Lær – maksimum tidsforbrug: 45 minutter

Dagens drøftelse:

Budget

grafisk hus

Kort over succes med økonomisk forvaltning

Drøft:Hvorfor tror I, at »budget« er en væg i Kort over succes med økonomisk forvaltning i stedet for et lag?

Læs:I dag vil vi drøfte et af de mest grundlæggende redskaber for at opbygge økonomisk sikkerhed og blive selvhjulpen: at lave og effektivt bruge et budget. Et budget er en plan. Når I bruger et budget, planlægger I, hvordan I vil bruge jeres penge i en vis tidsperiode.

Når I følger et budget, hjælper det jer og jeres familie til at tage kontrol over jeres timelige liv, aflægge det naturlige menneske (se Mosi 3:19) og indbyde Ånden i jeres hjem. At lægge budget kan også beskytte jer og jeres familie mod hårde tider, når I bruger det til at afsætte penge til at opbygge en reservekapital, afvikle gæld og spare op til fremtidige udgifter.

At lægge og følge et budget er en handling i tro. Vi kan ikke forudsige, hvad der sker i fremtiden, og udgifter dukker ofte uventet op. Det er vigtigt at huske, at et budget skal være fleksibelt, altid til at tilpasse og forbedre. Når I lægger et budget denne uge, så husk, at det konstant skal gennemgås og revideres under jeres regelmæssige familieråd. Hvis I overskrider budgettet, så giv ikke op! Det kan kræve adskillige måneders tilpasninger, før I får et effektivt budget.

Aktivitet (5 minutter)

Trin 1: Brug et minut på for jer selv at gennemgå de afsnit, I netop har læst om at bruge et budget. Understreg de specifikke velsignelser, der er ved at bruge et budget.

Trin 2: Gå derefter rundt i gruppen og fortæl om de understregede velsignelser, der betyder mest for dig.

1. Læg et budget

Læs:I de følgende aktiviteter øver vi os på at lægge et budget.

I dag skal I vurdere visse beløb ud fra, hvad I ved, og hvad I har lært af at holde styr på jeres indtægter og udgifter. En af jeres forpligtelser denne uge er at gentage denne øvelse med rigtige tal ved at anvende skemaet sidst i dette kapitel.

Begynd med jeres indtægter, når I skal lægge et budget.

Aktivitet (3 minutter)

I budgetskemaet på side 60 udfyldes den første celle i kolonnen »Indtægter« med jeres anslåede månedlige nettoindkomst. Netto er det beløb, I reelt råder over.

Læs:Det næste skridt for at lægge et budget er at inddele og anslå jeres udgifter. I har holdt styr på jeres udgifter og anbragt dem i de kategorier, I lavede i kapitel 1. Nu vil vi dele vores udgifter op i to slags: »Faste« og »Variable«. Her er nogle eksempler:

Faste udgifter (F)	Variable udgifter (V)
Realkreditlån/husleje	El-, vand- og varmeregninger
Betaling på bilen	Dagligvarer
Betaling af forsikring	Spise ude
Tiende	Brændstof og transport
Reservekapital	Husholdningsartikler
Andre regninger	Underholdning

Faste udgifter

Læs:Faste udgifter er et bestemt beløb og ændrer sig ikke. Disse udgifter er for det meste månedlige, men der kan være nogle, der forekommer flere eller færre gange. Faste udgifter kan ikke kontrolleres direkte af forbrugsvaner, i stedet kontrolleres faste udgifter ved at vurdere jeres situation og foretage ændringer. En god måde at finde frem til faste udgifter på er ved at spørge jer selv: »Optræder denne udgift regelmæssigt, og er beløbet det samme hver gang?« Almindelige eksempler er realkreditlån, husleje, betaling på bilen og visse udgifter som internet, TV eller mobiltelefon.

Der er også faste udgifter, der ikke nødvendigvis er månedlige. Somme tider optræder de årligt, halvårligt eller kvartalsvist. Hvis I fx betaler bilforsikring hvert halve år eller livsforsikring en gang årligt, er det en fast udgift. For at få dette beløb til at passe ind i jeres budget deles beløbet med det antal måneder, det dækker over. Selv om I ikke betaler denne regning månedligt, lægger I det nødvendige beløb til side hver måned, så I kan betale regningen, når den forfalder.

Aktivitet (10 minutter)

Skriv jeres faste udgifter i budgetskemaet på næste side. Skriv et F i kolonnen »Type«, og anslå udgiften i den tredje kolonne. Når I indfører udgifter, holder I løbende øje med, hvor meget af indkomsten der er tilbage i kolonnen »Saldo«. Få hjælp i eksemplet på et budget.

Variable udgifter

Læs:Variable udgifter er ikke samme beløb hver måned. Der er visse variable udgifter, der ikke kan kontrolleres direkte af jeres forbrugsvaner. Fx kan udgifter til vand, varme og el svinge afhængigt af forbrug. Men selv om det månedlige beløb kan variere, kan I stadig lægge et budget for disse.

