1 Og nu går jeg, Moroni, videre med min optegnelse. Derfor, se, det skete, at på grund af Akishs og hans venners ^ahemmelige sammensværgelser, se, da omstyrtede de Omers rige.

2 Alligevel var Herren barmhjertig mod Omer og også mod hans sønner og mod hans døtre, som ikke stræbte efter hans død.

3 Og i en drøm formanede Herren Omer til, at han skulle drage ud af landet; derfor drog Omer ud af landet med sin familie og rejste i mange dage og kom over til og rejste forbi ^aShims høj og kom over til det sted, ^bhvor nefitterne blev udryddet, og derfra mod øst og kom til et sted ved kysten, som blev kaldt Ablom, og der slog han sit telt op og ligeså gjorde hans sønner og døtre og hele hans husstand undtagen Jered og hans familie.

4 Og det skete, at Jered blev salvet til konge over folket ved ugudelighedens hånd; og han gav Akish sin datter til hustru.

5 Og det skete, at Akish stræbte sin svigerfar efter livet; og han bad om hjælp fra dem, som han havde fået til at sværge ved de gamles ed, og de huggede hovedet af hans svigerfar, mens denne sad på sin trone og gav audiens for sit folk.

6 For så stor var udbredelsen af denne ugudelige og hemmelige forening blevet, at den havde fordærvet hele folkets hjerte; derfor blev Jered myrdet på sin trone, og Akish regerede i hans sted.

7 Og det skete, at Akish begyndte at blive misundelig på sin søn, derfor spærrede han ham inde i et fængsel og gav ham kun lidt eller ingen mad, indtil han havde lidt døden.

8 Og se, broderen til ham, der havde lidt døden (og hans navn var Nimra), blev vred på sin far på grund af det, som hans far havde gjort mod hans bror.

9 Og det skete, at Nimra samlede et lille antal mænd sammen og flygtede ud af landet og kom over og bosatte sig hos Omer.

10 Og det skete, at Akish fik andre sønner, og de vandt folkets hjerte, til trods for at de havde svoret over for ham at ville gøre al slags ugudelighed i overensstemmelse med det, som han ønskede.

11 Se, Akishs folk havde ønske om vinding, ligesom Akish havde ønske om magt; derfor tilbød Akishs sønner dem penge, hvorved de drog størstedelen af folket med sig.

12 Og der opstod en krig mellem Akishs sønner og Akish, en krig som varede i et tidsrum af mange år, ja, som førte til, at næsten alle mennesker i riget blev udryddet, ja, alle bortset fra tredive sjæle og dem, som var flygtet med Omers hus.

13 Derfor blev Omer igen indsat i sit arveland.

14 Og det skete, at Omer begyndte at blive gammel; alligevel fik han Emer i sin alderdom; og han salvede Emer til at være konge og til at regere i sit sted.

15 Og efter at han havde salvet Emer til at være konge, så han fred i landet i et tidsrum af to år, og han døde efter at have set overordentlig mange dage, der var fulde af sorg. Og det skete, at Emer regerede i hans sted og udfyldte sin fars fodspor.

16 Og Herren begyndte igen at tage forbandelsen bort fra landet, og Emers hus havde overordentlig stor fremgang i Emers regeringstid, og i løbet af et tidsrum af toogtres år var de blevet overordentlig stærke, således at de blev overordentlig rige –

17 idet de havde alle slags frugt og korn og silke og fint linned og guld og sølv og kostbarheder

18 og også alle slags kvæg, okser og køer og får og svin og geder og også mange andre former for dyr, som var nyttige som føde for mennesket.

19 Og de havde også ^aheste og æsler, og der fandtes elefanter og curelommer og cumommer, som alle var nyttige for mennesket, og især elefanterne, curelommerne og cumommerne.

20 Og således udøste Herren sine velsignelser over dette land, som var mere ^audsøgt end alle andre lande; og han befalede, at de, som skulle besidde landet, skulle besidde det for Herren, ellers ville de blive ^budryddet, når de var blevet modne i ugudelighed, for over sådanne, siger Herren, vil jeg udøse min vredes fylde.

21 Emer fældede dom i retfærdighed alle sine dage, og han fik mange sønner og døtre, og han fik Coriantum, og han salvede Coriantum til at regere i sit sted.

22 Og efter at han havde salvet Coriantum til at regere i sit sted, levede han i fire år, og han så fred i landet; ja, og han så endog ^aRetfærdighedens Søn og frydede og glædede sig ved hans dag; og han døde i fred.

23 Og det skete, Coriantum vandrede i sin fars fodspor og byggede mange mægtige byer, og gav sit folk det, der var godt, i alle sine dage. Og det skete, at han ikke fik nogen børn, førend han blev overordentlig gammel.

24 Og det skete, at hans hustru døde, da hun var et hundrede og to år gammel. Og det skete, at Coriantum i sin alderdom tog en ung pige til hustru og fik sønner og døtre; således levede han, indtil han var et hundrede og toogfyrre år gammel.

25 Og det skete, at han fik Com, og Com regerede i hans sted; og han regerede i niogfyrre år, og han fik Het; og han fik også andre sønner og døtre.

26 Og folket havde igen spredt sig ud over hele landets overflade, og der begyndte igen at blive en overordentlig stor ugudelighed på landets overflade, og Het begyndte igen at antage de fordums hemmelige planer for at slå sin far ihjel.

27 Og det skete, at han styrtede sin far fra tronen, for han slog ham ihjel med hans eget sværd, og han regerede i hans sted.

28 Og der kom igen profeter i landet, som råbte omvendelse til dem – at de skulle berede Herrens vej, ellers ville der komme en forbandelse over landets overflade, ja, der ville komme en stor hungersnød, under hvilken de ville blive udryddet, hvis ikke de omvendte sig.

29 Men folket troede ikke profeternes ord, men de stødte dem ud, og nogle af dem kastede de i grave og efterlod dem til at omkomme. Og det skete, at de gjorde alt dette i overensstemmelse med kongens, Hets, befaling.

30 Og det skete, at der opstod en stor knaphed i landet, og befolkningen begyndte at blive udryddet overordentlig hurtigt som følge af knapheden, for der faldt ingen regn på jordens overflade.

31 Og der kom også giftige slanger frem på landets overflade og forgiftede mange folk. Og det skete, at deres flokke begyndte at flygte for de giftige slanger mod landet mod syd, som af nefitterne blev kaldt ^aZarahemla.

32 Og det skete, at der var mange af dem, som omkom undervejs; alligevel var der nogle, der flygtede ind i landet mod syd.

33 Og det skete, at Herren foranledigede ^aslangerne til ikke mere at forfølge dem, men at de skulle spærre vejen, så folket ikke kunne komme forbi, så de, som ville forsøge at komme forbi, ville blive dræbt af de giftige slanger.

34 Og det skete, at folket fulgte dyrenes vej og fortærede ådslerne af dem, som faldt undervejs, indtil de havde fortæret dem alle. Se, da folket så, at de måtte omkomme, begyndte de at ^aomvende sig fra deres syndighed og at anråbe Herren.

35 Og det skete, at da de havde ^aydmyget sig tilstrækkeligt over for Herren, sendte han regn på jordens overflade; og folket begyndte at live op igen, og der begyndte at komme frugt i de nordlige lande og i alle landene rundt omkring. Og Herren viste dem sin magt ved at redde dem fra hungersnød.