Håndbøger og kaldelser
31. Interview og andre møder med medlemmer


»31. Interview og andre møder med medlemmer«, Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2020.

»31. Interview og andre møder med medlemmer, Kirkens Håndbog.

Billede
mænd giver hånd

31.

Interview og andre møder med medlemmer

31.0

Indledning

Jesus Kristus betjente ofte andre en efter en (se fx Joh 4:5-26; 3 Ne 17:21). Gud elsker alle sine børn. Han hjælper dem individuelt.

Som kirkeleder og Jesu Kristi tjener har I også mulighed for at hjælpe Guds børn, individuelt, med deres åndelige udvikling. En vigtig måde at gøre det på er gennem interview og andre personlige møder. Noget af jeres mest betydningsfulde tjeneste vil ske i personlige samtaler. I disse situationer kan I give kristuslignende kærlighed, opløfte »de nedhængende hænder« og styrke »de matte knæ« (L&P 81:5).

I dette kapitel henviser ordet interview til et møde mellem en leder og en person for at afgøre, om personen bør deltage i en ordinance eller modtage en kaldelse (se 31.2). Generelt foretages disse interview af et medlem af biskoprådet eller stavspræsidentskabet. Ordet interview henviser også til omsorgsinterview foretaget af et medlem af præsidentskabet for Hjælpeforeningen eller ældsternes kvorum (se 21.3).

Udover disse interview er der mange andre grunde til, at en kirkeleder kan mødes med de enkelte medlemmer (se 31.3). Biskoprådet har fx regelmæssigt planlagte møder med alle unge i menigheden (se 31.3.1). Selv hvis I ikke tjener i et biskopråd, kan biskoppen bede jer om at mødes med et medlem, der har behov for vedvarende støtte og omsorg. Eller et medlem kan komme til jer, når han eller hun står over for en personlig udfordring eller en familieudfordring.

Dette kapitel kan hjælpe alle ledere, der har mulighed for at mødes med de enkelte medlemmer. Disse ledere kan omfatte ledere i Hjælpeforeningen, ældsternes kvorum og Unge Kvinder, omsorgsbrødre og -søstre eller andre, som biskoppen udpeger.

31.1

Vejledende principper

31.1.1

Forbered jer åndeligt

Hvis I har ansvaret for at mødes med et medlem, vil Herren velsigne jer med den inspiration, I har brug for, når I søger den. Forbered jer åndeligt gennem bøn, studium af skriften og retskaffen levevis. Lyt til Helligåndens hvisken. Han vil vejlede jer med indtryk, tanker og følelser. Han kan hjælpe jer til at huske de lærdomme, I har studeret i skrifterne, og de sidste dages profeters ord, der kan hjælpe den person, I mødes med (se L&P 84:85; 100:5-8).

Evangelisk Bibliotek har en samling Rådgivningsressourcer. Når I forbereder jer på at mødes med et medlem, kan I overveje at gennemgå oplysninger om emner, der er relevante for vedkommende.

Helligånden kan også vejlede det medlem, som I mødes med. I kan overveje at bede ham eller hende om også at forberede sig åndeligt til jeres møde.

Overvej at bede med medlemmet, når I begynder mødet. Dette kan indbyde til en ånd af ydmyghed og tro, når I forenet beder Gud om hans hjælp (se L&P 6:32; 29:6).

Under interviewet eller mødet kan der opstå et problem eller spørgsmål, som I ikke føler jer forberedt på at tage fat på. Foreslå eventuelt, at I og medlemmet hver især søger Herrens vejledning – for eksempel gennem studium, bøn og faste. I kan også henvise til relevante oplysninger i Rådgivningsressourcer eller Hjælp til livet i Evangelisk Bibliotek. Så kan I mødes igen for at drøfte sagen yderligere.

Hvis medlemmet har begået en alvorlig synd, så henvis vedkommende til biskoppen.

31.1.2

Hjælp medlemmet til at føle Guds kærlighed

Som kirkeleder repræsenterer I Frelseren. En vigtig del af hans mission er at kommunikere Guds kærlighed til sine børn (se Joh 3:16-17). Når medlemmer kommer til jer til et interview eller for at få hjælp med en personlig udfordring, er det, de har mest brug for at vide, oftest, at vor himmelske Fader elsker dem. Denne kærlighed kan styrke dem og inspirere dem til at komme til Kristus, omvende sig fra synd og træffe gode valg.

Skrifterne og de sidste dages profeters ord indbyder Ånden og underviser i den rene lære. Brug dem ofte, med følsomhed og kærlighed, når I mødes med medlemmerne. Brug dem til at inspirere og opmuntre, ikke til at fordømme, tvinge eller skabe frygt (se Luk 9:56).

Afsæt rigeligt tid til mødet. Medlemmet bør ikke føle, at I har for travlt. Giv ham eller hende jeres fulde opmærksomhed.

