Det Gamle Testamente 2022
12.-18. december. Malakias: »Jeg elsker jer, siger Herren«


»12.-18. december. Malakias: ›Jeg elsker jer, siger Herren‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»12.-18. december. Malakias«, Kom og følg mig – Primary: 2022

Billede
Kristusfigur

12.-18. december

Malakias

»Jeg elsker jer, siger Herren«

Herren elsker de børn, du underviser. Hvordan vil du hjælpe børnene til at føle hans kærlighed, mens du underviser i lærdomme fra Malakias’ bog?

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Læs følgende tekststykke fra Malakias 1:2: »Jeg elsker jer, siger Herren«. Giv hvert barn mulighed for at fortælle, hvordan han eller hun ved, at Herren elsker ham eller hende. Når hvert barn har sagt noget, takker du ham eller hende, og deler dit vidnesbyrd om Herrens kærlighed for barnet.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

Malakias 3:10-12

Vor himmelske Fader vil velsigne mig, når jeg betaler tiende.

Selv om de små børn, du underviser, endnu ikke har tjent penge, kan de stadig lære om velsignelserne ved at betale tiende.

Mulige aktiviteter

  • Hjælp børnene med at tælle til 10 små genstande, for eksempel mønterne fra denne uges aktivitetsside. Lad dem adskille en af genstandene fra de andre, og forklar, at det er ligesom den tiende, vi giver til Herren. Vi giver ham en tiendedel af det, vi modtager. Bær dit vidnesbyrd om, hvordan Herren velsigner os, når vi betaler tiende. Syng en sang sammen om tiende, for eksempel »Jeg giver Gud en tiende« (Liahona, okt. 2006, s. L13).

  • Tegn et vindue på tavlen, og læs Malakias 3:10 for børnene. Giv dem opmuntring til at pege på vinduet, når du læser udtrykket »himlens vinduer«. Forklar, hvad det betyder, at vor himmelske Fader giver os store velsignelser, når vi betaler tiende. Tal om nogle af årsagerne til, at vi betaler tiende, mens børnene farvelægger denne uges aktivitetsside.

  • Del en historie om at betale tiende fra en Lille Liahona eller fra dit eget liv. Bed børnene om at lytte efter, hvilke velsignelser der kommer af at betale tiende.

Malakias 3:23-24

Vi bliver beseglet som familier i templet.

Familier kan blive forenet for evigt på grund af præstedømmets nøgler til besegling, som Elias gav Joseph Smith i templet i Kirtland. Når du underviser i denne sandhed, skal du være opmærksom på de følelser, som børn, hvis familier ikke er blevet beseglet i templet, kan have.

Mulige aktiviteter

  • Læs Malakias 3:23 for børnene. Fortæl dem, at det løfte blev opfyldt, da Elias viste sig for Joseph Smith i templet i Kirtland (se »Kapitel 40: Åbenbaring i templet i Kirtland«, i Historier fra Lære og Pagter, s. 155). Vis et billede af denne begivenhed (se Evangelisk kunst, nr. 95), eller bed børnene om at pege på Elias og på Joseph Smith. Forklar, at vi kan blive beseglet som familier i templet, fordi Elias kom. Bær dit vidnesbyrd om vigtigheden af at være beseglet som familier.

  • Fortæl børnene om din kærlighed til din familie. Vis også et billede, hvis det er muligt. Lad nogle af børnene fortælle om deres følelser for deres familie. Syng en sang sammen om familier, for eksempel »Vores familie« (Børnenes sangbog, s. 98), og bær vidnesbyrd om, hvordan vor himmelske Fader ønsker, at familier skal være beseglet til hinanden, og at det er en af grundene til, at vi har templer. Hjælp børnene med at forstå, at vi på grund af Jesus Kristus endda kan blive beseglet til familiemedlemmer, der ikke har været i stand til at komme i templet i dette liv. Lad børnene tegne et billede af deres familie sammen i himlen.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

Malakias 3:8-12

Vor himmelske Fader vil velsigne mig, når jeg betaler tiende.

Betaling af tiende handler mere om at have tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus end om økonomi. Hvad forstår de børn, du underviser, om tiende? Hvordan vil du hjælpe dem med at få tro til at betale tiende?

