Selvhjulpenhed
Tillæg


»Tillæg«, Formidler i en gruppe for selvhjulpenhed, 2018

»Tillæg«

Tillæg

Ressourcer på hjemmesiden for selvhjulpenhed

Brug srs.lds.org til at finde flere oplysninger og nyttige videoer om det at formidle en gruppe.

Det skal du gøre før et gruppemøde

  • Brug srs.lds.org til at downloade videoerne til princippet og lektionen i Mit fundament.

  • Til dit første møde skal du bede stavens selvhjulpenhedsspecialist om at give dig nok hæfter til alle, der har meldt sig til, plus to ekstra eksemplarer.

  • Gennemgå materialet for at være parat til at formidle, men forbered dig ikke på at undervise i det som en lektion.

  • Efter det første møde skal du arbejde sammen med dine specialister for at registrere din gruppe (se srs.lds.org/report).

  • Ring eller send en sms til gruppens medlemmer for at minde dem om datoen, tidspunktet og stedet for gruppens møde.

  • Tilskynd handlingsmakkere til at kontakte og hjælpe hinanden i løbet af ugen.

  • Forbered dig åndeligt og følg de tilskyndelser, du modtager.

  • Ankom så tidligt, som det er muligt, for at sætte stole og borde op og gøre videoerne klar. Stil bordene på følgende måde (stjernerne indikerer, hvor formidleren sidder).

Billede
borde og stole

Det gør du under et gruppemøde

  • Hilser varmt på gruppens medlemmer, når de ankommer, og lærer dem at kende.

  • Anerkender og lykønsker dem med deres resultater og fremgang.

  • Giver en til opgave at styre de foreslåede tider.

  • Tilskynder til drøftelse blandt gruppens medlemmer.

  • Lægger vægt på handling i overensstemmelse med forpligtelserne mellem møderne.

  • Minder gruppens medlemmer om at respektere fortrolig information.

Som en del af det sidste gruppemøde

  • Gruppens medlemmer udfører en selvvurdering.

  • Du indsamler vurderingerne, udfylder rapporten end-of-group (afslutning) og anmoder om beviser (se srs.lds.org/report).

  • Fejr det sammen!

Formidlerens selvvurdering

Gennemgå efter hvert gruppemøde de følgende udtalelser. Hvor godt klarer du det?

Billede
formidlerens selvvurdering

Gruppevurdering

Det kan være en hjælp at anvende denne selvvurdering til gruppen som en del af dine selvhjulpenhedsgruppemøder for at tjekke op på din gruppe og se, hvordan de har det med kurset. Du kan bede hvert medlem om at udfylde formularen og derefter tale om det som gruppe. Du kan gøre dette i begyndelsen af et møde eller i slutningen af afsnittet »Lær«. Denne aktivitet tager omkring 10 minutter.

Billede
gruppevurdering

Forskellige muligheder for en mødeplan til Find et bedre job

Hvis du er formidler for en gruppe til Find et bedre job, kan du have medlemmer, der har brug for et job lige nu og ikke kan vente 12 uger på at færdiggøre hele kursets materiale. Hvis du kigger på de første sider i hæftet, finder du nogle andre muligheder for en mødeplan, som bedre kan imødekomme disse medlemmers behov. Du kan også tale med din selvhjulpenhedsspecialist for at lære mere.

Gruppemedlemmer fra andre trossamfund

Alle personer er uanset deres tro velkomne til at deltage i selvhjulpenhedskurserne. Det følgende er nogle enkle forslag, som kan bidrage til at skabe en positiv og inkluderende oplevelse for alle gruppens medlemmer.

  • Vær opmærksom på og åben for spørgsmål.

  • Det kan hjælpe at forklare skriftsteder eller citater, der specifikt kommer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

  • Det kan være nødvendigt at tilpasse nogle af forpligtelserne.

  • Din selvhjulpenhedsspecialist kan hjælpe med alle spørgsmål om registrering for at sikre, at alle gruppens deltagere får et bevis.

Yderligere hjælp

Hvis du oplever spørgsmål eller problemer eller har brug for hjælp til at få medlemmerne til at vende tilbage til deres menigheder eller grene, kan du få hjælp og vejledning fra din specialist.