31.1.3

Hjælp medlemmet til at trække på Frelserens kraft

Jesus Kristus påtog sig vores synder, »så han kunne slette [vore] overtrædelser i overensstemmelse med sin magt til udfrielse« (Alma 7:13). Han påtog sig også vore trængsler, smerter og skrøbeligheder, »så han kan vide … hvordan han kan bistå sit folk« (se Alma 7:11-12).

Tilskynd medlemmerne til at vende sig til ham. Hjælp dem til at trække på hans kraft til at styrke, trøste og forløse. Denne kraft kommer ved at udøve tro på Jesus Kristus, følge hans eksempel, modtage præstedømmeordinancer, holde pagter og handle på tilskyndelser fra Helligånden.

31.1.4

Hjælp medlemmet til at føle sig godt tilpas og tryg

Nogle medlemmer har haft oplevelser, der får dem til at føle sig ængstelige eller overvældede, når de mødes med en kirkeleder. Søg efter måder, hvorpå de kan føle sig rolige, trygge og godt tilpas. Find ud af fra medlemmet, hvad I kan gøre for at hjælpe.

Giv altid medlemmet mulighed for at have en anden til stede ved et interview eller møde. Når I mødes med et medlem af det modsatte køn, et barn eller en ung, så sørg for, at en forælder eller en anden voksen er til stede. Han eller hun kan deltage i mødet eller vente uden for lokalet afhængigt af, hvad medlemmet, som I mødes med, foretrækker.

Hvis det gør medlemmet ubehageligt til mode, at mødes i kirkebygningen, så beslut jer sammen for et andet sted at mødes. Find et sted, hvor Helligånden kan være til stede, og I kan bevare alt fortroligt. Overvej også jeres egen og medlemmets sikkerhed. Se oplysninger om virtuelt møde med medlemmer i 31.4.

En anden vigtig del af at hjælpe medlemmer til at føle sig trygge er at bevare fortroligheden. Forvis medlemmet om, at jeres samtale vil være fortrolig.

Fortæl ikke fortrolige oplysninger til nogen – herunder jeres ægtefælle eller andre kirkeledere – medmindre medlemmet giver tilladelse. Fortsæt med at holde sådanne sager fortrolige, selv efter I er blevet afløst. At bryde fortrolighed kan skade et medlems tro, tillid og vidnesbyrd. Medlemmer er mere tilbøjelige til at søge hjælp fra Kirkens ledere, hvis de ved, at det, de fortæller, vil blive holdt fortroligt.

Se flere oplysninger om fortrolighed, herunder juridiske oplysninger i 32.4.4.

31.1.5

Stil inspirerede spørgsmål og lyt omhyggeligt

Stil spørgsmål, der hjælper jer til at forstå vedkommendes situation, når I mødes med et medlem. Giv medlemmet mulighed for frit at udtrykke sine tanker og følelser.

Lyt omhyggeligt og opmærksomt, mens medlemmet taler. Søg at forstå fuldt ud, før I svarer. Stil om nødvendigt opfølgende spørgsmål for at sikre jer, at I forstår. Men udspørg ikke unødigt.

At lytte hjælper med at skabe tillid. Det hjælper andre til at føle sig forstået, værdsat og elsket. Mennesker har ofte brug for, at nogen, som de har tillid til, lytter, mens de gennemarbejder udfordringer. At lytte kan også hjælpe jer til at åbne jeres hjerte for tilskyndelser fra Helligånden.

31.1.6

Tilskynd til selvhjulpenhed

På grund af jeres kærlighed til medlemmerne har I måske lyst til straks at tilbyde løsninger på deres problemer. Men I vil velsigne dem mere ved at hjælpe dem med at finde deres egne løsninger og træffe deres egne beslutninger (se L&P 9:8).

Hjælp dem til at analysere deres problemer eller spørgsmål i sammenhæng med Jesu Kristi evangelium og frelsesplanen. Lær dem, hvordan de søger Herrens vejledning gennem skrifterne, de levende profeters ord og personlig åbenbaring. På den måde hjælper I medlemmerne til at forberede sig på at møde andre udfordringer i fremtiden. De vil også blive bedre i stand til at hjælpe andre med at gøre det samme, herunder deres familie.

31.1.7

Støt indsatsen for at omvende sig

Nogle gange kan et medlem søge hjælp til at omvende sig fra synd. Der er meget, I kan gøre for at inspirere til tro på Jesus Kristus og opmuntre medlemmet til at søge tilgivelse.

Kun biskoppen eller stavspræsidenten kan hjælpe en person med at løse alvorlige synder. Nogle af dem er nævnt i 32.6. Hvis medlemmet har begået nogle af disse synder, bør han eller hun mødes med biskoppen eller stavspræsidenten med det samme.

Hver biskop og stavspræsident er »dommer i Israel« (L&P 107:72). Med denne myndighed hjælper de medlemmerne til at omvende sig fra synd og komme til Kristus, som tilgiver synd (se 32.1 og 32.3).

