22. Sørg for de timelige fornødenheder og opbyg selvhjulpenhed
»22. Sørg for de timelige fornødenheder og opbyg selvhjulpenhed«, Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2020.
»22. Sørg for de timelige fornødenheder og opbyg selvhjulpenhed«, Kirkens Håndbog
Billede
en mand arbejder
22.
Sørg for de timelige fornødenheder og opbyg selvhjulpenhed
22.0
Indledning
Medlemmer af Kirken indgår pagt om at være »villige til at bære hinandens byrder … sørge med dem, der sørger og … trøste dem, der står i behov for trøst« (Mosi 18:8-9). At drage omsorg for dem, der har timelige behov, er en del af Guds arbejde med frelse og ophøjelse (se 1.2). Dette ansvar gælder alle medlemmer af Kirken, når de tjener hinanden.
Kirkens medlemmer rådes også til at styrke deres egen selvhjulpenhed gennem flittigt arbejde og med Herrens hjælp. Selvhjulpenhed er evnen, forpligtelsen og bestræbelsen på at skaffe livets åndelige og timelige fornødenheder til sig selv og familien. Når medlemmerne bliver mere selvhjulpne, er de også bedre i stand til at tjene andre.
INDIVIDUEL OG FAMILIENS INDSATS
22.1
Opbyg selvhjulpenhed
Med Herrens hjælp opbygger medlemmer selvhjulpenhed på følgende måder:
Udvikler åndelig, fysisk og følelsesmæssig styrke.
Opnår uddannelse og ansættelse.
Forbedrer timelig beredthed.
22.1.1
Åndelig styrke
Frelseren har undervist om, at »for mig er alle ting åndelige, og ikke på noget tidspunkt har jeg givet en lov, som var timelig« (L&P 29:34). Medlemmer udvikler åndelig styrke ved at gøre følgende:
Udøve tro på Kristus.
Bede.
Faste.
Studere skriften og de levende profeters ord.
Adlyde befalingerne.
Deltage i nadvermøder og andre kirkemøder.
Tjene andre.
Deltage i hellige ordinancer og stræbe efter at efterleve de tilhørende pagter.
Når medlemmer gør disse ting, vil de få vejledning fra Helligånden om, hvordan de løser deres problemer og tjener andre effektivt.
22.1.2
Fysisk og mental sundhed
Vor himmelske Fader ønsker, at hans børn udvikler fysisk og følelsesmæssig styrke. Dette omfatter at gøre følgende:
Adlyde visdomsordet (se L&P 89; se også 38.7.14 i denne håndbog).
Stræb efter at spise nærende mad, motionere regelmæssigt og få søvn nok.
Undgå stoffer og adfærd, der er skadelig eller vanedannende.
Udøve god hygiejne og få passende lægehjælp.
Udvikle og styrke sunde forhold til familie og andre.
Lære at håndtere stress.
Søge hjælp til mentale eller følelsesmæssige udfordringer efter behov.
Billede
par jogger
22.1.3
Uddannelse og beskæftigelse
Frelseren underviste om, at »Guds herlighed er intelligens« (L&P 93:36). Han underviste også: »Stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro« (L&P 88:118; se også 130:18). Uddannelse og erhvervsuddannelse kan lede til bedre ansættelse, så medlemmer kan sørge for personlige og familiens behov.
Når medlemmer udvikler deres kapacitet til at arbejde, bidrager de til deres familier, Kirken og verden. Medlemmer rådes til at arbejde hårdt og være ærlige i alt, de gør.
22.1.4
Timelig beredthed
Skrifterne underviser i vigtigheden af at være beredt (se Ez 38.7; L&P 38:30). Medlemmer rådes til at være beredt, så de kan sørge for sig selv, deres familie og andre i hårde tider.
Få en passende uddannelse for at hjælpe dem med at sørge for sig selv og deres familie (se 22.3.3).
Beredthed omfatter også at udvikle en plan for, hvordan man kan tage sig af de basale behov i en nødsituation. Medlemmer opfordres til at opbygge både en kortsigtet og en langsigtet beholdning af mad, vand og andre nødvendigheder.
Omsorg for dem, der har timelige og følelsesmæssige behov
Herrens disciple undervises i, at de skal »elske … og … tjene hinanden« og »bistå dem, der står i behov for … bistand« (Mosi 4:15-16). Medlemmer stræber efter at se andre, som Frelseren ser dem, forstå deres unikke styrker og behov. Når de gør dette, vil medlemmer blive inspireret til at vide, hvordan de skal tjene dem, der har timelige og følelsesmæssige behov. Disse behov kan omfatte mad, tøj, bolig, uddannelse, ansættelse, fysisk helbred og følelsesmæssigt velbefindende.
22.2.1
Herrens forrådshus
Han bad de hellige om at give »en del af jeres gods til de fattige … og det skal lægges frem for min kirkes biskop … og skal … oplagres i mit forrådshus, så den kan gives til de fattige og de trængende« (L&P 42:31, 34). Alle de ressourcer, der er tilgængelige for Kirken til at hjælpe dem, der har timelige behov, kaldes Herrens forrådshus (se L&P 82:18-19). Disse omfatter medlemmers ofring af tid, talenter, medfølelse, materialer og økonomiske ressourcer til at hjælpe de trængende.
Herrens forrådshus findes i hver eneste menighed og stav. Ledere kan ofte hjælpe individer og familier med at finde løsninger til deres behov ved at drage på viden, færdigheder og tjeneste, der tilbydes af medlemmer i menigheden og staven.
Udover ressourcerne i Herrens forrådshus, kan medlemmer ofte få den nødvendige hjælp fra offentlige eller lokale ressourcer (se 22.12).
Billede
kvinde serverer mad for en mand
22.2.2
Fasteloven og fasteoffer
Herren har tilvejebragt fasteloven og fasteofre for at velsigne sit folk og for at sørge for en måde, hvorpå de kan tjene de trængende. Fasteloven velsigner både givere og modtagere. Medlemmer kommer Herren nærmere og øger deres åndelige styrke, når de efterlever fasteloven. De styrker også deres egen selvhjulpenhed og udvikler større medfølelse. (Se Es 58:6-12; Mal 3:8-12).
