Kom og følg mig
Hvordan kan jeg vogte min dyd?


Hvordan kan jeg vogte min dyd?

Dyd er et tanke- og adfærdsmønster, som er baseret på høje moralske standarder. Det omfatter kyskhed. Vi lever i en verden, hvor dyd bliver hånet og angrebet. Vi kan vogte vores dyd ved at undgå urene tanker, ord og handlinger. Pornografi er især farlig. Når vi »[ifører os] Guds fulde rustning« (se Ef 6:11-17) og stoler på Herrens styrke, så kan vi beskytte os selv mod modstanderens angreb på dyd og sørge for, at vore tanker og handlinger er rene.

Billede

Forbered dig åndeligt

Overvej, hvordan det giver dig fred at leve et dydigt liv. Hvilken effekt har pornografi på verden og på familier? Hvordan har du været en dydens vogter?

Hvordan kan de unge pigers sprog, handlinger og fremtoning påvirke andre? Hvordan kan de unge piger risikere at komme i berøring med pornografi? Hvilke evangeliske principper og forebyggende tiltag kan hjælpe dem til at holde deres tanker og handlinger rene?

Hvilke skriftsteder og taler vil hjælpe de unge piger til at holde deres tanker og handlinger rene?

1 Mos 39:1-12; Rom 12:21; 2 Tim 2:22; Moro 10:30; L&P 27:15-18; 121:45-46 (Vi må øjeblikkeligt vende os bort fra begærets fristelser og i stedet tænke rene tanker)

Es 1:18; Hel 12:23; L&P 58:42-43 (Vi kan få tilgivelse, hvis vi omvender os)

Matt 5:27-28; Rom 6:12; Alma 39:3-9; L&P 42:23 (Begær er en synd med alvorlige konsekvenser)

1 Ne 17:3; Mosi 24:14; Alma 26:12 (Gud vil styrke os i vore bestræbelser på at holde befalingerne)

Jeffrey R. Holland, »Ingen plads til min sjæls fjende«, Liahona, maj 2010, s. 44-46; se også videoen

Ældste Quentin L. Cook, »Føler I også således nu?«, Liahona, nov. 2012, s.6-9

Elaine S. Dalton, »Dydens vogtere«, Liahona, maj 2011, s. 121-124, se også videoen »«

Linda S. Reeves, »Beskyttelse mod pornografi – et kristuscentreret hjem«, Liahona, maj 2014

»Underholdning og medier« og »Seksuel renhed«, Til styrke for de unge 2011, s. 11-13, 35-37

»Kyskhed«, Tro mod sandheden, 2005, s. 88-93

»Pornografi«, Tro mod sandheden, 2005, s. 121-122

Video:

Undervisning på Frelserens måde

Når du underviser, som Frelseren underviste, vil de unge piger give plads i deres hjerte, så evangeliets frø kan sås, svulme og vokse. Hvad kan du gøre for at hjælpe de unge piger til at bruge skrifterne til at forstå kraften og skønheden i at leve et dydigt liv?

Billede

Video:

Se mere

BEMÆRKNING TIL LÆREREN: Mange unge piger kommer i berøring med og bliver påvirket af pornografi, enten personligt eller på grund af et familiemedlem eller en ven. Tal ikke om oplevelser eller tilståelser omkring pornografi i klassen. Du kan eventuelt overveje at fortælle forældrene, at du vil undervise denne lektion og opfordre dem til at fortsætte drøftelsen derhjemme. Hvis en ung pige har brug for hjælp, så tilskynd hende til at tale med sine forældre eller biskoppen eller grenspræsidenten.

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om oplevelser, de har haft ved at anvende det, de har lært i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se anvendeligheden af evangeliet i deres hverdag.

Præsenter læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at præsentere denne uges lektion:

  • Skriv følgende på tavlen: »Vi kan vogte vores dyd ved at undgå urene tanker, ord og handlinger.« Hvilket råd vil de unge piger give til nogen, der ønsker at forblive dydige i en verden med dårlige påvirkninger?