I disse ansvar repræsenterer disse ledere Herren. De stræber efter at anvende »den dom, [han] skal give [dem]« (3 Ne 27:27). De underviser om, at omvendelse omfatter at udøve tro på Jesus Kristus, have en angerfuld ånd, aflægge synd, søge tilgivelse, godtgøre påført skade og holde befalingerne med fornyet forpligtelse.

For at hjælpe dem til at udfylde deres rolle bliver biskopper og stavspræsidenter velsignet med den åndelige gave at kunne skelne. Denne gave hjælper dem til at skelne sandhed, forstå et medlems hjerte og identificere vedkommendes behov (se 1 Kong 3:6-12; L&P 46:27-28).

Selvom bekendelse finder sted med en »dommer i Israel«, kan andre ledere, med tilladelse fra medlemmet, støtte vedkommendes bestræbelser på at omvende sig. Det er især nyttigt, når omvendelse vil tage betydelig tid. Se retningslinjer i den sidste del af 32.8.1.

31.1.8

Reager passende på mishandling eller misbrug

Mishandling eller misbrug kan ikke tolereres i nogen som helst form. Tag rapporter om mishandling eller misbrug alvorligt. Hvis I bliver opmærksomme på, at nogen er blevet mishandlet, så rapportér misbruget til myndighederne og rådfør jer med biskoppen. Retningslinjer for rapportering af og håndtering af mishandling eller misbrug står i 38.6.2.

Få oplysninger om, hvad biskopper og stavspræsidenter bør gøre, når de hører om enhver slags misbrug, ved at se i 38.6.2.1.

Se oplysninger om at hjælpe ofre for misbrug i »Abuse (Help for the Victim)« i Rådgivningsressourcer. Du kan også henvise medlemmer til nyttige ressourcer om misbrug i Life Help.

Se oplysninger om hjælp til ofre for voldtægt eller andre seksuelle overgreb i 38.6.18.2.

31.2

Interview

31.2.1

Formålet med interview

Generelt interviewer kirkeledere medlemmer for at afgøre, om de:

  • Er forberedt på at modtage eller deltage i en ordinance.

  • Bør kaldes til en stilling i Kirken.

De fleste interview af denne art foretages af et medlem af biskoprådet eller stavspræsidentskabet. De kan ikke uddelegeres til andre menighedsledere. Men en stavspræsident kan uddelegere nogle interview til højrådsmedlemmer som beskrevet i Skema over kaldelser (se 30.8).

31.2.2

Typer af interview

Biskoppen kaldes som »almindelig dommer« i sin menighed (L&P 107:74; se også 7.1.3). Stavspræsidenten tjener også som almindelig dommer (se 6.2.3). Disse ledere har præstedømmenøgler til at bemyndige ordinancer. Af disse årsager er der visse interview, som kun de kan foretage. De kan uddelegere andre interview til rådgivere. Følgende skema viser, hvem der kan foretage hvert interview.

Hvem kan foretage interviewet

Formålet med interviewet

Hvem kan foretage interviewet

Kun biskop

Formålet med interviewet

  • Udstede en tempelanbefaling til et medlem, der skal modtage sin egen begavelse eller blive beseglet til en ægtefælle (se 26.3.1).

  • Udstede en tempelanbefaling til en nyomvendt (se 26.4.2).

  • Ordinere en ny mandlig nyomvendt til et embede i Det Aronske Præstedømme (se 38.2.9.1).

  • Ordinere en ung mand eller en mand til embedet som præst (se 18.10.2).

  • Anbefale en mand til at blive ordineret til ældste eller højpræst (se 31.2.6). Der kræves godkendelse fra stavspræsidentskabet for at foretage dette interview.

  • Anbefale et medlem til at tjene som fuldtidsmissionær (se 24.4.2).

  • Kalde et medlem til at tjene som præsident for en organisation i menigheden.

  • Kalde en præst til at tjene som assistent i præsternes kvorum.

  • Hjælpe et medlem med at omvende sig fra en alvorlig synd (se kapitel 32).

  • Godkende et medlem til at lade sig indskrive eller fortsætte sin indskrivning på en af Kirkens højere læreanstalter.

  • Godkende et medlem til at modtage et lån fra Kirkens selvsupplerende uddannelsesfond, hvor det er muligt.

  • Tillade et medlem at erklære sin status som tiendebetaler (se 34.3.1.2).

  • Bemyndige anvendelse af fasteoffermidler (se 31.3.4 og 22.6.1).

Hvem kan foretage interviewet

Biskop eller en rådgiver, han udpeger

Formålet med interviewet

  • Forny en tempelanbefaling (se 26.3.1).

  • Udstede en tempelanbefaling til at deltage i stedfortrædende dåb og bekræftelse (se 26.4.3).

  • Udstede en tempelanbefaling til at blive beseglet til forældre eller til at være vidne til søskendes besegling til forældre (se 26.4.4).

  • Kalde et medlem til at tjene i en menighedskaldelse som angivet i 30.8.

  • Bemyndige dåb og bekræftelse af en 8-årig, der enten er indskrevet medlem eller har en forælder eller værge, der er medlem af Kirken (se 31.2.3.1).

