Kom og følg mig
14.-20. januar. Lukas 2; Matthæus 2: Vi er kommet for at tilbede ham


»14.-20. januar. Lukas 2; Matthæus 2: Vi er kommet for at tilbede ham«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente, 2019, 2019

»14.-20. januar. Lukas 2; Matthæus 2«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2019

Billede
Vise mænd rejser på kameler

Lad os prise ham, af Dana Mario Wood

14.-20. januar

Lukas 2; Matthæus 2

Vi er kommet for at tilbede ham

Inden du læser ideerne i dette oplæg, så studér Matthæus 2 og Matthæus 2 og nedskriv dine åndelige indtryk. Dette vil hjælpe dig til at modtage åbenbaring om, hvordan du bedst imødekommer din klasses behov.

Nedskriv dine indtryk

Billede
Deleikon

Del med hinanden

Hvordan kan du opfordre klassemedlemmer til at dele indsigter og oplevelser, de har haft, når de har studeret disse skriftsteder personligt og med deres familie? Selvom de sikkert kender beretningen om Frelserens fødsel, kan de altid få ny indsigt. Overvej at bede nogle få om at dele et budskab, de fandt i Lukas 2 eller Matthæus 2, der gjorde indtryk på dem på en ny måde.

Billede
Undervisningsikon

Undervis i læren

Lukas 2:1-38; Matthæus 2:1-12

Der er mange vidner til Kristi fødsel.

  • Førstehåndsberetninger om tilbedere i Lukas 2 og Matthæus 2 kan hjælpe dine klassemedlemmer grunde over, hvordan de kan vise deres kærlighed til Frelseren. Gennemgå skemaet i denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier. Nogle kan have indsigter, de kan dele fra denne aktivitet eller I kan lave aktiviteten som klasse. Hvorfor har det betydning, at disse vidner om Kristus kom fra alle sociale lag? Hvordan kan vi følge deres eksempler?

  • Inden disse vidner tilbad Kristusbarnet, søgte de efter ham. For at hjælpe deltagerne til at lære af deres eksempel kan du skrive følgende overskrifter på tavlen: Hyrder, Anna, Simeon og Vise mænd. Bed dem derefter om at søge i Lukas 2 og Matthæus 2 og skrive på tavlen, hvad disse personer gjorde for at søge Frelseren. Hvad angiver disse beretninger om, hvordan vi kan søge Kristus?

    Billede
    Hyrde med får

    Hyrderne blev nogle af de første vidner til Frelserens fødsel.

  • Ville en illustration inspirere medlemmerne af din klasse til at skabe plads i deres liv til Frelseren? Overvej følgende: Medbring en beholder og bed dem efter, at I sammen har gennemgået Lukas 2:7, om at fylde beholderen med forskellige genstande, der repræsenterer, hvordan vi bruger vores tid. Når beholderen er fuld, så bed en om at forsøge at indsætte et billede af Frelseren. Hvad fortæller det os om at gøre plads til Kristus i vores liv? Hvad kan vi gøre anderledes for at gøre plads til ham? Udtalelsen af præsident Thomas S. Monson i »Yderligere ressourcer« kan hjælpe til at besvare dette spørgsmål.

Matthæus 2:13-23

Forældre kan modtage åbenbaring for at beskytte deres familie.

  • En lektie fra Josef og Marias flugt til Egypten er, at Herren kan give åbenbaring for at hjælpe forældre til at beskytte deres familie fra farer. For at inspirere til drøftelse om dette emne kan du overveje at få klassemedlemmerne til at nævne, hvilke farer familier står over for i dag. Hvad lærer vi af Matthæus 2:13-23 om, hvordan vi kan beskytte vores familie og os selv fra disse farer? Hvordan har personlig åbenbaring hjulpet os til at beskytte vores familie eller andre kære fra fare? Hvilke råd har profeter og apostle givet for at hjælpe os med at beskytte vores familie?

  • Som en del af denne drøftelse kan du eventuelt bede klassen om at synge »Hjemmet bliver Himlen lig«, Salmer og sange, nr. 192, eller en anden sang om familien. Hvad lærer sangen os om, hvad forældre kan gøre for at leve værdigt til at modtage åbenbaring til at lede deres familie?

Lukas 2:40-52

Selv som ung var Jesus fokuseret på at gøre sin Faders vilje.

