Seminar
3. Jesu Kristi forsoning


3. Jesu Kristi forsoning, Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2018

3. Jesu Kristi forsoning

Billede
den opstandne Frelser

3.1. Jesus Kristus blev forudordineret i det førjordiske råd som vores Frelser og Forløser. Han kom til jorden og led og døde frivilligt for at forløse hele menneskeheden fra faldets negative konsekvenser og for at betale prisen for vores synder. Jesu Kristi sejr over den åndelige og fysiske død ved hans lidelse, død og opstandelse kaldes forsoningen. Hans offer kommer os alle til nytte og viser alle vor himmelske Faders børn umådelige værdi (se L&P 18:10-11).

3.2. Det er kun gennem Jesus Kristus, at vi kan blive frelst, fordi han var den eneste, som var i stand til at tilvejebringe en altomfattende og evig forsoning for hele menneskeheden (se Alma 34:9-10). Kun han havde magten til at overvinde fysisk død. Fra sin jordiske mor, Maria, arvede han evnen til at dø. Fra Gud, sin udødelige Fader, arvede han magt til evigt liv eller at nedlægge sit liv og tage det igen. Kun han kunne forløse os af vores synder. Fordi han levede et fuldkomment og syndfrit liv, var han fri fra retfærdighedens krav og kunne betale gælden for dem, som omvender sig.

3.3. Jesu Kristi forsoning omfattede hans lidelse for menneskehedens synder i Getsemane have, udgydelse af hans blod, hans lidelse og død på korset samt hans bogstavelige opstandelse. Han var den første, som opstod. Han rejste sig fra graven med et herliggjort, udødeligt legeme af kød og knogler (se Lukas 24:36-39). Som følge af hans forsoning vil hele menneskeheden opstå med fuldkomne, udødelige legemer og blive ført tilbage til Guds nærhed for at blive dømt. Jesu Kristi sonoffer var den eneste måde, hvorpå vi kunne blive renset og tilgivet for vores synder, så vi kan dvæle i Guds nærhed i evigheden (se Es 1:18; L&P 19:16-19).

3.4. Som en del af sin forsoning led Jesus Kristus ikke blot for vores synder, men påtog sig også alle menneskers smerter, fristelser, sygdomme og svagheder (se Es 53:3-5; Alma 7:11-13). Han forstår vores lidelse, fordi han selv har oplevet den. Når vi kommer til Frelseren i tro, vil han give os styrke til at udholde vores byrder og udføre de opgaver, som vi ikke ville kunne klare af os selv (se Matt 11:28-30; Eter 12:27).

3.5. Da Jesus Kristus betalte for vores synder, tog han ikke vores personlige ansvar fra os. For at acceptere hans offer, blive renset for vores synder og arve evigt liv må vi udøve tro på ham, omvende os, blive døbt, modtage Helligånden og trofast holde ud til enden af vores liv.

Henvisninger: Johannes 3:5; 1 Korinther 15:20-22; Mosija 3:19; 3 Nefi 11:10-11; 3 Nefi 27:20; Lære og Pagter 76:22-24

Relaterede emner: Guddommen: Jesus Kristus; Frelsesplanen: Faldet; Ordinancer og pagter

Tro på Jesus Kristus

3.6. Evangeliets første princip er tro på Herren Jesus Kristus. Vores tro kan kun føre til frelse, hvis den er centreret om Jesus Kristus (se Hel 5:12).

3.7. Når vi har tro på Jesus Kristus, omfatter det en fast tro på, at han er Guds enbårne Søn og verdens Frelser. Vi erkender, at vi kun kan vende tilbage og bo med vor himmelske Fader, hvis vi sætter vores lid til hans Søns uendelige forsoning og ved at have tillid til Jesus Kristus og følge hans lære. Oprigtig tro på Jesus Kristus er mere end blot en passiv holdning og fører til handling og kommer til udtryk i den måde, vi lever på (se Jak 2:17-18). Vores tro kan styrkes, når vi beder, studerer skriften og adlyder Guds befalinger.

Henvisninger: Ordsprogene 3:5-6; Eter 12:6; Lære og Pagter 6:36

Relateret emne: Opnå åndelig kundskab

Omvendelse

3.8. Tro på Jesus Kristus og vores kærlighed til ham og vor himmelske Fader fører til omvendelse. Omvendelse er en del af vor himmelske Faders plan for alle sine børn, som er ansvarlige for deres valg. Denne gave er muliggjort gennem Jesu Kristi forsoning. Omvendelse er en ændring af sind og hjerte. Den omfatter, at vi vender os bort fra synd og vender vores tanker, handlinger og ønsker mod Gud og retter vores vilje efter hans (se Mosi 3:19).

3.9. Omvendelse omfatter, at vi erkender vores synder, føler sorg eller bedrøvelse efter Guds vilje for at have begået synd, bekender over for vor himmelske Fader og om nødvendigt for andre, forsager synd, forsøger – så vidt det er muligt – at genoprette alt, der er blevet ødelagt ved vores synder, samt lever et liv i lydighed mod Guds befalinger (se L&P 58:42-43). Herren lover at tilgive os for vores synder ved dåben, og vi fornyer den pagt, hver gang vi oprigtigt tager nadveren med det formål at erindre Frelseren og holde hans bud.

3.10. Gennem oprigtig omvendelse og den nåde, som vi kan modtage gennem Jesu Kristi forsoning, kan vi modtage Guds tilgivelse og føle fred. Vi føler Åndens indflydelse i større omfang, og vi er bedre forberedt til at leve i evigheden med vor himmelske Fader og hans Søn.

Henvisninger: Esajas 1:18; Johannes 14:15; 3 Nefi 27:20; Lære og Pagter 19:16-19

Relateret emne: Ordinancer og pagter