  • Bemyndige ordination af en ung mand til embedet som diakon eller lærer (se 18.10.2).

  • Udstede en anbefaling til en patriarkalsk velsignelse (se 18.17).

  • Bemyndige en præstedømmebærer til at udføre en præstedømmeordinance i en anden menighed, hvis han ikke har en tempelanbefaling. (Se formularen Anbefaling til udførelse af en ordinance).

Hvem kan foretage interviewet

Kun stavspræsidenten

Formålet med interviewet

  • Udstede en tempelanbefaling til et medlem, der skal modtage sin egen begavelse eller blive beseglet til en ægtefælle (se 26.3.1).

  • Anbefale et medlem til at tjene som fuldtidsmissionær (se 24.4.2).

  • Afløse en fuldtidsmissionær, der er vendt hjem (se 24.8.2).

  • Når det er bemyndiget, at kalde et medlem til at tjene som rådgiver i stavspræsidentskabet, som patriark eller biskop (se 30.8.1 og 30.8.3).

  • Kalde et medlem til at tjene som ældsternes kvorumspræsident eller stavens hjælpeforeningspræsident.

  • Hjælpe et medlem med at omvende sig fra en alvorlig synd (se kapitel 32).

Hvem kan foretage interviewet

Stavspræsidenten eller en rådgiver, han udpeger

Formålet med interviewet

  • Forny en tempelanbefaling (se 26.3.1).

  • Bemyndige ordination af en mand til embedet som ældste eller højpræst (se 18.10.1).

  • Kalde medlemmer til at tjene i kaldelser som angivet i 30.8.1 og 30.8.3.

  • Bekræfte en afrejsende missionærs helbred og værdighed, kort tid før han eller hun bliver indsat (se 24.5.3).

  • Godkende et medlem til at blive optaget på en af Kirkens højere læreanstalter.

Fuldtidsmissionærer interviewer nyomvendte til dåb og bekræftelse (se 31.2.3.2).

Medlemmer af præsidentskaberne for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen foretager omsorgsinterview (se 21.3).

31.2.3

Dåbs- og bekræftelsesinterview

31.2.3.1

Børn, der er indskrevne medlemmer

Biskoppen har præstedømmenøglerne til dåb af 8-årige indskrevne medlemmer i sin menighed. Derfor interviewer han eller en udpeget rådgiver følgende personer til dåb:

  • Børn på 8 år, der er indskrevne medlemmer.

  • Børn på 8 år, der ikke er indskrevne medlemmer, men som har en forælder eller værge, der er medlem.

  • Medlemmer på optegnelserne, som er 9 år eller ældre, hvis dåb blev udsat på grund af mentale handicap.

I interviewet sikrer medlemmet af biskoprådet sig, at barnet forstår formålet med dåben (se 2 Ne 31:5-20). Han sikrer sig også, at hvert barn forstår dåbspagten og er forpligtet til at leve efter den (se Mosi 18:8-10). Han behøver ikke at bruge en specifik liste med spørgsmål. Dette er ikke et interview for at afgøre værdighed, eftersom »små børn ikke har brug for omvendelse« (Moro 8:11).

Tilladelse fra forældre eller værger er påkrævet, før en mindreårig kan blive døbt (se 38.2.8.2).

Billede
mand og kvinde taler

31.2.3.2

Nyomvendte

Missionspræsidenten besidder præstedømmenøglerne til dåb af nyomvendte. Af denne grund interviewer en fuldtidsmissionær:

  • Personer på 9 år eller ældre, som aldrig har været døbt og bekræftet. Se en undtagelse i 31.2.3.1 for dem med mentale handicap.

  • Børn på 8 år og ældre, hvis forældre ikke er medlemmer af Kirken.

  • Børn på 8 år eller ældre, der har en forælder, der også skal døbes og bekræftes.

Distriktslederen eller zonelederen i missionen foretager interviewet. Se oplysninger om situationer, der kræver særlig godkendelse i 38.2.8.6.

Hver kommende nyomvendt bør mødes med biskoppen før dåben. Biskoppen interviewer dog ikke vedkommende til dåb. Han afgør heller ikke værdighed. Formålet med dette møde er at opbygge et forhold til personen.

I interviewet følger missionæren Åndens vejledning for at afgøre, om personen opfylder de krav, der er beskrevet i Lære og Pagter 20:37 (se også Mosi 18:8-10; Moro 6:1-4). Missionæren bruger følgende spørgsmål. Han tilpasser dem til personens alder, modenhed og omstændigheder.

  1. Tror du, at Gud er vor evige Fader? Tror du, at Jesus Kristus er Guds Søn, verdens Frelser og Forløser?

  2. Tror du, at Jesu Kristi Kirke er blevet genoprettet og hans evangelium gengivet ved profeten Joseph Smith? Tror du, at [Kirkens nuværende præsident] er Guds profet? Hvad betyder det for dig?