Med hensyn til budgetlægning er de vigtigste variable udgifter dem, I har størst kontrol over. De kontrolleres direkte af jeres forbrugsvaner. En god måde at finde frem til mange af disse udgifter på er ved at spørge jer selv: »Køber jeg dette i en forretning (eller på nettet)?« I kan for mange variable udgifters vedkommende vælge at bruge mere eller mindre på de områder. Eksempler herpå er kost, brændstof, at spise ude, mobiltelefoner og underholdning.

Aktivitet (10 minutter)

Skriv jeres variable udgifter i budgetskemaet. Skriv et »V« i kolonnen »Type«, og anslå udgiften i den tredje kolonne. Når I indfører udgifter, holder I løbende øje med, hvor meget af indkomsten der er tilbage i kolonnen »Saldo«. Få hjælp i eksemplet på et budget.

Eksempel på et budget – aktivitet (brug anslåede beløb)

Beskrivelse	Type	Indtægter	Udgifter	Saldo
Indtægter	–
Saldo

Eksempel på et budget

Beskrivelse	Type	Indtægter	Udgifter	Saldo
Indtægter	–	1.000
Tiende og offerydelser	F		110	890
En måneds reservekapital	F		50	840
Forsikringer	F		80	760
Husleje	F		300	460
El, varme, vand	V		30	430
Dagligvarer og mad	V		230	200
Afbetaling på gæld	V		80	120
Transport	V		50	70
Underholdning	V		30	40
Diverse	V		40	0
Saldo				0

2. Afstem et budget

Læs:Når I sammensætter jeres budget, bliver I måske klar over, at I har flere udgifter end indtægter. Hvis det er sådan for jer, er I ikke alene. Og det er et problem, I kan løse. Der er to måder at ordne denne udfordring på: Tjen mere, eller brug mindre. Lad os her og nu drøfte, hvordan vi kan bruge et budget som en hjælp til at bruge mindre ved at lære, hvordan vi kontrollerer, hvor meget vi bruger på vores ønsker.

Se:»Fortsæt i tålmodighed«, på srs.ChurchofJesusChrist.org/videos. (Ingen video? Læs s. 66).

videoikon

Drøft:Hvordan er I somme tider lige som disse børn? Hvilket barn er I?

Aktivitet (7 minutter)

Trin 1: Analysér hver især jeres nuværende forbrugsmønster ved at afkrydse felterne i følgende skema. Kan I tilpasse jeres forbrug, så I vælger langsigtede behov frem for kortsigtede behov?

Hvad føler jeg om mit forbrug?	Jeg bruger for lidt	Jeg har det godt med mit forbrug	Jeg bruger for meget
Spise ude på restauranter	□	□	□
Dagligvarer	□	□	□
Snacks og drikkevarer	□	□	□
Underholdning	□	□	□
Husleje eller realkreditlån	□	□	□
El, varme, vand	□	□	□
Tøj	□	□	□
Husholdningsartikler	□	□	□
Transport	□	□	□
Forsikringer	□	□	□
Mobiltelefon	□	□	□

Trin 2: Sæt jer sammen med jeres ægtefælle eller handlingsmakker. Find frem til, hvor i jeres budget I kan bruge mindre, og skriv jeres forslag herunder.

Udfordringen ved provisionsløn

Min mand er provisionslønnet, så lønnen er aldrig den samme. Og nogle gange er der et hul i mellem, hvornår han overhovedet får løn! Vi har lært bare at tage det efter rækkefølge: at betale den vigtigste regning først, så den næstvigtigste. Alle må afgøre, hvad »vigtigst« er for dem.

Drøft budgetlægning i jeres familieråd

Læs:Ældste Robert D. Hales sagde: »En … vigtig måde at hjælpe vores børn til at lære at være fremsynede forsørgere er ved at lægge et familiebudget. Vi bør regelmæssigt gennemgå vores families indkomst-, opsparings- og forbrugsplan til familieråd. Det vil lære vores børn at finde forskellen mellem ønsker og behov samt at planlægge fremad, så familiens midler anvendes meningsfyldt« (»Vær fremsynede forsørgere timeligt og åndeligt«, Liahona, maj 2009, s. 9).

Arbejd under jeres familieråd i denne uge sammen med jeres ægtefælle om at lægge jeres familiebudget. Hvis I er enlig, eller hvis I har brug for yderligere hjælp, kan I søge råd hos en ven, forælder, en i familien, en mentor eller en i gruppen. Brug eventuelt »Eksempel på en familierådsdrøftelse« herunder.

Eksempel på en familierådsdrøftelse

Sørg for at indlede og slutte med bøn for at invitere Ånden.

Del 1: Evaluering

• Hvor meget bruger I i hver kategori?

• Hvordan er det en handling i tro at lægge et budget?

Del 2: Planlægning

• Læg et budget ved at bruge vejledningen i dette kapitel. Udfyld skemaet »Mit budget« på side 67.

• Er I realistiske omkring hver kategori i budgettet?

• Hvis der er behov for det, hvor kan I så bruge mindre i jeres budget, så det stemmer, eller så jeres forbrug stemmer mere overens med jeres behov eller tal?