»25. Forene familier for evigt gennem tempeltjeneste og slægtshistorie«, Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2025.
»25. Forene familier for evigt gennem tempeltjeneste og slægtshistorie«, Kirkens Håndbog.
25.
Forene familier for evigt gennem tempeltjeneste og slægtshistorie
25.0
Indledning
Templet er Herrens hus. Tempelordinancer og tempelpagter velsigner vor himmelske Faders børn. Vor himmelske Fader indbyder alle sine børn til at kvalificere sig til tempelordinancerne og til at modtage dem.
Det at forene familier for evigt er en del af Guds arbejde med frelse og ophøjelse (se 1.2). Tempeltjeneste og slægtshistorie er måden, hvorpå familier bliver forenet og beseglet i evigheden (se Matt 16:19). Dette arbejde omfatter:
-
At indgå pagter, når vi modtager vores egne tempelordinancer (se Es 55:3; L&P 84:19-23).
-
At finde vores afdøde forfædre og udføre ordinancer for dem i templet, så de kan indgå pagter med Gud (se Mal 3:23-24; 1 Kor 15:29; L&P 128:15-18).
-
At tage regelmæssigt til Herrens hus, hvor det er muligt, for at tilbede Gud og udføre ordinancer for vores forfædre (se Luk 24:52-53; L&P 109:13-14).
Deltagelse i dette værk bringer store velsignelser. Når medlemmer indgår og holder hellige pagter, får de adgang til Guds kraft. De finder glæde ved at tjene i Herrens hus på vegne af deres forfædre.
Dette kapitel vejleder kirkeledere og medlemmer i, hvordan man deltager i at forene familier for evigt gennem tempeltjeneste og slægtshistorie. Flere oplysninger er tilgængelige under »Temples [Templer]«, »Proxy Baptism [Stedfortrædende dåb]« og »Family History [Slægtshistorie]« (Topics and Questions, Gospel Library).
25.1
Medlemmers og lederes deltagelse i at forene familier for evigt
Kirkens medlemmer har det glædelige privilegium og ansvar for at hjælpe med at forene familier for evigt. De forbereder sig på at indgå pagter, når de modtager tempelordinancer. De stræber efter at holde disse pagter.
De hjælper også familiemedlemmer med at forstå, modtage og stræbe efter at holde tempelpagter. Forældre har det primære ansvar for at hjælpe deres børn med at opleve glæden og velsignelserne ved at indgå pagter for sig selv og udføre ordinancer på vegne af afdøde slægtninge (se 2.1.3).
Kirkens medlemmer opfordres til at finde deres afdøde slægtninge, der ikke har modtaget tempelordinancer. Medlemmer udfører derefter ordinancerne på vegne af disse slægtninge (se L&P 128:18). I åndeverdenen kan enkeltpersoner vælge at modtage eller afvise ordinancerne, der er blevet udført for dem.
Medlemmer opfordres også til at opdage deres forfædres historier, hvilket kan berige deres oplevelse med at udføre ordinancer på vegne af deres forfædre. Medlemmer opfordrer andre til at gøre det samme.
Der findes mange redskaber til at hjælpe medlemmer i deres tempeltjeneste og slægtshistorie. Nogle af disse er beskrevet i 25.4.1 og 25.4.2.
25.1.1
Den enkeltes ansvar for tilbedelse i templet
Medlemmer afgør selv, hvornår og hvor ofte de tilbeder i templet. Ledere etablerer ikke kvoter eller rapporteringssystemer for tempeldeltagelse.
Individuelle medlemmer og familier, der har gyldige tempelanbefalinger, kan besøge ethvert tempel, de ønsker. De kan træffe en aftale med templet. Se hvert tempels kontaktoplysninger på temples.ChurchofJesusChrist.org.
25.1.2
Tempelture for menigheder og stave
Hver kirkeenhed er tildelt til et tempeldistrikt. Det frarådes, at menigheder og stave organiserer tempelbesøg til templer, der ligger uden for tempeldistriktet.
Alle tempelture i menigheder og stave bør tilrettelægges sammen med templet. Se hvert tempels kontaktoplysninger på temples.ChurchofJesusChrist.org.