  3. Hvad betyder omvendelse for dig? Mener du, at du har omvendt dig fra dine tidligere synder?

  4. Du er blevet undervist i, at medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige omfatter at efterleve evangeliske standarder. Hvad forstår du ved at følge standarderne? Er du villig til at adlyde dem?

    • Kyskhedsloven, som forbyder ethvert seksuelt forhold uden for ægteskabets rammer mellem en mand og en kvinde

    • Tiendeloven

    • Visdomsordet

    • Holde sabbatsdagen hellig, herunder at modtage nadveren hver uge og at tjene andre.

  5. Har du nogen sinde begået en alvorlig forbrydelse? Har du i så tilfælde fået en betinget dom, eller er du prøveløsladt?

  6. Har du nogensinde været involveret i en provokeret abort? (se 38.6.1).

  7. Når du bliver døbt, indgår du pagt med Gud om, at du er villig til at påtage dig Kristi navn, tjene andre, stå som et vidne for Gud til alle tider og holde hans bud hele dit liv. Er du parat til at indgå denne pagt og stræbe efter at være trofast over for den?

Se instruktioner, hvis personen svarer bekræftende på spørgsmål 5 eller 6 i 38.2.8.6. Se også 38.2.8.7.

Hvis personen er forberedt til dåb, udfylder intervieweren Dåbs- og bekræftelsesoptegnelsen (se 18.8.3).

31.2.4

Interview med henblik på ordination til et embede i Det Aronske Præstedømme

Biskoppen har præstedømmenøglerne til overdragelse af Det Aronske Præstedømme. Han har også nøglerne til ordination til embederne diakon, lærer og præst. Biskoppen eller en udpeget rådgiver interviewer dem, der skal ordineres til diakon eller lærer, for at afgøre, om de er åndeligt forberedte. Biskoppen interviewer dem, der skal ordineres til præst.

Se yderligere oplysninger i 18.10.2.

31.2.5

Tempelanbefalingsinterview

Templet er Herrens hus. At træde ind i templet og deltage i ordinancer dér er et helligt privilegium. Dette privilegium er forbeholdt dem, der er åndeligt forberedt og stræber efter at efterleve Herrens standarder, som fastlagt af bemyndigede præstedømmeledere.

For at træffe denne beslutning interviewer præstedømmeledere medlemmet ved at bruge spørgsmålene i LCR (se også retningslinjerne i 26.3). Ledere bør ikke tilføje eller fjerne nogen krav. De kan dog tilpasse spørgsmålene til medlemmets alder og omstændigheder.

31.2.6

Interviews til ordination til et embede i Det Melkisedekske Præstedømme

Stavspræsidenten har præstedømmenøglerne til overdragelse af Det Melkisedekske Præstedømme. Han har også nøglerne til ordination til embederne ældste og højpræst.

Med stavspræsidentskabets godkendelse interviewer biskoppen medlemmet ved hjælp af nedenstående spørgsmål. Han bekræfter på forhånd, at personens medlemsoptegnelse ikke indeholder en anmærkning, en begrænsning af ordinancer eller begrænsning af medlemskab af Kirken.

Hvis biskoppen efter interviewet føler, at medlemmet er parat til at blive ordineret, udfylder og indsender han Ordinationsoptegnelse i Det Melkisedekske Præstedømme. Derefter interviewer et medlem af stavspræsidentskabet medlemmet og bruger også spørgsmålene herunder.

En mand, der modtager Det Melkisedekske Præstedømme, indtræder i præstedømmets ed og pagt. Det er beskrevet i Lære og Pagter 84:33-44: Under interviewene sikrer biskoppen og medlemmet af stavspræsidentskabet sig, at medlemmet forstår denne ed og pagt og indvilliger i at efterleve den. Lederen stiller derpå følgende spørgsmål:

  1. Tror du på og har du et vidnesbyrd om Gud, den evige Fader, hans Søn, Jesus Kristus, og Helligånden?

  2. Har du et vidnesbyrd om Jesu Kristi forsoning og hans rolle som din Frelser og Forløser?

  3. Har du et vidnesbyrd om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium?

  4. Opretholder du præsidenten for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige som profet, seer og åbenbarer og som det eneste menneske på jorden, der er bemyndiget til at benytte alle præstedømmets nøgler?

    Opretholder du medlemmerne af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum som profeter, seere og åbenbarere?

    Opretholder du Kirkens øvrige generalautoriteter og lokale ledere?

  5. Herren har sagt, at alt skal gøres »i renhed« over for ham (L&P 42:41).

    Stræber du efter moralsk renhed i dine tanker og adfærd?

    Adlyder du kyskhedsloven?

  6. Følger du Jesu Kristi Kirkes lære i din personlige og i din offentlige adfærd over for din familie og andre?

  7. Støtter eller fremmer du nogen lære, praksis eller læresætning, der er i modstrid med dem i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige?

  8. Stræber du efter at holde sabbatsdagen hellig, både hjemme og i kirken, overvære dine møder, forberede dig til værdigt at tage nadveren og leve i harmoni med evangeliets love og befalinger?