Man kan faste på ethvert tidspunkt. Medlemmer faster dog normalt den første sabbat i måneden. En fastedag omfatter typisk følgende:
Bøn
At undvære mad og drikke i 24 timer (hvis fysisk muligt)
At betale et gavmildt fasteoffer
Fasteoffer er en donation, der hjælper de trængende. Når medlemmer faster, bliver de tilskyndet til at give et offerydelse, der mindst svarer til værdien af den mad, de ville have spist. Medlemmerne opfordres til at være gavmilde og give mere end værdien af de to måltider, hvis de kan.
Medlemmer kan give deres fasteoffer og en udfyldt formular Tiende og andre offerydelser til biskoppen eller en af hans rådgivere. I nogle områder kan de også betale deres bidrag online. I nogle menigheder kan biskopper bemyndige bærere af Det Aronske Præstedømme til at indsamle fasteofre (se 34.3.2).
22.2.3
Tjeneste
Medlemmer stræber efter at tjene andre, som Frelseren gjorde (se Joh 13:35). De stræber efter at blive opmærksomme på hinandens styrker og behov. De tjener andre med kærlighed og forståelse.
Tjeneste kan koordineres i menigheden, staven eller lokalsamfundet. Der, hvor JustServe.org (HjælpTil), er tilgængelig, kan medlemmer og andre bruge det til at finde tjenestemuligheder i lokalsamfundet. Medlemmer og andre kan også yde katastrofehjælp eller samfundstjeneste gennem kirkesponsorerede projekter.
22.2.4
Humanitær hjælp
Kirken yder humanitær hjælp i hele verden. Det gør den både direkte og gennem samarbejde med andre hjælpeorganisationer. Hjælp ydes uden hensyn til race, religion eller nationalitet.
Medlemmer og andre, der ønsker at støtte denne indsats, kan donere til Kirkens humanitære fond. Medlemmer kan give deres bidrag og en udfyldt formular Tiende og andre offerydelser til biskoppen eller en af hans rådgivere. I nogle områder kan de også betale deres bidrag online.
LEDERES INDSATS
22.3
Mønster til at opbygge selvhjulpenhed og drage omsorg for de trængende
Kirkeledere repræsenterer Frelseren, når de tager sig af dem, der har timelige og følelsesmæssige behov (se 22.3.4). Når de gør dette, stræber de efter at hjælpe medlemmer med at styrke deres selvhjulpenhed.
Ledere søger Helligåndens vejledning, så de kan hjælpe med forståelse og medfølelse. Det følgende mønster vil hjælpe ledere til at adressere medlemmers behov på en måde, der opbygger selvhjulpenhed:
Opsøg de trængende.
Hjælp dem med at vurdere og adressere kortsigtede behov.
Hjælp dem til at opbygge langsigtet selvhjulpenhed.
Drag omsorg for dem, der har følelsesmæssige behov.
22.3.1
Opsøg de trængende
Biskoppen har et helligt ansvar for at finde frem til og drage omsorg for de trængende (se L&P 84:112). Andre, der har en vigtig rolle i at hjælpe biskoppen i dette ansvar, er:
Omsorgsbrødre og -søstre.
Præsidentskaberne i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum.
Biskoppens rådgivere.
Andre medlemmer af menighedsrådet.
Biskoprådet kan kalde velfærds- og selvhjulpenhedsspecialister efter behov til at støtte denne indsats (se 22.6.4).
Med kærlighed og omtanke hjælper menighedsledere og dem, der tjener sammen med dem, med at finde medlemmer, der kunne have brug for hjælp. Det er ikke nok kun at hjælpe, når man bliver spurgt. Ledere bør rådføre sig med omsorgsbrødre og -søstre for at sikre, at trængende medlemmer får den rette hjælp.
22.3.2
Hjælp medlemmer med at vurdere og adressere kortsigtede behov
Medlemmer stræber efter at imødekomme deres grundlæggende behov gennem deres egen indsats og hjælp fra den øvrige familie. Når dette er utilstrækkeligt, kan medlemmer have brug for hjælp fra andre kilder såsom:
Offentlige og øvrige samfundsressourcer (se 22.12).
Hjælp fra Kirken.
Hjælp fra Kirken kan omfatte hjælp til et kortvarigt behov såsom mad, hygiejne-produkter, tøj, bolig eller andre basale behov. Biskopper kan bruge fasteofre til at reagere på disse behov. Hvor biskoppernes bestillinger er tilgængelige, bruger biskopper generelt dem til at give mad og andre basale varer (se »Biskoppens bestillinger og henvisninger« i Hjælpekilder for ledere og sekretærer (LCR)).
Når der ydes hjælp fra Kirken, følger ledere principperne og retningslinjerne beskrevet i afsnit 22.4 og 22.5.
22.3.3
Hjælp medlemmer med at opbygge langsigtet selvhjulpenhed
Medlemmer kan have brug for vedvarende støtte for at adressere længerevarende udfordringer. Uddannelse, erhvervsuddannelse eller andre ressourcer kan hjælpe dem til at opbygge selvhjulpenhed og sørge for deres langsigtede behov. Ledere i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum, omsorgsbrødre og -søstre og andre kan hjælpe medlemmer med at få adgang til disse ressourcer.
Selvhjulpenhedsplanen hjælper medlemmer med at finde deres styrker og behov. Den hjælper dem også med at finde nyttige ressourcer. Denne plan bør bruges hver gang, der overvejes at give hjælp fra Kirken. Biskoppen kan give ledere i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum, omsorgsbrødre og -søstre eller andre til opgave at hjælpe medlemmer med at udfylde denne plan.
Som en del af selvhjulpenhedsplanen kan ledere anbefale, at medlemmer deltager i en selvhjulpenhedsgruppe. Disse grupper hjælper dem med at udvikle færdigheder og ressourcer til bedre uddannelse, ansættelse eller økonomistyring (se 22.13). Grupperne organiseres generelt af stavs- eller menighedsråd (se 22.10.2, 22.7).
