Kom og følg mig
Hvordan kan jeg være mere kristuslignende, når jeg tjener andre?


Hvordan kan jeg være mere kristuslignende, når jeg tjener andre?

Jesus Kristus var det perfekte eksempel på at elske og tjene dem, der var omkring ham. Når vi bliver døbt, lover vi at tjene andre. Vi kan tjene andre, ligesom Frelseren gjorde, på mange måder, såsom at hjælpe familiemedlemmer, fortælle andre om evangeliet og udføre simple, venlige gerninger i hverdagen.

Billede

Forbered dig åndeligt

Hvad har du lært i skrifterne om, hvordan Kristus tjente andre? Hvornår er du blevet velsignet gennem andres kristuslignende tjeneste? Hvordan har du fulgt Frelserens eksempel på tjeneste?

Hvilke muligheder har de unge piger for at gøre tjeneste? Hvornår har du observeret dem tjene andre? Hvilke oplevelser kan de fortælle hinanden om? Hvordan vil de unge pigers familie blive påvirket, hvis de prøver at tjene dem i højere grad?

Hvilke skriftsteder og andre hjælpekilder vil hjælpe de unge piger til at forstå vigtigheden af at tjene andre, som Kristus gjorde?

Matt 4:13-21; Joh 9:1-7; 13:4-5, 12-17; 1 Ne 11:31; 3 Ne 17:5-9 (Situationer, hvor Jesus Kristus tjener andre)

Matt 20:27 (Frelseren lærer sine disciple, at den største er tjeneren)

Matt 25:31-46 (Når vi tjener andre, tjener vi Gud)

Luk 10:25-37 (Den barmhjertige samaritaner; se også bibelvideoen )

Joh 13:34-35 (Vi bør elske, som Frelseren elsker)

Mosi 2:17 (Kong Benjamin belærer om, at når vi tjener andre, tjener vi Gud)

Cheryl A. Esplin, »Han beder os om at være hans hænder«, Liahona, maj 2016, s. 6-9

Michael T. Ringwood, »I sandhed god og uden svig«, Liahona, maj 2015, s. 59-61

Thomas S. Monson, »Vi er ikke alene«, Liahona, nov. 2013, s. 121-124

»Tjeneste«, Til styrke for de unge, 2011, s. 32-33

Videoer:,, ,,

Undervisning på Frelserens måde

Jesus Kristus brugte i sin jordiske tjenestegerning tid på at tjene og hjælpe dem omkring sig. Kristi sande disciple gør det samme. Frelseren sagde: »Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden« (Joh 13:35). Når du underviser de unge piger, så tilskynd dem til at fortælle, hvordan de har tjent andre, og hvad der inspirerede dem til at yde tjeneste.

Fortæl om oplevelser

Bed i begyndelsen af hver lektion de unge piger om at fortælle, undervise og vidne om oplevelser, de har haft ved at anvende det, de har lært i den foregående uges lektion. Det vil fremme personlig omvendelse og hjælpe de unge piger til at se anvende- ligheden af evangeliet i deres hverdag.

Præsenter læresætningen

Vælg nogle af disse forslag, eller udtænk selv nogle til at præsentere denne uges lektion:

  • Lad de unge piger læse Johannes 13:34-35, og bed dem om at finde billeder fra hæftet Evangelisk kunst eller et af Kirkens tidsskrifter, der viser Frelseren eller andre, der yder kærlig tjeneste. Lad dem vise deres billede til resten af klassen og forklare, hvad dette billede lærer dem om kristuslignende tjeneste.

  • Lad de unge piger fortælle om oplevelser, som de har haft for nylig, hvor de har tjent andre (især medlemmer af deres egen familie). Hvordan blev de påvirket af denne tjeneste? Hvordan blev andre påvirket?

  • Spørg de unge piger, om de nogensinde rent fysisk er blevet reddet i en kritisk situation. Hvad følte de for den person, der reddede dem? Vis videoen, og bed de unge piger om at tale om, hvad de lærer af præsident Monson om at tjene andre, som Frelseren gjorde.