25.2
Menighedsledere
25.2.1
Biskoprådet
Biskoprådet koordinerer med præsidentskaberne i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen, idet de leder menighedens indsats inden for tempeltjeneste og slægtshistorie, hvilket forener familier for evigt. Disse ledere sidder regelmæssigt i råd sammen.
Biskoprådet har desuden følgende yderligere ansvarsopgaver:
-
Gennemgå og godkende menighedens plan for tempeltjeneste og slægtshistorie (se 25.2.6).
-
Sikre at tempeltjeneste og slægtshistorie bliver koordineret ved møder i menighedsrådet og i menighedens ungdomsråd.
-
Føre tilsyn med organiseringen af tempelforberedelseskurser (se 25.2.8).
-
Udstede tempelanbefalinger (se kapitel 26).
Biskoprådet rådfører sig med stavspræsidenten for at afgøre, om der skal kaldes en leder for tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden (se flere oplysninger i 25.2.3).
25.2.2
Præsidentskaberne i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen
Præsidentskaberne for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen leder den almindelige indsats for tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden, hvilket forener familier for evigt (se 8.2.4 og 9.2.4). Ældsternes kvorumspræsidentskab leder disse bestræbelser for medlemmer af ældsternes kvorum. Hjælpeforeningens præsidentskab leder disse bestræbelser for medlemmerne af Hjælpeforeningen. De arbejder sammen om at lede disse bestræbelser sammen med menighedsrådet med biskoppen som koordinator.
Disse ledere har følgende ansvarsopgaver:
-
Hjælpe menighedsrådet med at udvikle og implementere menighedens plan for tempeltjeneste og slægtshistorie (se 25.2.6).
-
Bede en tempel- og slægtshistorie-konsulent i menigheden om at hjælpe specifikke medlemmer i menigheden med at finde og forberede afdøde forfædres navne til tempelordinancer (se 25.4.1). Disse indsatser fokuserer især på dem, der for nylig har modtaget missionskaldelser, og dem, der ikke har modtaget deres begavelse.
-
Sikre sig at tempeltjeneste og slægtshistorie planlægges og rapporteres til menighedsrådsmøder og til koordinationsmøder for tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden.
-
Lede indsatsen af menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie. Hvis denne leder ikke kaldes, varetager et medlem af ældsternes kvorumspræsidentskab denne rolle (se 25.2.3).
-
Hvor det er relevant, tildele menighedens tempel- og slægtshistorie-konsulenter til at tjene i FamilySearch-centret (se 25.3.6).
Ældsternes kvorumspræsident og hjælpeforeningspræsidenten tildeler hver et medlem af præsidentskabet at være med til at lede tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden. Disse to medlemmer af præsidentskaberne arbejder sammen. De sørger for, at der afholdes koordinationsmøder for tempeltjeneste og slægtshistorie (se 25.2.7).
25.2.3
Menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie
Biskoprådet konsulterer stavspræsidenten for at afgøre, om der skal kaldes en leder for tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden. Hvis de beslutter sig for at foretage denne kaldelse, rådfører biskoprådet sig med ældsternes kvorumspræsident og Hjælpeforeningens præsident for at afgøre, hvem der skal kaldes. Denne person bør bære Det Melkisedekske Præstedømme. Hvis denne leder ikke kaldes, varetager et medlem af ældsternes kvorumspræsidentskab denne rolle.
Menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie støtter præsidentskaberne i ældsternes kvorum og i Hjælpeforeningen i deres ansvar for tempeltjeneste og slægtshistorie. Han har desuden følgende ansvar:
-
Koordinere tempeltjeneste og slægtsforskning med menighedens organisationsledere, heriblandt unge kvorums- og klassepræsidentskaber.
-
Lede menighedens koordinationsmøder for tempeltjeneste og slægtshistorie (se 25.2.7).
-
Deltage i menighedsrådsmøder, når han indbydes.
-
Hjælpe menighedsrådet med at udvikle og implementere menighedens plan for tempeltjeneste og slægtsforskning (se 25.2.6).
