Lektion 25: Utah-krigen og massakren ved Mountain Meadows
Lektion 25
Utah-krigen og massakren ved Mountain Meadows
Indledning
I 1850’erne førte spændinger og fejlkommunikation mellem de sidste dages hellige og embedsmænd fra administrationen i USA til Utah-krigen, der varede fra 1857-1858. I september 1857 opstod en konflikt mellem nogle sidste dages hellige i den sydlige del af Utah-territoriet og et vogntog med emigranter, som var på vej til Californien. Sidste dages hellige planlagde og udførte på grund af vrede og frygt en massakre på cirka 120 emigranter. Denne ugerning er nu kendt som massakren ved Mountain Meadows.
Baggrundslæsning
Richard E. Turley jun., »The Mountain Meadows Massacre«, Ensign, sep. 2007, s. 17-21.
»Peace and Violence among 19th-Century Latter-day Saints«, Gospel Topics, lds.org/topics.
Henry B. Eyring, »150th Anniversary of Mountain Meadows Massacre«, 11. sep. 2007, mormonnewsroom.org/article/150th-anniversary-of-mountain-meadows-massacre).
Forslag til undervisningen
Spændinger mellem sidste dages hellige og administrationen i USA
Giv en kopi af uddelingsarket, der findes sidst i denne lektion. Bed en studerende om at læse højt fra afsnittet i uddelingsarket med titlen »Voksende spændinger førte til Utah-krigen.«
Hvis I var sidste dages hellige i 1857 og hørte, at der var en stor hær på vej mod jeres by, hvad ville I så være nervøs for? (De studerende kan eventuelt nævne, at de hellige med magt var blevet drevet ud af Ohio, Missouri og Illinois, mange havde mistet værdifulde ejendele og land, og nogle var blevet dræbt eller var døde under disse forfølgelser. Forlydender om den fremrykkende hær fik mange til at bekymre sig for, at sådanne begivenheder også ville finde sted i Utah).
Bed en studerende om at læse højt fra afsnittet i uddelingsarket med titlen »Forberedelsen til forsvar af territoriet«.
Der opstod en konflikt mellem nogle sidste dages hellige og medlemmer af et vogntog med emigranter
Vis et kort, der ligner det viste eller tegn et på tavlen.
Bed en studerende om at læse højt fra afsnittet i uddelingsarket med titlen »Konflikt med emigranternes vogntog«.
Bed de studerende overveje, hvornår de har oplevet en konflikt med en anden person eller en gruppe mennesker. Få en studerende til at læse 3 Nefi 12:25 højt. Bed klassen om at følge med og se efter principper, som Jesus Kristus har belært os, som kan vejlede os, når vi oplever spændinger med andre.
Hvad tror I, det vil sige at skynde sig »at blive enig med [sin] modpart«?
For at hjælpe de studerende til at forstå denne vending kan du bede en studerende om at læse følgende udtalelse af ældste David E. Sorensen fra De Halvfjerds højt:
Billede
Ældste David E. Sorensen
»Frelseren sagde: ›Skynd dig at blive enig med din modpart …‹ og befalede os at løse vore uoverensstemmelser hurtigt, så øjeblikkets vrede ikke skal udvikle sig til fysisk eller følelsesmæssig grusomhed, hvorved vi bliver fanget af vores vrede« (»Tilgivelse vil ændre bitterhed til kærlighed«,Liahona, maj 2003, s. 11).
Hvordan vil I sammenfatte Frelserens undervisning i 3 Nefi 12:25? (Når de studerende svarer, så skriv et princip lignende dette op på tavlen: Hvis vi løser konflikter med andre på Herrens måde, kan vi undgå stridens skadelige virkninger).
Hvordan kunne de, som planlagde at skade medlemmerne af vogntoget, have anvendt dette princip?
Bed en studerende om at læse højt fra afsnittet med titlen »Konfrontationen eskalerer«.