Mulige aktiviteter

  • Skriv spørgsmål om tiende på tavlen som for eksempel følgende: Hvad er tiende? Hvordan betaler jeg tiende? Hvad er formålet med tiende? Hvilke velsignelser er der ved at betale tiende? Lad børnene søge i Malakias 3:8-12 og under »Tiende« i Guide til skrifterne (https://www.churchofjesuschrist.org/study/scriptures?lang=dan), og skrive de svar ned, som de finder. Giv dem mulighed for at dele deres svar med hinanden. Hvilken slags mennesker bliver vi, når vi betaler tiende?

  • Læs Markus 12:41-44 sammen. Hvad lærer denne historie os om, hvordan Herren har det med vores ofre?

  • Tegn et vindue på tavlen, og giv børnene opmuntring til at skrive nogle af de velsignelser inde i vinduet, som man kan modtage for at betale tiende (få idéer i Mal 3:10-12). Giv børnene mulighed for at dele et personlig eksempel på, hvordan deres familier er blevet velsignet ved trofast at betale tiende. Du kan også dele et eksempel fra dit eget liv, der viser, hvordan det har styrket din tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus at betale tiende.

Billede
Elias viser sig for Joseph Smith og Oliver Cowdery i templet i Kirtland

Illustration af Elias, der viser sig for Joseph Smith og Oliver Cowdery i templet i Kirtland, af Robert T. Barrett

Malakias 3:23-24

»Jeg sender profeten Elias til jer«

Malakias’ profeti om profeten Elias blev opfyldt, da Elias viste sig for Joseph Smith i templet i Kirtland og gav ham præstedømmets nøgler, som tillader familier at blive beseglet for evigt. Du kan overveje at invitere en i menigheden, som har ansvar for tempeltjeneste og slægtshistorie (det kan være et medlem af ældsternes kvorumpræsidentskab eller Hjælpeforeningens præsidentskab), for at hjælpe dig med at undervise børnene i denne lære. Husk at være opmærksom på de følelser børn måtte have, hvis familier ikke er blevet beseglet.

Mulige aktiviteter

  • Skriv hvert udsagn fra Malakias 3:23-24 ned på hver sin seddel. Giv sedlerne til børnene, og bed dem om at lægge udsagnene i korrekt rækkefølge. Læs versene sammen, og drøft spørgsmål som disse: Hvem lovede Herren at sende? Hvornår sagde han, at denne person ville komme? Hvad sagde Herren, at denne person ville gøre? Hvorfor var det nødvendigt, at denne person skulle komme? Hvor blev denne profeti opfyldt? (Se L&P 110:13-16).

  • Skriv et spørgsmål på tavlen som Hvad betyder det at vende børnenes hjerte til deres fædre? (se Mal 3:24). Bed børnene om at fortælle, hvad de tænker om spørgsmålet på tavlen. Snak med hinanden om oplevelser, som du eller børnene har haft, mens I har lært om slægtshistorie.

  • Vis billedet af profeten Elias fra denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier. Bed børnene om at fortælle, hvad de ved om begivenheden, som dette billede viser (se også L&P 110:13-16). Bær vidnesbyrd om, at profeten Elias gengav den beseglingsmagt, der giver familier mulighed for at blive forenet for evigt – det gælder også familier, som ikke fik mulighed for det på jorden. Hvis du har deltaget i en besegling, enten på egne eller andres vegne, kan du tale om, hvordan du havde det under den ordinance. Bed børnene om at fortælle om deres følelser for deres familie og om Guds plan for at hjælpe familier med at være sammen for evigt.

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Tilskynd børnene til at tænke på noget, de har lært i klassen i dag, og bed nogle enkelte af dem om at dele det. Giv alle børnene opmuntring til at dele noget med deres familier, som de har lært om Malakias’ lærdomme.

Gør undervisningen bedre

Inddrag børnene i samtaler om evangeliet. Du skal måske tænke kreativt for at inddrage yngre børn i samtaler om evangeliet. Børnene kan eksempelvis sende en bold rundt og dele deres svar på et spørgsmål, når de holder bolden.