-
Undervise menighedens tempel- og slægtshistorie-konsulenter. Koordinere deres indsats for at hjælpe medlemmer med at finde navne på forfædre og udføre tempelordinancer på deres vegne.
-
Arbejde med missionslederen og missionærerne for at hjælpe dem, der er ved at lære om evangeliet, nye medlemmer og tilbagevendende medlemmer til at engagere sig i tempeltjeneste og slægtsforskning (se 23.2 og 23.3).
25.2.4
Menighedens tempel og slægtshistorie-konsulenter
Menighedens tempel og slægtshistorie-konsulenter tjener under ledelse af menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie. Biskoprådet kalder disse medlemmer til at tjene. Voksne og unge kan kaldes. Præsidenterne for ældsternes kvorum, Hjælpeforeningen og Unge Kvinder kan foreslå, hvem der kan tjene.
Konsulenter underviser på enkle måder andre i, hvordan man deltager i tempeltjeneste og slægtshistorie, hvilket forener familier for evigt. De fokuserer især på unge, nye og tilbagevendende medlemmer samt søstre og brødre, der ikke har modtaget deres begavelse. Konsulenter har følgende opgaver:
-
Hjælpe medlemmer til at forberede sig på at modtage tempelordinancer og indgå tempelpagter.
-
Hjælpe medlemmer med at opleve velsignelserne ved at finde deres forfædre og udføre tempelordinancer på deres vegne.
-
Deltage i koordinationsmøder for tempeltjeneste og slægtshistorie (se 25.2.7).
-
Tjene i et lokalt FamilySearch-center, når de tildelt ét (se 25.3.6).
En liste over ressourcer, der hjælper tempel- og slægtshistorie-konsulenter, findes i 25.4.1 og 25.4.2.
25.2.5
Menighedsrådet
Medlemmer af menighedsrådet udvikler og implementerer bønsomt en plan for tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden. Se oplysninger om planen i 25.2.6.
Biskoppen kan bede menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie om at deltage i menighedsrådsmøder.
Medlemmer af menighedsrådet har følgende ansvar:
-
Hjælpe det enkelte medlem med at forberede sig på at indgå pagter med Gud ved at modtage tempelordinancer (se 27.1).
-
Opfordre alle unge og voksne medlemmer, herunder nye medlemmer, til at have en gyldig tempelanbefaling (se 26.0).
-
Opfordre medlemmer til at tilbede i Herrens hus, så ofte som deres omstændigheder tillader det.
-
Indbyde enkeltpersoner og familier til at lære læren om og velsignelserne ved at deltage i arbejdet med at forene familier for evigt. Dette arbejde omfatter at lære om forfædre og udføre tempelordinancer på deres vegne.
-
Støtte forældre i at undervise deres børn i læren om arbejdet med at forene familier for evigt. Dette omfatter velsignelserne ved tempelpagter og -ordinancer og ved at udføre tempelordinancer for deres afdøde forfædre.
-
Undervise regelmæssigt i principperne i dette værk ved Kirkens møder.
Se i kapitel 26 oplysninger om tempelanbefalinger.
25.2.6
Menighedens plan for tempeltjeneste og slægtshistorie
Hver menighed bør have en enkel plan for tempeltjeneste og slægtshistorie. Denne plan hjælper menighedens medlemmer, herunder børn og unge, til at forberede sig på at tilbede i Herrens hus og deltage i tempeltjeneste og slægtshistorie, så ofte som omstændighederne tillader det.
Præsidenterne i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen hjælper menighedsrådet med at udvikle planen. Menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie hjælper også. Når de udvikler planen:
-
Overvej bønsomt medlemmernes behov og de tilgængelige ressourcer.
-
Identificerer de handlinger, de kan foretage sig i løbet af året.
-
Afgør, hvordan de skal implementere planen og uddeler opgaver derefter.
Eksempler på hvad planen kunne indeholde, er beskrevet nedenfor:
-
Hjælp specifikke medlemmer til at forstå velsignelserne ved at tilbede i Herrens hus.
-
Hjælp medlemmer med at forberede sig på at modtage tempelordinancernes velsignelser.