Hvad burde lederne i Cedar City have gjort, da William Dame rådede dem til ikke at bruge militsen? Hvad fik deres afvisning af rådet dem til at gøre? (Når de studerende har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Hvis vi ignorerer råd om at gøre det rette, bliver vi mere modtagelige for at træffe dårlige valg). Du kan også påpege, at der er stor visdom i systemet med råd, hvorved Kirken ledes).
Bed nogle studerende om skiftevis at læse højt fra afsnittet i uddelingsarket med titlen »Angrebet på emigranterne«, og bed de studerende om at se efter, hvordan lederne i Cedar City fortsatte med at træffe ugudelige valg, da de havde ignoreret det råd, de havde fået.
Hvad skete der, fordi lederne i Cedar City valgte ikke at adlyde rådet fra William Dame, militsens leder?
Hvilke valg havde de ansvarlige for angrebene på dette tidspunkt? (De kunne tilstå, hvad de havde gjort og acceptere konsekvenserne, eller de kunne prøve at skjule deres forbrydelser og synder).
Bed de studerende om at tænke over følgende spørgsmål:
Hvad gør I, når I har gjort noget forkert? Tilstår I, hvad I har gjort, og tager konsekvenserne, eller prøver I at skjule synden ved hjælp af bedrag?
Nogle sidste dages hellige planlagde og udførte massakren ved Mountain Meadows
Forklar, at de medlemmer af Kirken, der var indblandet i angrebene mod emigranterne, valgte at skjule deres synder. Bed klassen lytte til, hvad der skete, mens de studerende skiftevis læser højt fra afsnittene i uddelingsarket med titlerne »Massakren ved Mountain Meadows« og »Tragiske konsekvenser«.
Forklar, at de valg, som nogle sidste dages hellige ledere og nybyggere i den sydlige del af Utah-territoriet traf, førte til den tragiske massakre ved Mountain Meadows. I modsætning til det, så løste territoriets ledere i Salt Lake City konflikten med USA’s regering gennem fredsforhandlinger i 1858. Under denne konflikt – senere kaldt Utah-krigen – deltog USA’s hær og mænd fra Utahs milits i forskellige sammenstød, men aldrig i skudvekslinger.
Hvordan vil I sammenfatte de valg, som førte til massakren ved Mountain Meadows?
Hvilke principper kan vi lære af denne tragedie? (De studerende kan komme med forskellige principper som følgende: At vælge at skjule sine synder kan medføre, at vi begår flere synder. At vælge at skjule vore synder kan medføre beklagelse og lidelse).
Forsikr de studerende om, at hvis de er påbegyndt ned ad en vej med fejltagelser og synder, kan de forhindre fremtidig hjertesorg og fortrydelse ved at vende sig til Herren og omvende sig fra deres synder.
Bed en studerende om at læse højt fra afsnittet i uddelingsarket med titlen »Kirkens ledere hører om massakren«.
Forklar, at fordi nogle lokale sidste dages hellige var ansvarlige for at planlægge og udføre massakren ved Mountain Meadows, fik nogle mennesker et negativt syn på hele Kirken på grund af denne begivenhed.
Hvorfor er det vigtigt at indse, at hvis nogle medlemmer af Kirken handler forkert, så afgør det ikke evangeliets sandhed?
Bed en studerende om at læse udtalelsen af præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab, som findes i uddelingsarkets afsnit med titlen »150-året for massakren ved Mountain Meadows«.
Hvordan bør vi reagere, når vi hører om tilfælde, hvor kirkemedlemmer ikke har formået at efterleve Jesu Kristi lære?
Få en studerende til at læse Helaman 5:12 højt. Bed klassen om at følge med og se efter, hvad vi kan gøre for at udvikle og bibeholde vore vidnesbyrd, så vi ikke bliver rystet i vores tro, når vi oplever vanskelige tider, såsom når vi lærer om tilfælde, hvor Kirkens medlemmer ikke har levet ifølge Jesu Kristi lærdomme.