Biskoppen eller en anden, han udpeger, bruger Biskoppens vejledning til selvhjulpenhedsplanen, når der ydes hjælp. Denne formular hjælper ledere med at følge op på medlemmers fremskridt mod selvhjulpenhed.
22.3.4
Drag omsorg for dem med følelsesmæssige behov
Mange medlemmer kan opleve følelsesmæssige udfordringer. Omsorgsbrødre og -søstre og menighedsledere kan være medvirkende til at hjælpe medlemmer med disse udfordringer.
En persons kamp med følelsesmæssige udfordringer kan også påvirke vedkommendes familie. Menighedsledere bør være opmærksomme på behovene hos familiemedlemmer, særligt ægtefællers. Ledere yder støtte og forståelse til dem.
Kirken yder »Rådgivningsressourcer« til at hjælpe ledere med at støtte medlemmer på en bred række følelsesmæssige og sociale områder. Yderligere ressourcer for medlemmer omfatter følgende:
Biskopper kan rådføre sig med Familietjenestens medarbejdere for bedre at forstå et medlems følelsesmæssige udfordringer og for at finde frem til tilgængelige ressourcer og tjenester. Stavs- og missionspræsidenter kan også rådføre sig med Familietjenesten. Som en del af denne rådgivning kan Familietjenestens medarbejdere hjælpe disse ledere med at afgøre, om et medlem med seriøse følelsesmæssige eller sociale udfordringer har brug for professionel rådgivning. Disse ledere kan anmode om en konsultation ved at kontakte Familietjenesten eller deres velfærds- og selvhjulpenhedsleder. Se kontaktoplysninger i 31.3.6.
Biskopper kan henvise medlemmer, der har brug for rådgivning til en professionel hos Familietjenesten, hvor den er tilgængelig. De kan gøre dette ved at bruge biskoppens bestillinger til tjenester (se »Biskoppens bestillinger og henvisninger« i LCR). Alternativt kan medlemmer søge hjælp hos velanskrevne professionelle terapeuter i deres lokalområde.
Nogle gange rådgiver biskopper medlemmer, der har brug for hjælp med at omvende sig fra syndig adfærd. Denne adfærd kunne omfatte synder relateret til eller forårsaget af afhængighed. I disse situationer bør biskoppen følge retningslinjerne i 32.8.1 og 32.8.2.
Billede
par ser på papirer
22.4
Principper for at yde hjælp fra Kirken
Med Herrens hjælp kan medlemmer søge at forsørge dem selv og deres familie. Den øvrige familie opfordres til at hjælpe efter behov. Når medlemmer har brug for yderligere hjælp, kan de bruge andre kilder såsom:
Offentlige ressourcer og samfundsressourcer (se 22.12).
Kirkens hjælp gennem fasteoffer eller biskoppens bestillinger af mad og andre basale varer (se 22.3.2).
Hjælp fra Kirken er ment som en hjælp til, at medlemmer bliver uafhængige, ikke afhængige. Al hjælp, der ydes, bør styrke medlemmer i deres indsats mod at blive selvhjulpne.
Opfordring til personligt og familiemæssigt ansvar
Ledere underviser om, at enkeltpersoner og familier har det primære ansvar for deres eget timelige, følelsesmæssige og åndelige velbefindende. Ved at efterleve principper bag selvhjulpenhed bliver medlemmer bedre i stand til selv at løse deres fremtidige behov (se 22.1).
Før der ydes hjælp fra Kirken, gennemgår biskoppen (eller en anden leder eller et andet medlem, som han udpeger) med medlemmet, hvilke ressourcer de bruger for at imødekomme deres egne behov. Denne person kan foreslå andre ressourcer, som medlemmet kan overveje, heriblandt ressourcer fra det offentlige eller lokalsamfundet (se 22.12).
22.4.2
Yd midlertidig hjælp til essentielle behov
Målet med hjælp fra Kirken er midlertidig at dække basale behov, mens medlemmer stræber efter at blive selvhjulpne. Fasteofferhjælp bruges som regel til at betale for essentielle ting, såsom mad eller tøj. Det kan dog også bruges til at betale for bolig eller forbrug af el, varme og vand. Det kan også bruges til at betale for personlige ydelser som fx terapi, medicinsk behandling eller kortvarig jobrettet undervisning.
Hjælp fra Kirken skal opretholde liv – ikke opretholde en livsstil. Medlemmer kan have brug for støtte og empati, idet de arbejder mod at reducere eller fjerne udgifter for bedre at kunne sørge for deres egne behov.
Biskopper bør udvise god dømmekraft og søge åndelig vejledning, når de overvejer beløbet og perioden, hvor der skal gives hjælp. De bør være medfølende og gavmilde, men ikke skabe afhængighed.
22.4.3
Giv ressourcer eller tjenester snarere end kontanter
Hvis det er muligt, bør biskoppen undgå at give penge. I stedet bør han bruge fasteoffer eller biskoppens bestillinger til at komme med indkøb eller tjenester til medlemmer. Medlemmerne kan så bruge deres egne penge til at betale for deres andre behov.
Når dette ikke er nok, kan biskoppen hjælpe ved at bruge fasteoffer til midlertidigt at betale essentielle regninger (se 22.5.2). Hvis det er muligt, bør disse betalinger ske direkte til udbyderen (se 22.5.3).
22.4.4
Giv muligheder for at arbejde eller yde tjeneste
Biskopper inviterer dem, der har fået hjælp, til at arbejde eller at yde en tjeneste i den grad deres evner tillader. Dette hjælper medlemmer med at opretholde lidt værdighed. Det øger også deres evne til at være selvhjulpne. Der, hvor JustServe.org (HjælpTil) er tilgængelig, kan det bruges til at finde tjenestemuligheder i lokalsamfundet.
Nogle medlemmer, som er ældre eller handicappet kan være begrænset i det arbejde eller den tjeneste, de kan yde. Ledere bør forstå deres situation og tilbyde muligheder, der giver dem mulighed for at gøre, hvad de kan inden for deres omstændigheder.