-
Hjælp medlemmer med at bruge Ordinancer klar til at tage en forfaders navn med til templet (se 25.4.1).
-
Hjælp medlemmer med at bruge hjemmesiden eller appen FamilySearch til at tilføje, hvad de ved om afdøde slægtninge, der har brug for ordinancer (se 25.4.1).
-
Involver nye og tilbagevendende medlemmer, unge og børn i tempeltjeneste og slægtshistorie. Hjælp til slægtsnavne er en enkel måde for ledere at hjælpe disse medlemmer med at forberede slægtsnavne til at modtage ordinancer (se 25.4.1).
-
Hjælp primarybørn med at forberede sig på at få en tempelanbefaling og til at tilbede regelmæssigt i Herrens hus, hvor det er muligt. Primarypræsidentskabet bør afholde et tempel- og præstedømmeforberedelsesmøde hvert år (se 12.1.7 og 12.2.4).
Menighedens plan for tempeltjeneste og slægtshistorie bør ikke fastsætte kvoter eller rapporteringssystemer for tempeldeltagelse (se 25.1.1).
Biskoppen gennemgår og godkender planen. Medlemmer af menighedsrådet leder implementeringen af den. De rapporterer om fremskridt til menighedsrådsmøder. De opdaterer også planen efter behov.
25.2.7
Koordinationsmøde for tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden
Der afholdes regelmæssigt korte, uformelle koordinationsmøder for tempeltjeneste og slægtshistorie. Menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie leder disse møder.
Andre inviterede omfatter:
-
Tildelte medlemmer af præsidentskaberne for Hjælpeforeningen, ældsternes kvorum og Primary.
-
En assistent i præsternes kvorum (eller lærernes eller diakonernes kvorumspræsident, hvis der ingen præster er i menigheden).
-
Et medlem af præsidentskabet i den ældste klasse i Unge Kvinder.
-
Tempel og slægtshistorie-konsulenter.
Alle, der deltager, herunder de unge, rådfører sig med hinanden som jævnbyrdige deltagere. Disse møder fokuserer på enkeltpersoners behov, og hvordan de kan blive velsignet, når de deltager i tempeltjeneste og slægtshistorie. De fokuserer især på unge, nye og tilbagevendende medlemmer samt søstre og brødre, der ikke har modtaget deres begavelse. Møderne dækker normalt følgende emner:
-
Hvordan menighedens plan for tempeltjeneste og slægtshistorie implementeres (se 25.2.6).
-
Hvordan man hjælper specifikke medlemmer i menigheden med at forberede sig til at modtage tempelordinancer.
-
Hvordan man hjælper specifikke medlemmer i menigheden med deres tempeltjeneste og slægtshistorie.
Disse møder kan afholdes personligt eller ved brug af teknologi. Koordination kan også ske på andre måder, f.eks. ved telefonopkald eller sms’er.
Stræb efter at følge principperne for handling og ansvarlighed i 4.4.5. En person ved mødet kan få til opgave at nedskrive og minde gruppen om planlagte handlinger.
Små grene kan vælge at koordinere deres tempeltjeneste og slægtshistorie i grensrådet.
25.2.8
Tempelforberedelseskursus
Under biskoppens ledelse kan der organiseres et tempelforberedelseskursus til at hjælpe medlemmer med at forberede sig til at indgå pagter, når de modtager tempelordinancer. Disse kurser foregår på et andet tidspunkt end søndagsmøderne, som er belejligt for medlemmerne. De kan afholdes i kirkebygningen eller i et privat hjem.
Medlemmer af menighedsrådet vælger bønsomt medlemmer, der kan inviteres til at deltage i hvert kursus. Disse kurser kan være særligt nyttige for følgende personer:
-
Nye medlemmer
-
Medlemmer, der forbereder sig til at modtage deres egen begavelse eller til at blive beseglet
-
Medlemmer, der er ved at vende tilbage til kirkeaktivitet
-
Medlemmer, der har modtaget begavelsen, der ikke har fået deres tempelanbefaling fornyet i et længere stykke tid
Biskoprådet kalder én eller flere lærere til tempelforberedelse. Lektioner og instruktioner til at organisere kurset findes i Belæring fra det høje: Tempelforberedelsesseminar: Lærerens hæfte. Deltagere får et eksemplar af hæftet Forberedelse til at indtræde i det hellige tempel. Se ressourcer til personligt studium og lektioner på temples.ChurchofJesusChrist.org.