Hvad kan vi ifølge Helaman 5:12 gøre for at udvikle og bibeholde vore vidnesbyrd? (Når de studerende har svaret, så skriv følgende princip på tavlen: Vi kan udvikle stærke vidnesbyrd ved at bygge vores tro på Jesu Kristi grundvold).
Vis følgende for at illustrere dette princip og bed en af de studerende om at læse det højt:
»James Sanders er oldebarn af … et af de børn, der overlevede massakren [og er også medlem af Kirken] … Bror Sanders … sagde, at da han erfarede, at hans forfader var blevet dræbt i massakren, så ›påvirkede det ikke min tro, for den er grundlagt på Jesus Kristus, ikke på nogen person i Kirken‹« (Richard E. Turley jun., »The Mountain Meadows Massacre«,Ensign, sep. 2007, s. 21).
Hvordan kan vores tro på Jesus Kristus styrke os, når vi for eksempel hører om tilfælde, hvor Kirkens medlemmer ikke har levet i overensstemmelse med Frelserens belæringer?
Hvad gør I, som hjælper jer til at bygge jeres tro på Jesu Kristi grundvold?
Bær vidnesbyrd om vigtigheden af at efterleve Frelserens belæringer og basere vores tro på ham og hans evangelium. Bed de studerende om at tænke over, hvordan de bedre kan bygge deres tro på Jesu Kristi grundvold, og sætte et mål om at gøre det.
De studerendes læsemateriale
»Peace and Violence among 19th-Century Latter-day Saints«, Gospel Topics, lds.org/topics.
Utah-krigen og massakren ved Mountain Meadows
Grundlaget for genoprettelsen – Lektion 25
Voksende spændinger førte til Utah-krigen
Tre år efter de første sidste dages hellige pionerer nåede Salt Lake-dalen, organiserede USA’s regering Utah-territoriet og udnævnte Brigham Young som den første guvernør i territoriet. Midt i 1857 hørte de sidste dages hellige rygter om, at den føderale regering måske vil erstatte Brigham Young med en ny guvernør for Utah-territoriet, som ville blive bakket op af en stor føderal hær. Den 24. juli 1857 fejrede præsident Brigham Young sammen med en gruppe hellige 10-årsdagen for deres ankomst til Salt Lake-dalen, da han fik bekræftet tidligere forlydender om, at en hær var på vej mod Salt Lake City.
I de foregående år havde uoverensstemmelser og fejlkommunikation resulteret i en voksende spænding mellem de sidste dages hellige og embedsmænd i USA’s administration. De hellige ønskede at blive styret af ledere, som de selv valgte, og havde afvist føderalt udnævnte personer, som ikke delte deres værdier, hvoraf nogle af dem var uærlige, korrupte og umoralske. Nogle af de føderale embedsmænd mente, at de helliges handlinger og indstilling betød, at de var i opposition med den amerikanske regering.
USA’s præsident James Buchanan udsendte en hær på 2.500 til Salt Lake City for at sikre, at den nye guvernør ankom sikkert til Utah, og knuse, hvad han troede var en opstand blandt de hellige. Denne beslutning blev taget uden korrekte oplysninger om situationen i Utah (se Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., Kirkens uddannelsessystem, 2002, s. 370-373).
Forberedelsen til forsvar af territoriet
I prædikener til de hellige beskrev præsident Young og andre af Kirkens ledere de fremrykkende soldater som fjender. De frygtede, at hæren ville fordrive de hellige fra Utah, som det tidligere var sket i Ohio, Missouri og Illinois. Præsident Young, der i årevis havde bedt de hellige om at gemme korn, gentog sine instruktioner, så de ville have mad at spise, hvis det var nødvendigt at flygte for hæren. Som guvernør i Utah-territoriet bad han også territoriets milits om at forberede sig på at beskytte territoriet.