22.4.5
Hold information om hjælp fra Kirken fortroligt
Biskoppen og andre menighedsledere holder alle oplysninger om medlemmer, der kan have brug for hjælp fra Kirken, fortroligt. Dette beskytter medlemmers privatliv og værdighed. (Se 31.3).
Medlemmer, der modtager hjælp, bør indse helligheden af fasteofre og biskoppens bestillinger. De bør behandle al hjælp de får med fortrolighed og respekt.
Nogle gange kan det være nyttigt for menighedsrådet eller andre at kende til enkeltpersoners eller familiers behov. Ét eksempel er, når et medlem leder efter et arbejde. I disse situationer anmoder biskoppen og andre ledere normalt om medlemmets tilladelse til at dele sådanne oplysninger.
22.5
Retningslinjer for at yde hjælp fra Kirken
Kirkeledere bør følge retningslinjerne beskrevet i dette afsnit, når de yder hjælp gennem fasteofre eller biskoppens bestillinger af mad eller andre basale varer.
22.5.1
Retningslinjer om modtagere af hjælp fra Kirken
22.5.1.1
Hjælp til medlemmer af menigheden
Generelt bør medlemmer, der får hjælp fra Kirken, bo indenfor menighedens grænser og have deres medlemsoptegnelse i menigheden. Hjælp kan gives uanset om medlemmet deltager regelmæssigt i kirkemøder eller følger Kirkens standarder.
Hvis et medlem for nylig er flyttet ind i menigheden, kontakter biskoppen den tidligere biskop for at tale om personens situation, før der ydes hjælp. Biskopper kan også gennemgå al hjælp, der er blevet ydet i de sidste tre år under afsnittet »Økonomi« i LCR.
22.5.1.2
Hjælp til biskopper og stavspræsidenter
Det kan ske, at en biskop eller medlemmer af hans nære familie eller udvidede familie, der bor i menigheden, kan få brug for hjælp fra Kirken. Når dette sker, gennemgår biskoppen behov og den foreslåede hjælp med stavspræsidenten. Stavspræsidentens skriftlige godkendelse er påkrævet, før en biskop må bruge fasteofre eller godkende en biskops bestilling til sig selv eller sin familie.
Hvis der skal bruges fasteoffermidler, gennemgår stavspræsidenten regninger og andre udgifter, før betaling godkendes. Biskoppen må ikke godkende en udbetaling til sig selv eller sin familie.
Når en stavspræsident eller medlemmer af hans nære familie eller udvidede familie, som bor i hans menighed, har brug for hjælp, kontakter han biskoppen. Biskoppen følger de samme principper og retningslinjer vedrørende hjælp fra Kirken, som han ville have gjort for ethvert andet medlem. Når biskoppen har godkendt anmodningen, skal stavspræsidenten dog indsende den til områdepræsidentskabet. Stavspræsidenten og biskoppen afventer skriftlig godkendelse fra et medlem af områdepræsidentskabet, før udbetalingen eller ordren kan gennemføres. (Hvis en distriktspræsident har brug for hjælp, indhentes der godkendelse fra missionspræsidenten i stedet for områdepræsidentskabet).
22.5.1.3
Hjælp til personer, der er på gennemrejse eller hjemløse
Biskopper kan hjælpe medlemmer og andre, der er på gennemrejse eller er hjemløse. De overvejer dog omhyggeligt typen og beløbet på hjælpen, der gives. De opmuntres til at rådføre sig med biskoppen fra personens tidligere menighed, før de giver hjælp.
Biskopper inviterer generelt gennemrejsende eller hjemløse medlemmer, som modtager hjælp, til at tage imod arbejde eller muligheder for tjeneste. Biskopper kan også henvise disse medlemmer til lokalsamfundets ressourcer, der er klædt på til at adressere deres behov.
Baseret på behov kan en stavspræsident udpege én biskop til at håndtere alle anmodninger, der opstår i staven, fra folk, der er på gennemrejse eller er hjemløse. I nogle områder er der en gruppering af stave med et stort antal mennesker, der er på gennemrejse eller er hjemløse. I disse situationer kan områdepræsidentskabet kalde en tjenestemissionær til at håndtere deres anmodninger om hjælp. Denne person bør have tjent som biskop.
22.5.1.4
Hjælp til personer, der ikke er medlem af Kirken
Personer, der ikke er medlem af Kirken, henvises normalt til lokale samfundsressourcer for hjælp. I sjældne tilfælde, efter Åndens vejledning, kan biskoppen hjælpe dem med fasteoffer eller biskoppens bestillinger. En biskop kan fx overveje at hjælpe forældre eller omsorgspersoner, der ikke er medlemmer af Kirken, men som har ét eller flere børn, der er medlemmer af Kirken.
22.5.2
Retningslinjer for anvendelse af fasteofre
22.5.2.1
Lægelig eller anden sundhedsmæssig behandling
Hvert område har etableret godkendelsesgrænser for brug af fasteofre til at betale udgifter til læge, tandlæge eller psykologhjælp. Disse grænser anbefales af områdepræsidentskabet. De godkendes af Kirkens udøvende komité for velfærd og selvhjulpenhed. Begrænsninger kan variere i regioner eller lande i et område.
Når biskopper bruger fasteoffer til at bidrage til at betale for læge-, tandlæge- eller psykologhjælp, bør de ikke overstige disse grænser uden passende godkendelse. Se godkendelsesgrænser og retningslinjer under »Brug af fasteofre til udgifter til medicin og behandling«.
22.5.2.2
Forbrugsgæld og mislykkede virksomheder eller investeringer
Fasteofre må ikke bruges til at betale forbrugsgæld, såsom kreditkort eller personlige lån. Ej heller må de bruges til at betale penge, der skyldes som resultat af en mislykket virksomhed eller investering.
22.5.2.3
Tilbagebetaling af fasteofre
Medlemmer tilbagebetaler ikke den fasteofferhjælp, som de modtager fra Kirken.