Lær sammen

Alle forslagene herunder vil hjælpe med at inspirere de unge piger til at udføre kristuslignende tjeneste. Følg Åndens inspiration, og vælg et eller flere af de forslag, der vil virke bedst i din klasse:

  • Søster Cheryl A. Esplin fortæller i sin tale »Han beder os om at være hans hænder« beretningen om en leder i Unge Piger, som opmuntrede hver enkelt unge pige til at række ud for »at tjene andre og lære dem at kende – smid spejlet væk og se ud af vinduet«. Du kunne udføre den aktivitet, der er beskrevet i talen, for at hjælpe de unge piger til at forstå dette princip ved at bruge et spejl og noget, der repræsenterer en vinduesramme. Hvorfor tror de unge piger, at det er vigtigt for os at fokusere på andre i stedet for på os selv, når vi tjener? Du kunne også bede de unge piger om at tænke over og nedskrive svarene på de fire spørgsmål, som søster Esplin stiller, ved punkterne sidst i hendes tale.

  • Bed de unge piger om at overveje, hvad der motiverer mennesker til at tjene. Lav en liste på tavlen og find derpå frem til, hvilke motiver der er kristuslignende, og hvilke der er verdslige. Bed de unge piger om at gennemgå ældste Michael T. Ringwoods tale »I sandhed god og uden svig« og finde frem til det, han forklarer om kristuslignende motivation. Hvilke eksempler kan de unge piger tænke på – fra skrifterne eller fra deres personlige oplevelser – af mennesker, der ydede kristuslignende tjeneste? Giv de unge piger tid til at skrive et takkebrev til dem, der har vist dem kristuslignende tjeneste.

  • Tildel hver ung pige et skriftsted om tjeneste fra Frelserens liv (såsom de, der er foreslået i dette oplæg), og bed dem om at sammenfatte historien for klassen og forklare, hvad Frelseren gjorde for at tjene andre. Hvad lærer Frelserens eksempel os om, hvad det vil sige at tjene? Lad de unge piger tænke på, hvordan de kan yde kristuslignende tjeneste i deres egen familie.

  • Spørg de unge piger: »Hvad underviste Frelseren om i lignelsen om den barmhjertige samaritaner?« I klassen læses lignelsen om den barmhjertige samaritaner i Lukas 10:25-37 (eller se videoen ). Lad de unge piger fortælle beretninger om tidspunkter, hvor de blev velsignet af andres kristuslignende tjeneste. Hvorfor synes vi til tider, at tjeneste kan være svært (som præsten og levitten oplevede det)? Hvilke muligheder har de unge piger for at »gå … hen og gør[e] ligeså«, som den barmhjertige samaritaner gjorde det?

  • Bed de unge piger om at læse beretningen om Tiffany i præsident Thomas S. Monsons tale »Vi går aldrig alene«. Du kan også vise en eller flere af de videoer, der er forslået i dette oplæg. Hvad gør indtryk på de unge piger ved tjenestegerningerne i talen og i videoerne? Hvordan så folkene i talen og i videoerne behovet for at tjene? Lad de unge piger overveje og fortælle om lignende eksempler på tjeneste, som de har set. Bed dem om at fortælle, hvad de føler sig inspireret til at gøre efter at have hørt om disse eksempler.

Bed de unge piger om at fortælle, hvad de har lært i dag. Forstår de, hvordan de kan tjene på en kristuslignende måde? Hvilke følelser eller indtryk har de fået? Har de yderligere spørgsmål? Vil det være værd at bruge mere tid på denne læresætning?

Efterlev det, vi lærer

Bed de unge piger om at overveje, hvordan de kan efterleve det, de har lært i dag. De kan for eksempel:

  • Fuldføre nogle af opgaverne i værdinormen Gode gerninger i Personlig fremgang og ugen efter fortælle, hvad de gjorde.

  • Planlægge og udføre en mindre tjenestegerning, enten på egen hånd eller som GUF-aktivitet.

Fortæl de unge piger, hvad de skal studere næste uge. Hvilke tanker og spørgsmål har de omkring dette emne? Hvad kan de gøre for at forberede sig på at lære? De kunne for eksempel læse en tale, se en video eller studere et skriftsted, der vedrører næste uges lektion.

Tilhørende aktiviteter for unge

Billede

Planlæg en GUF-aktivitet, der vil hjælpe de unge piger til at anvende det, de har lært i denne lektion.