve disse standarder.

  • Skriv følgende spørgsmål på tavlen, og bed de unge piger om hver især at vælge et spørgsmål, som hun gerne vil finde svaret på: Hvad er Herrens standarder vedrørende sømmelighed? Hvorfor er det vigtigt for mig at følge disse standarder? Hvordan påvirker sømmelighed vores holdning til kyskhedsloven? Bed de unge piger om at se i afsnittet »Påklædning og fremtoning« i Til styrke for de unge og finde svaret på det spørgsmål, de valgte. Bed dem om at gengive, hvad de har fundet frem til.

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Har de en bedre forståelse af helligheden af deres fysiske legeme? Hvilke følelser eller indtryk har de? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

  • Forpligte sig til at foretage ændringer i den måde, hvorpå de behandler deres legeme ud fra det, de har lært i dag.

  • Færdiggøre Tro – opgave 1 eller 2 i Personlig fremgang.

Fortæl de unge piger, hvad de skal studere næste uge. Hvad kan de gøre for at forberede sig på at lære? De kunne for eksempel læse en tale, se en video eller studere et skriftsted, der vedrører næste uges lektion.

Tilhørende aktiviteter for unge

Billede

Planlæg en GUF-aktivitet, der vil hjælpe de unge piger til at anvende det, de har lært i denne lektion.