  9. Stræber du efter at være ærlig i alt, hvad du gør?

  10. Betaler du en ærlig tiende?

  11. Forstår og adlyder du visdomsordet?

  12. Har du økonomiske eller andre forpligtelser over for en tidligere ægtefælle eller børn?

    Hvis ja, overholder du da disse forpligtelser?

  13. Er der alvorlige overtrædelser i dit liv, der skal afklares med præstedømmeledere som en del af din omvendelse?

  14. Anser du dig selv for værdig til at blive ordineret til et embede i Det Melkisedekske Præstedømme?

31.3

Andre muligheder for ledere til at mødes med medlemmer

Ledere har mange muligheder for at mødes med medlemmerne individuelt. Fx:

  • Medlemmer kan bede om at mødes med en kirkeleder, når de har brug for åndelig vejledning eller har vægtige personlige problemer. I nogle tilfælde kan lederen føle sig tilskyndet til at arrangere et møde med et medlem. Medlemmer frarådes at kontakte generalautoriteter om personlige anliggender (se 38.8.25).

    For at tilbringe mere tid sammen med de unge kan biskoppen uddelegere nogle af disse møder til andre ledere i menigheden. Medlemmer af præsidentskaberne for Hjælpeforeningen, ældsternes kvorum og Unge Kvinder kan især være nyttige. Biskoppen må dog ikke uddelegere sager, der kræver hans rolle som almindelig dommer, såsom omvendelse fra alvorlig synd.

  • Biskoppen eller en, han udpeger, mødes med medlemmer, der har timelige behov (se 31.3.4 og 22.6).

  • Ældsternes kvorumspræsident mødes med hvert medlem af kvorummet individuelt en gang om året. De drøfter medlemmets og dennes families velbefindende. De drøfter også hans præstedømmepligter. (Se 8.3.3.2).

  • Hjælpeforeningspræsidenten mødes med hvert medlem af Hjælpeforeningen en gang om året. De drøfter søsterens og hendes families velbefindende. (Se 9.3.2.2).

  • Et medlem af biskoprådet mødes med hver 11-årig, når han eller hun flytter fra Primary til diakonernes kvorum eller en klasse i Unge Kvinder. Ved dette møde interviewer medlemmet af biskoprådet også unge mænd for at modtage Det Aronske Præstedømme (se 18.10.2).

  • Et medlem af biskoprådet mødes med medlemmer, der skal gøre tjeneste i militæret (se 38.9.2).

  • Et medlem af biskoprådet mødes med hver ung to gange om året (se 31.3.1).

  • Et medlem af biskoprådet mødes med alle unge voksne mindst en gang om året (se 31.3.2).

  • Medlemmer af stavspræsidentskabet, biskoprådet og andre ledere mødes regelmæssigt med ledere, der tjener under deres ledelse (se 31.3.3).

Når ledere mødes med medlemmer, følger de principperne i 31.1.

Find nyttige oplysninger om specifikke emner, der kan opstå, når man mødes med medlemmer, i Rådgivningsressourcer i Evangelisk Bibliotek. Ledere kan også henvise medlemmer til oplysningerne i Life Help.

31.3.1

Møde med unge

Biskoppens vigtigste ansvar er at hjælpe den opvoksende generation i sin menighed med at udvikle sig åndeligt. En vigtig måde at gøre det på er ved at mødes med de unge enkeltvis (eller med en anden voksen til stede, se 31.1.4). Biskoppen eller en af hans rådgivere mødes to gange om året med hver ung. Mindst et af disse møder hvert år bør være med biskoppen. Fra det år de unge fylder 16, bør begge møder i løbet af året være med biskoppen, hvis det er muligt.

Udover disse møder bør de unge være velkomne til at rådføre sig med biskoppen, når de har brug for vejledning eller støtte. Biskoppen stræber efter at opbygge stærke, tillidsfulde forhold til de unge, så de føler sig trygge ved at rådføre sig med ham.

Unge Kvinders præsident har også et ansvar for at drage omsorg for de enkelte unge kvinder. Det kan hun gøre ved at mødes individuelt med de unge kvinder (eller med en anden voksen til stede, se 31.1.4).

Når de mødes med de unge, følger lederne principperne i 31.1. Mange af disse principper er især vigtige, når man mødes med de unge.

31.3.1.1

Kommunikation med forældre

Ledere arbejder tæt sammen med forældrene i deres bestræbelser på at styrke de unge. De søger at støtte forældre i deres ansvar for at undervise deres børn i Jesu Kristi evangelium.

Ledere deler følgende oplysninger med de unge og hans eller hendes forældre før deres første møde:

  • Forældre har hovedansvaret for at undervise og tage sig af deres børn.

  • Biskoppen eller en af hans rådgivere mødes med hver ung mindst to gange om året. Unge Kvinders præsident kan også med mellemrum mødes med hver enkelt unge pige. Ved disse møder kan ledere besvare spørgsmål, yde støtte, give opgaver og drøfte emner nævnt i 31.3.1.2.