22.5.2.4
Beløb for menigheders udgifter til fasteofre
Biskopper behøver ikke at begrænse fasteofferhjælp til menighedens medlemmer til det beløb, som bidrages i menigheden.
22.5.3
Retningslinjer for udbetalinger
Hvis det er muligt, bør udbetalinger foretages direkte til de virksomheder, der tilbyder varer eller tjenester. Udbetalinger foretages typisk ikke direkte til personen, der får hjælp.
Medlemmer af biskoprådet og sekretærer følger finansielle procedurer beskrevet i 34.5.7, når de:
Forbereder en check.
Forbereder en elektronisk betaling.
Hæver kontanter til en fasteofferbetaling.
22.5.4
Retningslinjer for udbetalinger, der ville gavne en biskop eller stavspræsident
Når biskoppen yder hjælp til medlemmer med fasteofferhjælp, må han ikke bruge midler til at betale for varer eller tjenester, der på en måde ville gavne ham selv. Enhver undtagelse vil kræve godkendelse fra stavspræsidenten. Hvis en biskop fx ejer udlejningsejendommen, hvor et medlem bor, kan han ikke bruge fasteoffer til at betale det medlems husleje, med mindre stavspræsidenten først godkender det. Den samme regel gælder, hvis fasteoffer bruges til at købe mad til medlemmet i en dagligvarebutik, som biskoppen ejer.
Hvis en fasteofferudbetaling til et medlem ville gavne stavspræsidenten eller en virksomhed, han ejer, skal områdepræsidentskabet godkende det. Når biskoppen godkender foreslåede udbetalinger, indsender stavspræsidenten anmodningen til områdepræsidentskabet. Stavspræsidenten og biskoppen afventer skriftlig godkendelse fra et medlem af områdepræsidentskabet, før udbetalingen kan gennemføres.
22.5.5
Beskyttelse mod upassende brug af midler
Biskopråd og sekretærer bør beskytte fasteoffermidler mod upassende brug. Ved spørgsmål eller for at anmelde misbrug af hjælp fra Kirken eller bedrageri, kan medlemmer af biskopråd eller sekretærer i USA og Canada ringe til hjælpelinjen på +1-800-453-3860, lokal 2-7887. Medlemmer af biskopråd eller sekretærer udenfor USA og Canada bør kontakte deres områdekontor.
22.6
Menighedslederes roller
22.6.1
Biskoppen og hans rådgivere
Biskoppen har et guddommeligt mandat til at finde frem til og drage omsorg for dem, der har timelige behov (se L&P 84:112). Han uddelegerer meget af dette arbejde til præsidentskaberne i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum. Visse pligter udføres dog kun af biskoppen. For eksempel sikrer biskoppen, at han:
Afgør typen, beløbet og varigheden på al timelig hjælp, der ydes.
Godkender fasteofferhjælp (se 22.4 og 22.5) og biskoppers bestillinger af mad og andre basale varer (se 22.13).
Underviser i principperne og velsignelserne, der er relateret til (1) omsorg for dem, der har timelige eller følelsesmæssige behov og (2) at opbygge selvhjulpenhed (se 22.1). Dette omfatter personlig og familiens beredthed.
Underviser i fasteloven og opfordrer medlemmer til at betale et gavmildt fasteoffer (se 22.2.2).
Fører tilsyn med indsamlingen og registreringen af fasteofre (se 34.3.2).
Som præsidentskab for Det Aronske Præstedømme fører biskoprådet også tilsyn med indsatsen i Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser for at tjene dem, der har timelige behov i menigheden og i lokalsamfundet (se 10.2.2 og 11.2.2). Denne indsats koordineres i menighedens ungdomsrådsmøder (se 22.8) og i præsidentskabsmøder for kvorummer og klasser (se 10.4.3 og 11.3.4.3).
22.6.2
Præsidentskaber i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum
Under biskoppens ledelse spiller præsidentskaber i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum en stor rolle i at tage sig af de trængende i menigheden (se 8.2.2 og 9.2.2). Disse ledere underviser medlemmer i at:
Vise omsorg for de trængende.
Efterleve fasteloven.
Opbygge selvhjulpenhed.
Øge personlig og familiens beredthed.
Præsidentskaber i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum anvender mønstret beskrevet i 22.3, når de er med til at tage sig af de trængende.
Nogle steder har biskopper mulighed for at give trængende medlemmer en biskoppens bestilling af mad og andre basale varer (se 22.13). Biskoppen giver som regel hjælpeforeningspræsidenten til opgave at mødes med medlemmer og udfylde bestillingsformularen (se 9.2.2.2). Dog kan han også give ældsternes kvorumspræsident opgaven (se 8.2.2.2). En rådgiver i Hjælpeforeningen eller i ældsternes kvorumspræsidentskab kan få opgaven, hvis præsidenten ikke er til rådighed. Den tildelte leder indsender den udfyldte formular til godkendelse hos biskoppen.
22.6.3
Omsorgsbrødre og -søstre
Hjælp med åndelige og timelige behov begynder ofte med omsorgsbrødre og -søstre (se 21.1). De rapporterer om behov hos dem, som de tjener, til deres præsidentskab i ældsternes kvorum eller Hjælpeforeningen til omsorgsinterview og på andre tidspunkter. De kan dele behov, der er fortrolige, direkte med biskoppen.
Menighedens velfærds- og selvhjulpenhedsspecialister
Biskopråd kan kalde enkeltpersoner eller par som velfærds- og selvhjulpenhedsspecialister. Disse specialister støtter menighedsledere i deres bestræbelser på at tage sig af andre og hjælpe dem med at blive mere selvhjulpne.
Specialister kan tildeles specifikke fokusområder. Disse kunne omfatte følgende:
Beskæftigelse
Uddannelse
Beredthed
Følelsesmæssigt helbred
Privatøkonomi
Ressourcer hos de lokale myndigheder og i lokalsamfundet, der hjælper de trængende (se 22.12)
Biskopråd kan også bede specialister om at hjælpe med at koordinere og facilitere selvhjulpenhedsgrupper. Disse grupper organiseres generelt af stavs- eller menighedsråd.