Konflikt med emigranternes vogntog
Et vogntog med emigranter, der rejste vest fra Arkansas til Californien, kom ind i Utah, lige da de sidste dages hellige var ved at forberede sig på at forsvare deres territorie mod de fremrykkende amerikanske soldater. Nogle medlemmer af vogntoget blev frustreret, fordi de havde svært ved at købe noget meget tiltrængt korn fra de hellige, som har fået besked på at gemme deres korn. Emigranterne blev også uenige med de hellige, som ikke ville have vogntogets heste og kvæg til at spise og drikke af de mad- og vandressourcer, som de hellige havde brug for til deres egne dyr.
Der opstod spændinger i Cedar City, som var den sidste bosættelse i Utah på vejen mod Californien. Der opstod konfrontationer mellem nogle medlemmer af vogntoget og nogle af de sidste dages hellige. Nogle medlemmer af vogntoget truede med at slutte sig til de tropper, der var på vej mod de hellige. Selvom lederen af vogntoget irettesatte sine rejsefæller for at komme med sådanne trusler, var der nogle ledere og indbyggere i Cedar City, der så emigranterne som fjender. Vogntoget forlod byen kun en time efter, at de var ankommet, men nogle af indbyggerne og lederne i Cedar City ønskede at forfølge og straffe de mænd, der havde fornærmet dem.
Konfrontationen eskalerer
Da disse hellige ikke løste deres konflikt med emigranterne på Herrens måde, blev situationen meget mere alvorlig. Isaac Haight, der var borgmester i Cedar City, major i militsen og stavspræsident, anmodede om tilladelse fra militsens leder, der boede i den nærliggende bosættelse Parowan om at sende militsen ud og konfrontere de skyldige fra vogntoget. Lederen af militsen William Dame rådede Isaac Haight til at ignorere emigranternes trusler. I stedet for at lytte til rådet besluttede Isaac Haight og andre ledere i Cedar City at straffe emigranterne ved at overtale nogle lokale indianere til at angribe vogntoget og stjæle deres kvæg. Isaac Haight bad John D. Lee et lokalt medlem af Kirken og major i militsen om at lede dette angreb, og de to planlagde at skyde skylden for angrebet på indianerne.
Angrebet på emigranterne
Isaac Haight præsenterede sin plan om at angribe vogntoget for et råd af lokale ledere i Kirken, samfundet og militsen. Nogle af rådets medlemmer var meget imod planen og spurgte Haight, om han havde rådført sig med Brigham Young angående sagen. Haight svarede, at det havde han ikke og gik med til, at der blev sendt en budbringer, James Haslam, til Salt Lake City med et brev, der forklarede situationen og forespurgte om, hvad der skulle gøres. Men fordi Salt Lake City lå omkring 400 kilometer fra Cedar City, ville det tage budbringeren omkring en uge i hurtigt ridt at nå til Salt Lake City og vende tilbage med præsident Youngs instruktioner.
Kort før Isaac Haight sendte sit brev med budbringeren, angreb John D. Lee og en gruppe indianere emigranternes lejr et sted, der hed Mountain Meadows. Lee anførte angrebet, men skjulte sin identitet, så det ville se ud som om, at det kun var indianerne, der var indblandet. Nogle af emigranterne blev dræbt eller såret, og de tilbageværende modstod deres angribere og tvang Lee og indianerne til at trække sig tilbage. Emigranterne placerede hurtigt deres vogne i en tæt cirkel for at beskytte dem. Yderligere to angreb fulgte i løbet af en fem dage lang belejring af vogntoget.
På et tidspunkt blev to mænd fra militsen i Cedar City opmærksom på to mandlige emigranter, der var udenfor vogncirklen. Mændene fra militsen skød på dem og dræbte den ene. Den anden mand undslap og fortalte de andre i vogntogets lejr, at der var hvide mænd indblandet i angrebet på dem. De, der planlagde angrebene, blev nu fanget i deres bedrag. Hvis emigranterne fik lov til at tage til Californien, ville forlydender om, at de sidste dages hellige var ansvarlige for angrebet på vogntoget, blive spredt. De sammensvorne frygtede, at disse forlydender ville medføre negative konsekvenser for dem selv og deres folk.