  • For at hjælpe de unge til at forberede sig åndeligt kræves det, at der afholdes interview ved hellige anliggender, såsom tempelanbefalinger, præstedømmeordinationer og missionskaldelser. Ledere arbejder sammen med forældre om at hjælpe de unge med at forberede sig til disse interview.

  • Forældre opfordrer deres børn til at rådføre sig med biskoppen eller en anden kirkeleder, når de har brug for hjælp med åndelig vejledning eller med omvendelse.

  • Når en ung mødes med en kirkeleder, skal en forælder eller en anden voksen være til stede. De unge kan invitere den voksne til at deltage i mødet eller vente uden for lokalet.

31.3.1.2

Emner, der kan drøftes

Hovedformålet med møderne med de unge er at opbygge tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og hjælpe de unge til at følge dem. Disse møder bør være opløftende, åndelige oplevelser. Ledere stræber efter at hjælpe alle unge til at føle sig elsket, opmuntret og inspireret til at blive mere som Frelseren.

De unge og lederen kan tale om:

  • Åndelige oplevelser, der opbygger de unges vidnesbyrd om vor himmelske Fader, Jesus Kristus og det gengivne evangelium.

  • Sådan holder de unge deres dåbspagter.

  • Den unges forberedelser til at indgå og holde tempelpagter.

  • De unges personlige mål om at blive mere som Frelseren på alle livets områder (se »Børn og unge«).

  • Vigtigheden af personlig bøn, familiebøn og skriftstudium.

  • Hvordan man styrker forholdet til forældre og andre familiemedlemmer.

  • Principperne og standarderne i hæftet Til styrke for de unge.

  • Måder, hvorpå de unge kan deltage i Guds arbejde med frelse og ophøjelse (se 1.2).

  • For en ung mand hans oplevelser med at opfylde hans præstedømmepligter og hans forberedelse til at blive ordineret til det næste præstedømmeembede.

  • Velsignelserne ved at deltage i seminar.

  • Forberedelse til at tjene som fuldtidsmissionær (se 24.0 og 24.3). Herren beder alle værdige unge mænd, der er i stand dertil, om at forberede sig til og tage på mission. For sidste dages hellige unge mænd er missionering et præstedømmeansvar (se L&P 36:1, 4-7). Herren byder også værdige unge kvinder, der er i stand dertil, velkommen til at tage på mission, hvis de ønsker det. For unge kvinder er en mission en kraftfuld, men valgfri mulighed. Forberedelse til en mission vil velsigne en ung kvinde, uanset om hun beslutter sig for at tjene som missionær eller ej.

    Ledere bør være opmærksomme på dem, der måske ikke er i stand til at tjene som fuldtidsmissionærer (se 24.4.4).

    Se flere oplysninger om tjenestemissioner i 24.2.2.

Når ledere drøfter lydighed mod befalingerne, kan de henvise til spørgsmål til tempelanbefalingsinterview og hæftet Til styrke for de unge. De sikrer, at drøftelserne om moralsk renhed ikke opfordrer til nysgerrighed eller eksperimenteren.

31.3.2

Møde med unge voksne

Biskoppen prioriterer unge voksnes åndelige fremgang i sin menighed højt. Han eller en udpeget rådgiver mødes med hver ung voksen mindst en gang om året.

Medlemmet af biskoprådet og unge voksne kan drøfte relevante punkter i 31.3.1.2. De kan også tale om emner af særlig betydning for unge voksne, såsom at udvikle selvhjulpenhed.

31.3.3

Møde med medlemmer for at drøfte deres kaldelser og ansvar

Stavspræsidentskaber, biskopråd og andre ledere mødes individuelt med medlemmer, der rapporterer til dem om deres kaldelse. Fx:

  • Stavspræsidenten mødes regelmæssigt med hver biskop i staven (se 6.2.1.2).

  • Et medlem af stavspræsidentskabet mødes regelmæssigt med hver ældsternes kvorumspræsident i staven (se 8.3.1).

  • Biskoppen mødes månedligt med hjælpeforeningspræsidenten (se 9.3.1). Han mødes også regelmæssigt med ældsternes kvorumspræsident og Unge Kvinders præsident (se 8.3.1 og 11.3.1).

  • Et medlem af biskoprådet mødes regelmæssigt med primarypræsidenten og søndagsskolepræsidenten (se 12.3.1 og 13.2.1).

  • Medlemmer af ældsternes kvorumspræsidentskab og hjælpeforeningspræsidentskabet mødes med omsorgsbrødre og omsorgssøstre (se 21.3).

Ved disse møder inspirerer og instruerer lederen medlemmet i dennes ansvar. Lederen udtrykker taknemlighed for medlemmets tjeneste og giver opmuntring. Medlemmet rapporterer om fremgangen og velbefindende hos de mennesker, han eller hun tjener. Sammen drøfter de mål, udfordringer og muligheder. Hvor det er relevant, gennemgår de også budgetter og udgifter.