22.6.5
Overblik over kaldelser og roller
Følgende skema giver et overblik over kaldelser og roller omtalt i 22.6.
Kaldelse
Besøg og vurdér behov
Undervis i principper for selvhjulpenhed
Hjælper medlemmer med selvhjulpenhedsplanen
Godkender fasteofferhjælp eller biskoppens bestillinger
Kaldelse
Biskop
Besøg og vurdér behov
Kan, men uddelegerer ofte
Undervis i principper for selvhjulpenhed
Ja
Hjælper medlemmer med selvhjulpenhedsplanen
Kan, men uddelegerer ofte
Godkender fasteofferhjælp eller biskoppens bestillinger
Ja
Kaldelse
Præsidentskaber i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum
Besøg og vurdér behov
Ja
Undervis i principper for selvhjulpenhed
Ja
Hjælper medlemmer med selvhjulpenhedsplanen
Efter opgave
Godkender fasteofferhjælp eller biskoppens bestillinger
Nej
Kaldelse
Omsorgsbrødre og -søstre
Besøg og vurdér behov
Ja
Undervis i principper for selvhjulpenhed
Ja
Hjælper medlemmer med selvhjulpenhedsplanen
Efter opgave
Godkender fasteofferhjælp eller biskoppens bestillinger
Nej
Kaldelse
Menighedens velfærds- og selvhjulpenhedsspecialister (hvis de er kaldet)
Besøg og vurdér behov
Efter opgave
Undervis i principper for selvhjulpenhed
Efter opgave
Hjælper medlemmer med selvhjulpenhedsplanen
Efter opgave
Godkender fasteofferhjælp eller biskoppens bestillinger
Nej
22.7
Menighedsrådets rolle
Én af menighedsrådets vigtige roller er at planlægge, hvordan man tager sig af de trængende og hjælper dem til at blive selvhjulpne (se 4.4). Rådsmedlemmer baserer disse planer på oplysninger fra omsorgsinterviews og fra deres egen personlige kontakt med de trængende. Når de taler om medlemmers behov, respekterer rådet ønsker fra enhver, der ønsker fortrolighed.
Når menighedsråd overvejer, hvordan man skal tage sig af dem med timelige og følelsesmæssige behov, gør de følgende:
Planlægger måder at undervise menighedens medlemmer om, hvordan de anvender principperne for selvhjulpenhed (se 22.1). Disse principper omfatter personlig og familiens beredthed.
Planlægger måder at hjælpe dem, der har umiddelbare behov, såsom arbejdsløshed og dem, der har langsigtede omsorgsbehov, såsom helbredsudfordringer eller handicap.
Finder medlemmer af menigheden, der har færdigheder, der kunne være nyttige, til at reagere på umiddelbare og langsigtede behov.
Finder muligt arbejde eller tjenestemuligheder for dem, der modtager hjælp fra Kirken.
Finder medlemmer, der ville have gavn af at deltage i en selvhjulpenhedsgruppe. Disse grupper organiseres generelt af stavs- eller menighedsråd.
Finder andre ressourcer hos det offentlige, i lokalsamfundet eller i Kirken, der kan gavne medlemmer (se 22.12 og 22.13).
Planlægger måder at tjene i lokalsamfundet. Der, hvor JustServe.org (HjælpTil) er tilgængelig, kan det bruges til at finde sådanne tjenestemuligheder.
Menighedsråd forbereder også en enkel, nedskrevet plan for, hvad menigheden gør i nødsituationer. Denne plan bør koordineres med stavens nødplan (se »Stavens og menighedens beredthed«, se også 22.9.1.3 i denne håndbog).
Menighedens velfærds- og selvhjulpenhedsspecialister kan indbydes til at deltage i menighedsrådsmøder efter behov.
22.8
Menighedens ungdomsråds rolle
Ét formål med menighedens ungdomsråd er at hjælpe unge med at blive Jesu Kristi indviede disciple (se 29.2.6). Det er vigtigt at tjene dem, der har timelige behov, for at nå dette mål. En person, der har timelige behov, kan blandt andet omfatte dem, der er ældre, syge eller handicappet.
Under biskoprådets tilsyn planlægger menighedens ungdomsråd måder at tjene de trængende i deres menighed og lokalsamfund. Specifikke tjenesteprojekter kan planlægges under præsidentskabsmøder i kvorummer og klasser. Der, hvor JustServe.org (HjælpTil) er tilgængelig, kan det bruges til at finde tjenestemuligheder i lokalsamfundet.
22.9
Stavslederes roller
22.9.1
Stavspræsidenten og hans rådgivere
Stavspræsidenten og hans rådgivere leder indsatsen for at drage omsorg for dem, der har timelige og følelsesmæssige behov, og med at opbygge selvhjulpenhed. Stavens hjælpeforeningspræsidentskab, højrådsmedlemmer og andre medlemmer i stavsrådet hjælper dem.
Stavspræsidenten og hans rådgivere har følgende ansvar:
Underviser i principperne og velsignelserne, der er relateret til (1) omsorg for dem, der har timelige eller følelsesmæssige behov og (2) at opbygge selvhjulpenhed (se 22.1). Dette omfatter personlig og familiens beredthed.
Undervise i fasteloven og opfordre medlemmer til at betale et gavmildt fasteoffer (se 22.2.2).
Undervise biskopper om, hvordan de skal yde hjælp fra Kirken på passende måde til dem, der har timelige behov (se 22.9.1.1).
Sikre sig at præsidenter for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen undervises om deres roller i at tage sig af de trængende. Højrådsmedlemmer og præsidentskabet i stavens Hjælpeforening hjælper med at undervise disse ledere i deres ansvar (se 22.9.2 og 22.9.3).
Lede stavens indsats for at forberede sig på og reagere i nødsituationer (se 22.9.1.3).
Stavspræsidenten har også følgende ansvar:
Gennemgå anmodninger om fasteoffer til lægeudgifter, der overgår biskoppens godkendelsesgrænse. Stavspræsidenten kan godkendte anmodninger op til sin grænse. Han indsender anmodninger, der overgår hans godkendelsesgrænse til områdepræsidentskabets overvejelse (se 22.5.2.1).
