Hvad er Kirkens holdning til kønsskifte?

»Kirkeledere råder imod valgfrie medicinske eller kirurgiske indgreb med det formål at forsøge at skifte til det modsatte køn, en person var ved fødsel (›kønsskifte‹). Ledere råder om, at disse skridt vil forårsage begrænsninger på medlemskab af Kirken.

Ledere fraråder også social overgang. Social overgang omfatter ændring af tøj eller soignering, eller ændring af et navn eller han/hun, for at præsentere sig selv som noget andet end ens biologiske køn. Ledere fortæller, at de, der gennemgår social overgang, vil opleve nogle begrænsninger på deres medlemskab af Kirken, så længe denne overgang varer.

Begrænsninger omfatter, at man ikke kan modtage eller udøve præstedømmet, modtage eller bruge en tempelanbefaling og modtage nogle kirkekaldelser. Selvom nogle privilegier ved medlemskab af Kirken er begrænset, er man velkommen til anden kirkedeltagelse.

Transkønnede personer, der ikke vælger medicinsk, kirurgisk eller social overgang til det modsatte køn og er værdige, kan modtage kirkekaldelser, tempelanbefaling og tempelordinancer.

Nogle børn, unge og voksne er ordineret hormonterapi af en autoriseret lægefaglig person for at lindre kønsdysfori eller at reducere selvmordstanker. Før en person påbegynder sådan terapi, er det vigtigt, at vedkommende (og forældre til en umyndig) forstår de potentielle risici og fordele. Hvis disse medlemmer ikke forsøger at overgå til det modsatte køn og er værdige, kan de modtage kirkekaldelser, tempelanbefaling og tempelordinancer.

Hvis et medlem beslutter sig for at ændre sit foretrukne navn eller pronomen (han/hun) i tiltale, kan dette noteres i feltet foretrukket navn på medlemsoptegnelsen. Personen kan adresseres med det foretrukne navn i menigheden« (Transkønnede personer«, Kirkens håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2020, kapitel 38.6.21).

»Kirken har ikke en holdning til årsagen til, at nogle identificerer sig som transkønnede« (Kirkens Håndbog, 38.6.21).