Massakren ved Mountain Meadows
I et forsøg på at forhindre, at forlydender om, at sidste dages hellige var indblandet i angrebene på vogntogene, planlagde Isaac Haight, John D. Lee og andre lokale kirke- og militsledere at dræbe de resterende emigranter med undtagelse af de små børn. Som et led i planen henvendte John D. Lee sig til emigranterne og sagde, at militsen ville beskytte dem fra yderligere angreb ved at føre dem sikkert tilbage til Cedar City. Da emigranterne gik mod Cedar City, vendte mændene fra militsen sig og skød på dem. Nogle indianere, som var rekrutteret af indbyggerne, kom frem fra skjulesteder og sluttede sig til angrebet. Ud af omkring 140 emigranter, der var en del af vogntoget, blev kun 17 små børn skånet.
To dage efter massakren ankom James Haslam til Cedar City med præsident Youngs svar, som sagde, at de lokale ledere skulle lade vogntoget tage af sted i fred. »Da Haight læste Youngs ord, græd han som et lille barn og kunne kun fremstamme: ›For sent, for sent‹« (Richard E. Turley jun., »The Mountain Meadows Massacre«, Ensign, sep. 2007, s. 20).
Tragiske konsekvenser
Massakren ved Mountain Meadows resulterede ikke blot i, at omkring 120 ofre døde, men det medførte også stor lidelse for de overlevende børn og andre af ofrenes slægtninge. Nogle sidste dages hellige tog de børn, der overlevede massakren, til sig og sørgede for dem. I 1859 tog føderale embedsmænd disse børn i deres varetægt og sendte dem tilbage til deres slægtninge i Arkansas. Paiute-indianerne led også, fordi de uretfærdigt blev beskyldt for forbrydelsen.
Kirkeledere hører om massakren
»Skønt Brigham Young og andre kirkeledere i Salt Lake City hurtigt hørte om massakren, indså de først gradvist omfanget af nybyggernes involvering og de forfærdelige detaljer. I 1859 afløste de stavspræsident Isaac Haight og andre fremtrædende kirkeledere i Cedar City, som havde spillet en rolle i massakren. I 1870 blev Isaac Haight og John D. Lee udelukket af Kirken.
I 1874 blev ni mænd tiltalt for deres deltagelse i massakren. De fleste af dem blev med tiden arresteret, men kun Lee blev stillet for retten, dømt og henrettet for forbrydelsen. En anden tiltalt vidnede mod de andre, og andre tilbragte mange år på flugt for loven. Andre mænd fra militsen, som udførte massakren, måtte resten af livet leve med forfærdelige skyldfølelser og tilbagevendende mareridt om det, de havde gjort og set« (Richard E. Turley jun., »The Mountain Meadows Massacre«, Ensign, sep. 2007, s. 20).
150-året for massakren ved Mountain Meadows
Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt:
»Ansvaret for massakren ved Mountain Meadows ligger hos Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges lokale ledere i regionerne i nærheden af Mountain Meadows, som også besad stillinger i samfundet og militæret, og hos medlemmer af Kirken, som handlede under deres ledelse …
Jesu Kristi evangelium, som vi er fortaler for, afskyr de koldblodige drab af mænd, kvinder og børn. Det er netop fortaler for fred og tilgivelse. Det, der skete ved Mountain Meadows for længe siden af medlemmer af vores kirke, repræsenterer en frygtelig og utilgivelig afvigelse fra Kristi lære og opførsel … Der er ingen tvivl om, at den guddommelige Dommer vil pålægge dem, der er ansvarlige for massakren, en passende straf …
Må vor himmelske Gud, hvis sønner og døtre vi alle er, hjælpe os til at ære dem, som døde her, ved at vise hinanden den enbårne Søns rene kærlighed og tilgivende ånd, som han har vist os« (»150th Anniversary of Mountain Meadows Massacre«, 11. sep. 2007, mormonnewsroom.org/article/150th-anniversary-of-mountain-meadows-massacre).