  • Læs sammen historien om unge piger, der giver råd til en ny bikubepige i søster Ann M. Dibbs tale »Vær modig«. Spørg de unge piger, hvad de gør, når de er omringet af dårlige påvirkninger.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe de unge piger til at lære, hvordan de kan sørge for, at deres tanker og handlinger er rene. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Del de unge piger op i små grupper, og giv hver gruppe et af de skriftstedssæt, der er foreslået i dette oplæg. Bed dem om at læse deres tildelte skriftsteder, og fortæl resten af klassen, hvad disse skriftsteder lærer dem om at forblive dydig.

  • Lad de unge piger se videoen »« eller læse talen af samme navn. Del på forhånd de unge piger op i tre grupper. Bed den første gruppe om at finde ud af, hvad det vil sige at være en dydens vogter. Den anden gruppe kan finde det råd, som søster Dalton kommer med, og den tredje gruppe kan finde de velsignelser, som dydens vogtere modtager. Bed en ung pige fra hver gruppe om på tavlen at skrive, hvad hendes gruppe fandt frem til, og bed gruppen fortælle, hvad det betyder for dem. Hvad lærer de af søster Daltons budskab, der kan hjælpe dem til at sørge for, at deres tanker og handlinger er rene? Hvad vil det sige at være »anstændige, ikke kun med henblik på hvordan I klæder jer, men også i jeres tale, jeres handlinger og jeres brug af sociale medier«?

  • Spørg de unge piger, hvorfor de tror, at pornografi er skadeligt for sjælen. Læs sammen i klassen afsnittet om pornografi i Tro mod sandheden. Hold pause efter hvert afsnit, og brug tid på at drøfte vigtigheden af det, der er blevet læst. (I kan for eksempel drøfte på hvilke steder eller i hvilke situationer, de unge piger kan komme i berøring med pornografi. Hvad kan de gøre for at beskytte sig mod pornografi? Lad dem planlægge, hvad de vil gøre, når de uforvarende kommer i kontakt med det.) Når I har læst det tredje afsnit, så drøft forsoningens kraft, og hvordan biskoppen eller grenspræsidenten deltager i omvendelsesprocessen. Tilskynd de unge piger til at tale med biskoppen, hvis de er blevet indblandet i pornografi.

  • Giv hver af de unge piger en kopi af ældste Jeffrey R. Hollands tale »Ingen plads til min sjæls fjende« eller søster Linda S. Reeves’ tale »Beskyttelse mod pornografi – et Kristuscentreret hjem« og bed dem om at forestille sig, at de taler med deres 12-årige datter om, hvorfor pornografi er så skadeligt, og hvordan de kan undgå det. (De kunne også se en af de videoer, der er forslået i dette oplæg). Bed dem om at lede efter oplysninger, der vil være en hjælp til denne samtale. Lad dem dele sig op parvis og fortælle om det, de har fundet frem til. Bed dem om at nedskrive, hvad de vil gøre for at undgå pornografi resten af livet.

  • Bed de unge piger om at forestille sig, at de har mulighed for at fortælle et medlem af De Tolv Apostles Kvorum om de udfordringer omkring pornografi, som de unge står overfor i dag. Hvad ville de sige til ham? Giv hver af de unge piger en kopi af de seks afsnit fra ældste Quentin L. Cooks tale »Føler I også således nu?« begyndende med ordene »Seksuel umoralitet og urene tanker«. Bed den ene halvdel af klassen om at finde ud af, hvad ældste Cook lærte af en 15 år gammel dreng, og bed den anden halvdel om at finde det råd, som ældste Cook giver. Lad dem derpå fortælle om det. Hvad kan de unge piger foretage sig for at gøre deres hjem til et tilflugtssted fra pornografi?

  • Bed de unge piger om at forestille sig, at de har en ven, der har problemer med pornografi. Hvad vil de sige for at hjælpe vedkommende? Bed de unge piger om at læse »Underholdning og medier« i Til styrke for de unge eller dele af afsnittet med titlen »Find styrke til at opgive synd« fra hæftet Lad dyd pryde dine tanker. Hvilke ting fra dette afsnit vil de unge piger fortælle deres ven om? Hvilke andre skriftsteder kunne hjælpe nogen, der har problemer med pornografi? (Se for eksempel de skriftsteder, der er foreslået i dette oplæg).

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Forstår de, hvordan de kan sørge for at holde deres tanker og handlinger rene? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

  • Fuldføre Dyd – opgave 2 og 4 fra Personlig fremgang.

  • Planlægge, hvad de vil gøre, hvis de støder på noget, der kan føre til urene tanker.