25.3
Stavsledere
25.3.1
Stavspræsidentskab
Stavspræsidenten har nøglerne til Guds arbejde med frelse og ophøjelse i staven. Han og hans rådgivere har følgende ansvar for at hjælpe med at forene familier for evigt:
-
Hjælper medlemmer med at forberede sig på at indgå hellige pagter, når de modtager tempelordinancer (se 27.1).
-
Tilskynder alle medlemmer, især enlige søstre og brødre og dem, der ikke har modtaget deres begavelse, til at have en gyldig anbefaling og tilbede i Herrens hus, så ofte som deres forhold tillader det.
-
Sørger for, at der regelmæssigt undervises i læren om og velsignelserne ved at forene familier for evigt (som beskrevet i 1.2.4) ved stavsmøder.
-
Opfordrer medlemmer til at lære om deres forfædre og udføre tempelordinancer på deres vegne.
-
Udfører tempelanbefalingsinterview (se kapitel 26).
Ved sit regelmæssige møde med hver ældsternes kvorumspræsident drøfter et medlem af stavspræsidentskabet menighedens indsats for at forene familier for evigt gennem arbejdet med tempeltjeneste og slægtshistorie (se 8.3.1). Rådgiverne i ældsternes kvorumspræsidentskab og højrådsmedlemmet, der er tildelt til kvorummet, kan deltage.
25.3.2
Stavens lederskabskomité for voksne
Stavens lederskabskomité for voksne omfatter:
-
Stavspræsidentskabet.
-
Stavens hjælpeforeningspræsidentskab.
-
Højrådsmedlemmer, der har til opgave at arbejde med ældsternes kvorum.
Disse ledere underviser og støtter præsidentskaberne i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen i deres ansvar for arbejdet med tempeltjeneste og slægtshistorie (se 25.2.2). Instruktion kan foregå i grupper eller individuelt. Menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie kan blive inviteret til at modtage denne instruktion.
Se mere om denne komités møder i 29.3.8.
25.3.3
Højrådsmedlemmer
Stavspræsidentskabet kan give højrådsmedlemmer til opgave at undervise og støtte følgende personer i deres ansvar for arbejdet med tempeltjeneste og slægtshistorie:
-
Ældsternes kvorumspræsidentskaber
-
Menighedernes leder for tempeltjeneste og slægtshistorie
-
Stavens tempel og slægtshistorie-konsulenter
-
Koordinatorer for FamilySearch-centre
Én eller flere højrådsmedlemmer kan få til opgave at lede denne indsats. Dog har alle højrådsmedlemmer dette ansvar for de menigheder og kvorummer, som de har fået tildelt.
Højrådsmedlemmer kan hjælpe menighedernes leder for tempeltjeneste og slægtshistorie med at undervise menighedens tempel- og slægtshistorie-konsulenter. Højrådsmedlemmer kan få hjælp af stavens tempel- og slægtshistorie-konsulenter.
Stavspræsidentskabet kan udpege et højrådsmedlem til at koordinere stavens frivillige slægtshistoriske indsats (se 25.4.3). Han eller et andet højrådsmedlem kan blive udpeget til at føre tilsyn med arbejdet i FamilySearch-centre (se 25.3.6).
25.3.4
Stavens hjælpeforeningspræsidentskab
Under ledelse af stavspræsidenten underviser og støtter stavens hjælpeforeningspræsidentskab menighedernes hjælpeforeningspræsidentskab i deres ansvar vedrørende arbejdet med tempeltjeneste og slægtshistorie (se 9.2.4).
25.3.5
Stavens tempel- og slægtshistorie-konsulenter
Stavens tempel- og slægtshistorie-konsulenter støtter indsatsen med tempeltjeneste og slægtshistorie i hele staven. De tjener under ledelse af stavspræsidentskabet og én eller flere højrådsmedlemmer, der er tildelt indsatsen for tempeltjeneste og slægtshistorie.