Gennemgå alle anmodninger om hjælp fra Kirken til biskopper (se 22.5.1.2).
Tjene som den ansvarshavende stavspræsident for velfærds- og selvhjulpenhedsdrift, hvis han får det til opgave (se 22.9.1.2).
Stavspræsidentskabet kan give ét eller flere højrådsmedlemmer til opgave at føre tilsyn med indsatsen med at sørge for dem, der har timelige behov i staven (se 22.9.2). Stavspræsidentskabet kan også kalde velfærds- og selvhjulpenhedsspecialister i staven til at støtte denne indsats (se 22.9.4).
22.9.1.1
Undervisning af biskopper i principperne bag at yde hjælp fra Kirken
Stavspræsidenten sikrer, at biskopper sørger for dem, der har timelig behov i deres menighed. Han underviser biskopper i principperne og retningslinjer for at yde hjælp fra Kirken (se 22.4 og 22.5). I sin undervisning bruger han virkelige og praktiske eksempler.
I sine interviews med biskopper gennemgår stavspræsidenten udbetalinger af fasteoffer fra menighedens månedlige finansielle kontoudtog. Han drøfter også med hver biskop de principper, han følger for at hjælpe medlemmer. Han rådfører sig med biskoppen om alle udbetalinger eller mønstre i kontoudtoget, der kan vise en misforståelse af korrekte principper.
Principper og praksis vedrørende at yde hjælp fra Kirken drøftes også i biskoppernes råd i staven (se 22.11).
Stavspræsidenten sikrer, at hver biskop ser oplæringen i videoen »Hellige midler, hellige ansvar« mindst én gang om året.
22.9.1.2
Tjeneste som ansvarshavende stavspræsident for Kirkens velfærds- og selvhjulpenhedsforetagender
Hvor det er relevant, udpeger områdepræsidentskabet en ansvarshavende stavspræsident til hvert velfærds- og selvhjulpenhedsforetagende i deres område. Eksempler på disse foretagender omfatter følgende:
Den tildelte stavspræsident hjælper med at finde frivillige til at støtte det foretagendes behov. De frivillige kan komme fra den ansvarshavendes stav eller fra andre stave, der betjenes af foretagendet.
Den ansvarshavende stavspræsident kan organisere en driftskomité til at føre tilsyn med foretagendet. Komiteens medlemmer omfatter følgende:
Stavspræsidenten eller en udpeget rådgiver
Et højrådsmedlem
Et medlem af stavens hjælpeforeningspræsidentskab
Lederen af foretagendet
Velfærds- og selvhjulpenhedsspecialister efter behov
22.9.1.3
Reaktion på nødsituationer
Stavspræsidenten fører tilsyn med Kirkens reaktion på nødsituationer og kommunikation inden for sin stav. Ved katastrofer, der dækker mere end én stav, kan områdepræsidentskabet eller en tildelt områdehalvfjerdser lede reaktionen. Ledere for velfærd og selvhjulpenhed støtter ledere i området og stavene i denne indsats.
Stavspræsidenter kan kalde velfærds- og selvhjulpenhedsspecialister til at føre tilsyn med et nødcenter, håndtere kommunikation eller håndtere sikkerhedssager. Hvis det er nødvendigt kan områdepræsidentskabet eller en områdehalvfjerdser også udpege sådanne specialister i området eller på et koordinerende råds niveau.
Omsorgsbrødre og -søstre rapporterer om tilstande og behov hos medlemmer til ledere i kvorummer og Hjælpeforeningen. Disse ledere rapporterer til biskoppen, der rapporterer til stavspræsidenten.
Stavspræsidenten rapporterer information til (1) områdepræsidentskabet eller en tildelt områdehalvfjerdser og (2) lederen for velfærd og selvhjulpenhed. Denne rapport omfatter status på medlemmer, missionærer, Kirkens faciliteter og lokalsamfundet. Hvis Kirkens medlemmer er påvirket af en katastrofe, kan biskopper bruge fasteofre til at hjælpe med at dække basale behov. Biskopper følger de principper, som står i 22.4.
Stavspræsidenten godkender lokal orientering fra Kirken til offentligheden. Han koordinerer dette med stavens kommunikationschef, hvis der er kaldet én (se 6.2.1.7). Han sikrer sig, at oplysninger er korrekte og relevante. Han tjener som Kirkens talsmand til at svare på spørgsmål fra medierne. Han kan også give denne opgave til stavens kommunikationschef eller en anden talsperson. Ved katastrofer, der dækker mere end én stav, kan områdepræsidentskabet eller en tildelt områdehalvfjerdser håndtere offentlig kommunikation.
Kirkeledere kan gøre Kirkens ressourcer tilgængelige for offentlige myndigheder under en nødsituation. Med godkendelse fra områdepræsidentskabet kan Kirkens bygninger (bortset fra templer) i katastrofesituationer benyttes til husly, førstehjælp, bespisningssted. Sådant brug af en kirkebygning bør koordineres med den tildelte ejendomsforvalter. Hvis en anden humanitær eller lokal organisation gives tilladelse til at bruge bygningen, skal der underskrives en brugeraftale. Se flere oplysninger i »Brug af Kirkens bygninger i en nødsituation«.
Der findes flere oplysninger på »Procedure for nødhjælpsindsats«.
22.9.2
Højrådsmedlemmer
Højrådsmedlemmet, der er tildelt til hvert ældsternes kvorum, støtter kvorumspræsidentskabet i deres ansvar for at tage sig af de trængende og hjælpe dem med at opbygge selvhjulpenhed (se 22.6.2).
Stavspræsidentskabet kan også udpege ét eller flere højrådsmedlemmer til at gøre følgende:
Hjælpe med at undervise velfærds- og selvhjulpenhedsspecialister i menighederne og i staven i deres roller, hvis der er kaldet specialister (se 22.9.4 og 22.6.4).
Koordinere indsatsen fra frivillige i velfærds- og selvhjulpenhedsforetagender.