Billede
kvinder taler

31.3.4

Møde med medlemmer for at drøfte timelige behov og selvhjulpenhed

At drage omsorg for dem, der lider nød, er en del af Guds arbejde med frelse og ophøjelse (se 1.2). Når ledere mødes med medlemmer, der har timelige behov, hjælper de dem med at håndtere kortvarige behov og opbygge langvarig selvhjulpenhed (se 22.3).

Biskoppen kan udpege andre i menigheden, såsom præsidentskaberne for Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum, til at mødes med medlemmer, der har timelige behov. Det er dog kun biskoppen, der kan godkende brugen af fasteoffermidler (se 22.6.1).

Yderligere principper og retningslinjer for at hjælpe dem med timelige behov er beskrevet i kapitel 22.

31.3.5

Møde med medlemmer om ægteskab og skilsmisse

Kirkeledere bør ikke rådgive en person om, hvem de skal gifte sig med. Han bør heller ikke rådgive en person til at lade sig skille fra sin ægtefælle eller ej. Selv om skilsmisse er en passende mulighed i nogle situationer, må sådanne beslutninger forblive hos personen.

Efter Åndens vejledning mødes kirkeledere ofte med par og personer, der er ved at blive separeret eller skilt. Ledere kan også søge at hjælpe et par med at styrke deres ægteskab. De underviser om den styrke og helbredelse, der kommer af at holde de pagter, de har indgået med Herren og efterleve hans lærdomme. Disse lærdomme omfatter tro, omvendelse, tilgivelse, kærlighed og bøn.

Et medlem, der er separeret fra sin ægtefælle eller ligger i skilsmisse, bør ikke gå ud med andre, før skilsmissen er endelig.

31.3.6

Professionel rådgivning og terapi

Kirkeledere er ikke kaldet til at være professionelle rådgivere eller til at give terapi. Den hjælp, de giver, er åndelig, fokuserer på Jesu Kristi styrkende, trøstende og forløsende kraft. Udover denne vigtige og inspirerede hjælp kan nogle medlemmer have gavn af professionel rådgivning, hvor den findes. Denne rådgivning eller terapi kan hjælpe medlemmer til at forstå og reagere på livets udfordringer på sunde måder.

At mødes med en terapeut for at opnå indsigt og færdigheder til for at opnå følelsesmæssig velbefindende er ikke et tegn på svaghed. Det kan snarere være et tegn på ydmyghed og styrke.

Medlemmer bør omhyggeligt vælge velrenommerede professionelle terapeuter, som har de relevante autorisationer. Terapeuter bør respektere handlefrihed, værdier og tro hos dem, der søger hjælp. Integration af disse værdier er etisk passende i professionel rådgivning.

Når medlemmer søger råd om fysisk intimitet, kan biskopper henvise dem til professionelle, der specialiserer sig i sådan rådgivning, og hvis overbevisninger og praksis er i overensstemmelse med Kirkens lære.

Kirken er imod enhver terapi, herunder omvendelsesterapi for seksuel orientering eller kønsidentitet, der udsætter en person for mishandling. (Se »Tiltrækning af samme køn« og »Transkønnet« i Hjælp til livet).

I USA og Canada kan biskopper og stavspræsidenter kontakte Familietjenesten for at identificere ressourcer til at give professionel rådgivning i harmoni med evangeliske principper. Kontaktinformation står herunder:

+1-801-240-1711

+1-800-453-3860, lokalnummer 2-1711

FamilyServices.ChurchofJesusChrist.org

I andre områder kan ledere kontakte Familietjenestens personale eller lederen for velfærd og selvhjulpenhed på områdekontoret.

Hvis medlemmer ikke kan betale for professionel rådgivning på egen hånd eller gennem en forsikring, kan biskopper bruge fasteoffer til at hjælpe (se 22.4).

31.4

Virtuelt møde med medlemmer

Normalt mødes ledere personligt med medlemmer til interview og for at yde åndelig hjælp og omsorg. Undtagelsesvist kan de mødes virtuelt, når det ikke er praktisk muligt at mødes personligt. Et medlem kan fx mødes med en leder virtuelt, når medlemmet:

  • Bor i fjerntliggende områder eller har begrænset mulighed for at rejse.

  • Har fysiske, mentale eller følelsesmæssige helbredsudfordringer.

  • Passer en person, der ikke kan forlade hjemmet og ikke kan være alene.

Interview mellem missionspræsidenter og fuldtidsmissionærer kan også afholdes virtuelt, hvor det er godkendt.

Interview og andre møder mellem ledere og medlemmer bør ikke optages.

Som med personlige interview og møder kan medlemmet invitere en anden til at være til stede ved et virtuelt interview eller møde.

Når et interview til en tempelanbefaling afholdes virtuelt, kan den nye tempelanbefaling sendes til medlemmet, når den er underskrevet af præstedømmeledere. Stavssekretæren bør dog ikke aktivere den, før han har bekræftet, at medlemmet har modtaget den.