  • Beretningen om Jesus, der underviser i templet, da han kun var 12 år gammel, kan være særligt kraftfuld for unge, der tænker over, hvilket bidrag de kan yde til Guds værk. Du kan dele klassen op i par for at læse Lukas 2:40-52 sammen (se mere i Joseph Smiths oversættelse i Guide til skrifterne, JSO, Luk 2:46). Alle par kan bruge nogle minutter på at fortælle hinanden, hvad der inspirerer dem i denne beretning. Hvilke muligheder har vi for at fortælle andre, hvad vi ved om evangeliet? Hvilke oplevelser kan vi dele?

  • Hvis du underviser voksne, kan denne beretningen være en mulighed for, at I kan drøfte, hvordan I kan hjælpe de unge til at nå deres fulde potentiale. Én kan sammenfatte beretningen i Lukas 2:40-52 og klassen kan drøfte, hvordan disse begivenheder påvirker, hvordan de ser på de unge i Kirken. Hvilke muligheder kan vi give de unge for at gøre Faderens vilje, ligesom Jesus gjorde? (Luk 2:49). Hvornår er vi blevet forundret over en åndelig indsigt fra en ung eller et barn? Disse ord fra præsident Henry B. Eyring kan måske tilføje til denne drøftelse: »Når en aronsk præstedømmebærer taler … har jeg altid en forventning om, at jeg vil høre Guds ord. Jeg bliver sjældent skuffet og ofte forbavset« (»Så han også må blive stærk,« Liahona, nov. 2016, s. 77).

  • Hvad lærer Lukas 2:40-52 os om, hvordan Jesus var som ung? Mønstret for personlig udvikling, der bliver foreslået i Lukas 2:52, kan inspirere en drøftelse om, hvad vi gør for at blive som Kristus. Du kan foreslå, at klassens medlemmer tænker på, hvordan de kan vokse i visdom (intellektuelt), i vækst (fysisk), i yndest hos Gud (åndeligt) og i yndest hos mennesker (socialt). De kan sætte et mål for et eller flere af disse områder.

Billede
Læreikon

Tilskynd til at lære derhjemme

For at hjælpe dem til at forberede sig til at drøfte Johannes 1 næste uge kan du bede dem om at lægge mærke til steder i kapitlet, hvor nogen bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus.

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

Lukas 2; Matthæus 2

Formlen for at søge Kristus.

Præsident Thomas S. Monson har sagt:

»Opskriften på at finde Jesus har altid og vil altid være den samme –et ydmygt og rent hjertes ærlige og oprigtige bøn …

Før vi med held kan påtage os en personlig søgen efter Jesus, må vi først berede tid til ham i vores liv og plads til ham i vores hjerte. I disse travle tider er der mange, der har tid til at spille golf, tid til at købe ind, tid til arbejde, tid til leg – men ingen tid til Kristus.

Mange smukke hjem har rum, hvor man spiser, værelser til at sove i, værelser til familiesammenkomster og aktiviteter, men ikke nogen plads til Kristus.

Bliver vor samvittighed vækket, når vi husker hans egne ord: ›Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved‹ (Matt 8:20). Eller gør det os flove at mindes: ›Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget‹ (Luk 2:7). Ikke plads. Ikke plads. Ikke plads. Sådan har det altid været.

Når vi påtager os vores søgen efter Jesus ved hjælp af bønnens principper, er det vigtigt, at vi har et klart begreb om ham, vi søger. Hyrderne søgte barnet, Jesus. Men vi søger Jesus, Kristus, vores ældre broder, vor Formidler hos Faderen, vor Forløser, frelsens ophav; han, som i begyndelsen var hos Faderen, han, som påtog sig verdens synder og så villigt døde, så vi kunne leve evigt. Det er den Jesus, vi søger« (»Søg Jesus«, Stjernen, juni 1991, s. 5).

Kunst om Kristi fødsel.

Overvej, hvordan kunst kan fremme jeres drøftelse om Kristi fødsel. (Se fx Evangelisk kunst eller history.lds.org/exhibit/birth-of-christ).

Gør undervisningen bedre

Inkluder dem, der ikke har studeret skrifterne derhjemme. Selvom nogle måske ikke har fået læst Lukas 2 og Matthæus 2 inden klassen, kan de stadig dele meningsfuld indblik, når I studerer sammen i klassen. Sørg for, at alle har mulighed for at deltage og bidrage til drøftelsen.