Hvordan Jesus Kristus gav mig fred efter min mors død
Jeg havde ingen anelse om, hvor jeg skulle søge efter svar.
I løbet af mit første år i gymnasiet blev min mor syg. Da hun døde, var det den sværeste periode i mit liv. Hendes død gnavede i mit sjæl, og jeg sank ned i dyb fortvivlelse. Jeg havde også så mange kvaler over min fremtid. Der var ingen til at betale for mine studier, for min far var allerede pensioneret på grund af sit helbred. Det var svært at færdiggøre skoleåret, men min moster og min storesøster støttede mig hele vejen igennem.
Nogle få år senere begyndte jeg virkelig at spekulere over, hvor min mor mon var nu – hvor var hun kommet hen? Levede hun stadig et eller andet sted? Ville hun altid være min mor, eller var vores forhold kun gældende i dette liv? Mine spørgsmål var komplekse, og jeg begyndte at tvivle på, om jeg nogensinde ville finde svar. Jeg vidste ikke engang, hvor jeg skulle begynde at finde dem.
En dag mødtes jeg med en ven, og mens vi snakkede, lod han mig vide, at han var medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, men han gik ikke i kirke mere, fordi han gerne ville lave musik. Jeg fortalte ham, at jeg ofte så missionærerne gå forbi mit hus, men jeg vidste ikke meget om hans religion. Jeg sagde, at jeg håbede, at der var noget godt i det, for jeg havde brug for svar.
Jeg bad ham inderligt om at vi kunne gå i kirke sammen om søndagen. Det gik han med til. I kirken blev jeg straks rørt over den kærlighed, medlemmerne havde til mig – de bød mig velkommen, som om vi allerede kendte hinanden. Jeg følte, at jeg kunne finde det, jeg ledte efter der.
En forandring i hjertet
Missionærerne begyndte at komme og besøge mig. Til at begynde med var det ikke let at lære om det gengivne evangelium, da jeg allerede var blevet undervist om tingene på en anden måde. Så i et stykke tid blev vores lektioner ofte til diskussioner om forskellige overbevisninger. Men en dag sagde jeg til mig selv, at det jo var mig, der havde spørgsmål, jeg skulle løse – ikke missionærerne – så jeg måtte give dem tid og plads i mit hjerte til at undervise mig.
Efter den dag begyndte jeg at opleve en mægtig forandring i hjertet (se Mosi 5:2; Alma 5:14). Jeg lærte, at min mor altid ville være min mor, selv i det kommende liv. Jeg lærte, at vi kunne blive beseglet til hinanden, hvis jeg accepterede evangeliet og udførte ordinancer i templet for min mor og alle mine slægtninge, der var gået bort.
Disse sandheder trængte dybt ned i mit hjerte. Da jeg begyndte at studere evangeliet, især Mormons Bog, fyldte de sandheder, jeg lærte, mig med et strålende lys. Det lys begyndte at erstatte min fortvivlelse over ubesvarede spørgsmål med en sikker forvisning om Jesus Kristus.
Syv måneder senere blev jeg døbt. Jeg ønskede at gøre alt, jeg kunne for at blive genforenet med min mor en dag. Men min familie var bekymret. Jeg er det niende barn i en familie med 10 børn. Og da jeg prøvede at fortælle dem om evangeliet, var deres hjerte ikke klar til at modtage budskabet. Men jeg håber, at de en dag også vil få et vidnesbyrd om evangeliet, og hvordan vores familie kan være evig.
Håb i Jesus Kristus
Det gengivne evangelium har givet mig det håb tilbage, jeg i mange år havde mistet. Jeg ser nu, at livet har betydning, fordi jeg kender min identitet som Guds søn, et barn af pagten og Jesu Kristi discipel.1
Evangeliet gav mig også en indre fred og den trøst, jeg havde brug for, da jeg mistede min elskede far i november 2020. Jeg var ikke bekymret, som jeg var, da min mor gik bort, fordi jeg nu kendte forløsningsplanen. Jeg havde også forberedt mig til at tage på fuldtidsmission. Min kaldelse kom dagen efter min fars begravelse.
Til trods for, at mit hjerte blev knust, da jeg mistede mine forældre, føler jeg nu fred og glæde i mit hjerte takket være Jesus Kristus, hans forsoning og hans opstandelse, fordi jeg ved, at vi kan blive tilgivet for vores synder. Vi kan blive genforenet med dem, der har forladt os i det jordiske liv, og de vil få et herligt, opstandent legeme. Jeg vil se min mor og far igen, og takket være templets ordinancer vil vi være sammen for evigt.
Som ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Jeg vidner om, at fremtiden vil blive lige så fuld af mirakler og rigt velsignet, som fortiden har været. Vi har al mulig grund til at håbe på velsignelser, ja, tilmed større end dem, vi allerede har modtaget, for dette er den almægtige Guds værk, dette er kirken med fortsat åbenbaring, dette er Kristi evangelium med ubegrænset nåde og godhed.«2
Jeg ved, at fremtiden ikke længere vil være usikker for mig på grund af den klippe, jeg har bygget på, nemlig Jesus Kristus (se Hel 5:12). Hans vej er den sti, der fører til glæde i dette liv og evigt liv i den kommende verden.