Det Gamle Testamente 2022
1.-7. august. Job 1-3; 12-14; 19; 21-24; 38-40; 42: »Jeg venter ham!«


»1.-7. august. Job 1-3; 12-14; 19; 21-24; 38-40; 42: ›Jeg venter ham!‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»1.-7. august. Job 1-3; 12-14; 19; 21-24; 38-40; 42«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2022

Billede
tre mænd taler til en mand, der sidder på jorden

Jobs prøvelser, af Joseph Brickey

1.-7. august

Job 1-3; 12-14; 19; 21-24; 38-40; 42

»Jeg venter ham!«

Hvilke sandheder hjalp Helligånden dig med at lære, da du studerede Job? Hvad ønsker du at dele med din klasse?

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Klassemedlemmer, der har studeret Job i denne uge, har måske opdaget sandheder, der var betydningsfulde for dem. Du kan tilskynde dem til at dele ved på tavlen at skrive Af Job lærte jeg … og spørge klassemedlemmerne, hvordan de vil fuldføre sætningen.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Job 1-2; 12-13; 19:23-27

Vores tillid til vor himmelske Fader og Jesus Kristus kan hjælpe os med at forblive trofaste under alle omstændigheder.

  • De første to kapitler i Job beskriver, hvordan Satan sætter spørgsmålstegn ved årsagerne til Jobs trofasthed, og de kan hjælpe klassemedlemmerne med at vurdere deres egne motiver for at være trofaste mod vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Klassemedlemmerne kan begynde med at nævne nogle grunde til, at en person vælger at adlyde Guds bud. De kan derefter søge i Job 1:6-12; 2:1-6 for at finde ud af, hvad Satan sagde om Jobs trofasthed. Hvorfor kan det være farligt at adlyde Herren udelukkende af den grund, Satan fremsatte? Hvad afslører Jobs svar i Job 1:20-22; 2:9-10 om Job? Klassemedlemmerne kan tale om, hvorfor de vælger at forblive trofaste mod Gud.

    Billede
    en mand ser opad

    Job, af Gary L. Kapp

  • Selv om Job til tider kæmpede med tvivl og fortvivlelse, bar hans tillid til Herren ham igennem hans lidelse. For at lære af Jobs eksempel kan klassemedlemmerne søge i de følgende vers for at identificere nogle af Jobs positive reaktioner på hans prøvelser: Job 1:21; 2:10; 12:9-10, 16; 13:15-16; 19:23-27. Hvad kan vi lære af disse svar, der kan hjælpe os med at forblive åndeligt stærke, når vi står over for prøvelser? Hvorfor er det farligt at antage, at prøvelser er straf for synd?

  • Jobs erklæring i Job 19:23-27 kan inspirere klassemedlemmerne til at overveje og dele deres egen overbevisning om, at Forløseren, Jesus Kristus, lever. Du kan begynde med at bede klassemedlemmerne om i stilhed at overveje Jobs ord i disse vers. De kan så tale om spørgsmål som disse: Hvorfor er et vidnesbyrd om vores Forløser så værdifuldt, når vi oplever prøvelser ligesom Job? Hvordan har vores vidnesbyrd holdt os oppe under vores prøvelser? At synge eller læse teksterne til en salme om Jesus Kristus, f.eks. »Han lever! Vor Forløser stor« (Salmer og sange, nr. 70), kan bidrage med indsigt og åndelig kraft til jeres drøftelse.

Job 38

Guds perspektiv er større end vores.

  • En stor del af Jobs bog (kap. 3-37) omhandler Job og hans venner, der kæmper med spørgsmålet »Hvorfor sker der dårlige ting for retfærdige mennesker?« Selv om Herren ikke besvarer dette spørgsmål fuldstændigt i Jobs Bog, giver han et vigtigt budskab. Du kan hjælpe klassemedlemmerne med at finde dette budskab ved at bede dem om at læse de spørgsmål, som Herren stillede Job i Job 38:1-7, 18-24. Hvad kan vi lære af disse spørgsmål?

  • Jesu Kristi gengivne evangelium kaster yderligere lys på det emne, og kan hjælpe os med at forstå nogle af årsagerne til lidelse i verden. Du kan give klassemedlemmer mulighed for at dele sandheder, de kender fra gengivelsen af evangeliet, og som har givet dem større perspektiv og forståelse for lidelse. De kan finde nogle af disse sandheder i skrifterne og i udtalelsen i »Yderligere ressourcer

Billede
yderligere ressourcer-ikon

Yderligere ressourcer

Sidste dages indsigt i formålet med lidelse.

Følgende skrifter giver indsigt i formålet med lidelse:

Spencer W. Kimball sagde:

»Hvis vi betragtede jordelivet som den eneste tilværelse, så ville smerte, sorg, fiasko og et kort liv være en katastrofe. Men hvis vi betragter livet som noget evigt, der strækker sig tilbage til en førjordisk fortid og frem mod en evig fremtid efter døden, så kan alle hændelser ses i det rette perspektiv

Er der ikke visdom i, at han giver os prøvelser, så vi kan hæve os over dem, ansvar, så vi kan yde noget, arbejde, så vi kan styrke vore muskler, og sorger, så vores sjæl kan blive prøvet? Bliver vi ikke udsat for fristelser for at afprøve vores styrke, sygdom, for vi kan lære tålmodighed, og død, så vi kan blive udødeliggjort og herliggjort? …

Hvis glæde og fred og belønning øjeblikkeligt blev givet til den, der gjorde det gode, kunne der ikke være noget ondt – alle ville gøre godt, men ikke på grund af rigtigheden i at gøre godt. Der ville ikke være nogen styrkeprøve, ingen karakterudvikling, ingen forøgelse af beføjelser, ingen handlefrihed« (Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, s. 15).

Gør undervisningen bedre

Følg Ånden. Du kan ikke forudsige, hvordan hver lektion vil forløbe, men Åndens tilskyndelser vil vejlede dig. Når du er åndeligt forberedt, vil Herren give dig »i samme øjeblik, hvad [du] skal sige« (L&P 100:6), og det kan være præcis, hvad klassemedlemmerne har brug for at høre. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 10.)