Disse konsulenter støtter højrådsmedlemmer og stavens hjælpeforeningspræsidentskab i deres bestræbelser for at undervise menighedsledere om tempeltjeneste og slægtshistorie (se 25.3.3 og 25.3.4). De kan også blive givet følgende opgaver:
25.3.6
FamilySearch-centre
Hvis der er tilgængelige ressourcer, kan staven organisere ét eller flere FamilySearch-centre. Disse centre er til for at hjælpe besøgende med at finde, indsamle oplysninger om og forene både levende og afdøde familiemedlemmer gennem tempelordinancer. Alle er velkomne til at bruge disse centre.
Stavspræsidenten kalder en koordinator for et FamilySearch-center til at føre tilsyn med indsatsen i hvert FamilySearch-center. Hvert center er generelt bemandet af tildelte tempel og slægtshistorie-konsulenter fra menigheden eller staven. FamilySearch-centre bør være åbne på belejlige tidspunkter. FamilySearch-centre nær templer kan tilpasse deres skemaer, så de stemmer overens med det lokale tempels skema.
Nogle store FamilySearch-centre ledes undtagelsesvist af områdepræsidentskaber.
25.3.7
Koordinator for FamilySearch-center
Koordinatoren for FamilySearch-centret organiserer den daglige drift af FamilySearch-centret. Han eller hun tjener under ledelse af stavspræsidenten eller et udpeget højrådsmedlem. Ansvar kan omfatte nedenstående:
-
Hjælpe medlemmer med at forberede slægtsnavne, så de kan udføre ordinancer i Herrens hus.
-
Koordinere centrets aktiviteter for at hjælpe kirkemedlemmer og besøgende fra lokalområdet med at finde deres forfædre.
-
Arbejde sammen med (1) det højrådsmedlem, der har til opgave at støtte tempeltjeneste og slægtshistorie og (2) stavens tekniske specialist for at imødekomme centrets driftsbehov og vedligeholde dets ressourcer.
Driftsvejledning til FamilySearch-center giver vejledning i, hvordan man driver et FamilySearch-center.
25.3.8
Områdets tempel og slægtshistorie-vejledere
Områdepræsidentskaber kan kalde områdets vejledere for tempeltjeneste og slægtshistorie. Hvis omstændighederne tillader det, kan en enkeltperson eller et par kaldes til hvert koordinerende råd. Vejledere tjener typisk i tre til fem år.
En individuel områdevejleder eller et par kan udpeges til at støtte indsatsen hos andre områdevejledere, der er udpeget til koordinerende råd i området.
Områdepræsidentskabet kan udpege områdehalvfjerdsere til at koordinere disse vejlederes arbejde i koordinerende råd. Vejledernes arbejde bør være i overensstemmelse med områdets fokus.
Som anvist af områdepræsidentskabet eller en tildelt områdehalvfjerdser hjælper vejledere stavspræsidenter med at opfylde deres ansvar for at forene familier for evigt gennem tempeltjeneste og slægtshistorie (se 25.3.1). Vejledere hjælper stavspræsidenter med at undervise folk, der tjener i følgende kaldelser, om deres ansvar:
-
Højrådsmedlemmer
-
Stavens hjælpeforeningspræsidentskaber
-
Stavens lederskabskomitéer for voksne
-
Stavens tempel og slægtshistorie-konsulenter
-
Koordinatorer for FamilySearch-centre
Vejledere kan få til opgave at hjælpe stavspræsidentskaber med at forberede medlemmer til tilbedelse i nyligt bekendtgjorte templer i området. Andre ansvar kan omfatte at instruere stavsledere om principperne og praksis i tempeltjeneste og slægtshistorie. Disse omfatter:
-
Hvordan man hjælper medlemmer i forbindelse med deres første oplevelse med stedfortrædende dåb i templet (se 23.2).
-
Hvordan man hjælper medlemmer, der forbereder sig til at modtage deres egen begavelse eller blive beseglet (se 25.2.8, 27.2, 27.3 og 27.4).