Tjene i specialiserede arbejdsgrupper, der koordinerer ressourcer, der er relateret til selvhjulpenhed eller samfundstjeneste (se 22.10.2).
I stave, der støtter et velfærds- og selvhjulpenhedsforetagende, kan et højrådsmedlem blive bedt om at tjene i driftskomiteen i den ansvarshavende stav (se 22.9.1.2).
22.9.3
Stavens hjælpeforeningspræsidentskab
Stavens hjælpeforeningspræsidentskab støtter hjælpeforeningspræsidentskaberne i menighederne i deres ansvar for at tage sig af de trængende og hjælpe dem med at opbygge selvhjulpenhed (se 22.6.2).
Medlemmer af stavens hjælpeforeningspræsidentskab kan blive bedt om at tjene i specialiserede arbejdsgrupper, der koordinerer ressourcer, der er relateret til selvhjulpenhed eller samfundstjeneste (se 22.10.2). I stave, der støtter et velfærds- og selvhjulpenhedsforetagende, kan et medlem af præsidentskabet blive bedt om at tjene i driftskomiteen i den ansvarshavende stav (se 22.9.1.2).
Stavspræsidenten kan efter behov kalde enkeltpersoner eller par som velfærds- og selvhjulpenhedsspecialister i staven. De støtter stavsledere i deres bestræbelser på at tage sig af andre og hjælpe dem med at blive mere selvhjulpne.
Specialister kan tildeles et specifikt fokusområde. De kan fx blive bedt om at:
Give ideer og ressourcer til at hjælpe stavens medlemmer med at øge deres timelige beredthed (se 22.1.4).
Hjælpe med at forberede sig på eller reagere på nødsituationer (se 22.9.1.3).
Dele oplysninger om tilgængelige ressourcer fra de offentlige myndigheder, lokalsamfundet og Kirken med medlemmer (se 22.12 og 22.13).
Stavsspecialister koordinerer indsatsen med velfærds- og selvhjulpenhedsspecialister, der kan være kaldet i menighederne.
22.10
Stavsrådets rolle
Medlemmer af stavsrådet drøfter behov hos stavens medlemmer og planlægger, hvordan man skal hjælpe medlemmer med at blive selvhjulpne (se 29.3.8). De finder ressourcer i lokalsamfundet og i staven, der kan hjælpe menighedsledere med at sørge for de timelige og følelsesmæssige behov hos deres medlemmer (se 22.12 og 22.13). De lægger og ajourfører en enkel, nedskrevet plan for, hvad staven kan gøre i tilfælde af katastrofesituationer (se »Stavens og menighedens beredthed«). Stavsråd kan også planlægge måder at yde tjeneste i lokalsamfundet.
Baseret på lokal tilgængelighed kan stavsrådet få adgang til eller implementere enhver af de følgende valgfrie ressourcer. Disse ressourcer kan hjælpe stavens medlemmer med at opbygge selvhjulpenhed eller deltage i samfundstjeneste:
For at hjælpe med at organisere og håndtere de valgfrie ressourcer beskrevet i 22.10.1 kan stavspræsidentskabet udpege særlige arbejdsgrupper, såsom HjælpTil-arbejdsgrupper. Disse grupper kan bestå af udvalgte medlemmer af stavsrådet eller stavens lederskabskomité for voksne (se 29.3.9). De kunne også omfatte specialister såsom følgende:
Velfærds- og selvhjulpenhedsspecialister (se 22.9.4)
Stavens kommunikationschef eller HjælpTil-specialister (se HjælpTil Vejledning til Samfundstjeneste)
Andre efter behov
22.11
Rollen for biskoppernes råd i staven
Biskoppernes råd i staven afholdes for at rådføre sig med hinanden om biskoppers ansvar. Det omfatter regelmæssige drøftelser om principperne, der er relateret til (1) omsorg for dem, der har timelige eller følelsesmæssige behov, og til at (2) opbygge selvhjulpenhed. (Se 29.3.11).
Rådsmedlemmer opfordres til at:
Udveksle ideer, oplevelser og ressourcer til at adressere medlemmers timelige og følelsesmæssige behov. Dette omfatter ressourcer i lokalområdet. Det omfatter også ideer til muligheder for arbejde eller tjeneste for medlemmer, der modtager hjælp fra Kirken.
Drøfte måder at opfordre medlemmer til at modtage velsignelserne ved at efterleve fasteloven og bidrage med fasteoffer.
RESSOURCER HOS DET OFFENTLIGE, LOKALSAMFUND OG KIRKEN
22.12
Det offentliges og lokalsamfundets ressourcer
I mange områder har medlemmer adgang til det offentliges eller lokalsamfundets ressourcer, der vil hjælpe med basale behov. Sådanne ressourcer kan være:
Hjælp til lægebehandling.
Hjælp til mad.
Jobtræning og jobtilbud.
Behandling af mentale helbredsproblemer.
Uddannelsesprogrammer.
Programmer for seniorhjælp.
Hjælp til bolig.
Medlemmer opfordres til at udforske disse ressourcer, der ligger udover ressourcerne, der tilbydes af Kirken (se 22.13).
Billede
frugter og grøntsager
22.13
Kirkens ressourcer
Følgende skema viser Kirkens ressourcer, der kan støtte medlemmers indsats for at sørge for deres timelige og følelsesmæssige behov og opbygge selvhjulpenhed. Herrens forrådshus (se 22.2.1) og fasteoffer (se 22.2.2) er tilgængelig for biskopper i hver menighed. De andre ressourcer, der er vist, er valgfrie og kan variere fra sted til sted.
Kategori
Ressourcer
Kategori
Umiddelbare behov
Ressourcer
Herrens forrådshus (medlemmers ofre af tid, talenter, medfølelse, materielle og finansielle ressourcer)
Fasteofre
Biskoppernes bestillinger af mad og andre basale varer gennem et biskoppens forrådshus eller supermarked.*
Biskoppernes bestillinger af tøj eller husholdningsartikler gennem en Deseret Industries-butik.*