-
Hvordan man organiserer arbejdet med tempeltjeneste og slægtshistorie i stave og menigheder (se 25.2 og 25.2).
-
Hvordan man støtter præsidentskaberne for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen i deres ansvar (se 25.2.2).
-
Hvordan det, at deltage i dette arbejde kan velsigne børn og unge (se 10.2.4, 11.2.4 og 12.2.4).
-
Hvordan man afholder effektive koordinationsmøder (se 25.2.7).
-
Hvordan man hjælper menighedsledere med at etablere en effektiv plan for tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden (se 25.2.6).
Se instruktioner om dette arbejde i Lederskabsundervisning i tempeltjeneste og slægtshistorie.
25.4
Slægtshistoriske ressourcer
25.4.1
Onlineressourcer
FamilySearch stiller ressourcer til rådighed til at hjælpe medlemmer med at finde og forberede slægtsnavne, så de kan deltage i ordinancer for deres afdøde forfædre. Disse ordinancer forener familier for evigt. FamilySearchs ressourcer omfatter følgende:
-
FamilySearch.org. Dette er Kirkens hjemmeside til at hjælpe medlemmer med at finde og forberede deres forfædres navne til tempelordinancer.
-
Appen Family Tree. Mange funktioner på FamilySearchs hjemmeside er også tilgængelige i denne mobilapp.
-
Ordinancer klar. Dette værktøj giver en enkel måde at modtage familienavne eller andre navne, der kan tages med til templet. Den er tilgængelig både på FamilySearch.org og i appen Family Tree.
-
Hjælp til slægtsnavne. Ledere bruger dette onlineværktøj til at hjælpe nye og tilbagevendende medlemmer, såvel som unge, med nemt at forberede og udskrive slægtskort til stedfortrædende dåb og bekræftelse.
-
Appen Minder. Denne mobilapp hjælper enkeltpersoner og familier med at opdage, dele og bevare forfædres historier og fotografier.
Se FamilySearch-apps for alle tilgængelige apps.
25.4.2
Min Slægt: Beretninger, der bringer os sammen
Hæftet Min slægt: Beretninger, der bringer os sammen hjælper personer med at indsamle og bevare slægtsnavne og -historier. Det kan også hjælpe medlemmer med at forberede slægtsnavne til tempelordinancer.
Hæftet kan bestilles i fysiske eksemplarer på store.ChurchofJesusChrist.org.
25.4.3
Slægtshistoriske aktiviteter for frivillige
Appen Bliv involveret eller menuen Bliv involveret på FamilySearch.org giver frivillige mulighed for at deltage i følgende aktiviteter:
-
Indeksering, hvilket er en proces med at indtaste oplysninger fra en skriftlig historisk optegnelse til en søgbar database på FamilySearch.org.
-
Gennemgang af optegnelser for nøjagtighed.
-
Gør Family Tree mere nøjagtigt.
De, der deltager i disse aktiviteter, gør det muligt for sig selv og andre at finde deres forfædre og udføre tempelordinancer på deres vegne.
Alle kan deltage i frivillige aktiviteter ved at bruge appen Bliv involveret eller menuen Bliv involveret på FamilySearch.org. Dette kan være særligt betydningsfuldt for følgende:
-
Unge
-
Unge voksne
-
Medlemmer, der ikke er i stand til at deltage regelmæssigt i Kirkens møder
-
Nye medlemmer
-
Offentligheden
Stavspræsidentskabet kan give en tempel og slægtshistorie-konsulent i staven eller et højrådsmedlem til opgave at koordinere dette arbejde.
25.5
Anbefaling og kaldelse af tempeltjenere
25.5.1
Anbefaling af tempeltjenere
Potentielle tempeltjenere findes på følgende måder:
-
Medlemmer, der findes af biskoppen eller en anden leder i menigheden
-
Medlemmer, der henvender sig til biskoppen om at tjene
-
Medlemmer, der anbefales af tempelpræsidenten, tempelpræsidentinden eller en anden leder i templet.
-
Medlemmer, der forbereder sig til eller lige er vendt hjem fra missionærtjeneste (se kapitel 24)
Navnene på potentielle tempeltjenere indsendes med værktøjet Anbefal tempeltjenere. Dette værktøj er tilgængeligt for biskopper, stavspræsidenter og tempelpræsidentskaber. Processen for at indsende navne er beskrevet nedenfor.
Når medlemmer af et tempelpræsidentskab finder en potentiel tempeltjener, indsender de personens navn til biskoppen ved brug af værktøjet Anbefal tempeltjenere.
Når en biskop finder en potentiel tempeltjener og modtager en anbefaling fra tempelpræsidenten, rådfører han sig med medlemmet vedrørende muligheden for at tjene. Han gennemgår kravene til tempeltjenere (se 25.5.2). Hvis både biskoppen og medlemmet føler, at muligheden ville være passende, færdiggør og indsender biskoppen anbefalingen gennem værktøjet Anbefal tempeltjenere. Medlemmet bør forstå, at en indsendt anbefaling ikke sikrer, at vedkommende vil blive kaldet eller givet til opgave at være tempeltjener.
Anbefalingen gennemgås derefter af stavspræsidenten. Hvis stavs- eller missionspræsidenten godkender anbefalingen, indsender han den til gennemgang hos tempelpræsidenten ved at bruge værktøjet Anbefal tempeltjenere.
Medlemmer, der kaldes eller gives til opgave at være tempeltjenere, forpligter sig som regel til at tjene i templet hver uge. Ledere bør undgå at komme med yderligere kaldelser, der ville forstyrre medlemmers evne til at tjene i templet.
Værktøjet Anbefal tempeltjenere viser også biskopper og stavspræsidenter en liste over alle medlemmer i deres menigheder eller stave, der på nuværende tidspunkt tjener i templet.
25.5.2
Krav til tempeltjenere
Tempeltjenere hjælper med at udføre ordinancer eller hjælpe med templets drift, såsom kontor, tøjvask eller pasning af tempelgrunden. For at blive anbefalet som tempeltjener skal et medlem først opfylde følgende kvalifikationer:
-
Bo indenfor tempeldistriktet af det tempel, hvor vedkommende skal tjene.
-
Have modtaget sin begavelse, ære sine tempelpagter og have en gyldig tempelanbefaling.
-
Have et stærkt vidnesbyrd om Jesu Kristi gengivne evangelium.
-
Være fysisk i stand til at udføre sit tildelte arbejde i templet. En tempeltjener, der tjener tempelbesøgende eller administrerer ordinancer, skal være fysisk i stand til at gøre det uden hjælp.
-
Være værdig til respekt i Kirken og i lokalsamfundet.
-
Arbejde godt sammen med andre.
-
Være pålidelig og ved godt helbred.
-
Ikke for tiden have en anmærkning på sin medlemsoptegnelse.
Derudover sikrer biskoppen sig følgende:
-
Hvis en persons medlemskab har været formelt begrænset, kan han eller hun tidligst blive anbefalet som tempeltjener fem år efter, at begrænsningerne blev fjernet. (Se 32.11.3 og 32.16.1).
-
Hvis en person, der ikke har modtaget sin begavelse, er blevet frataget sit medlemskab, eller hvis personen har frasagt sig sit medlemskab, kan han eller hun tidligst anbefales som tempeltjener fem år efter at være blevet genoptaget i Kirken. (Se 32.11.4, 32.14.9, 32.16.1 og 32.16.2).
-
Hvis en person, der har modtaget sin begavelse, er blevet frataget sit medlemskab, eller hvis personen har frasagt sig sit medlemskab, kan han eller hun tidligst anbefales som tempeltjener fem år efter at være at have fået sine velsignelser gengivet. (Se 32.11.4, 32.14.9og 32.17.2).
25.5.3
Kaldelse og indsættelse af tempeltjenere
Efter tempelpræsidenten modtager anbefalingen til, at en person kan tjene som tempeltjener, vil et medlem af tempelpræsidentskabet eller nogen, han udpeger, interviewe personen. Efter inspiration kalder personen, der udfører interviewet, dem, der er i stand til at tjene som tempeltjenere, og indsætter dem.