Det Nye Testamente 2023
8.-14. maj. Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18: »Hvad mangler jeg så?«


»8.-14. maj. Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18: ›Hvad mangler jeg så?‹« Kom og følg mig – Primary: Det Nye Testamente 2023, 2022

»8.-14. maj. Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18«, Kom og følg mig – Primary: 2023

Billede
arbejdere i vingården

8.-14. maj

Matthæus 19-20; Markus 10; Lukas 18

»Hvad mangler jeg så?«

Læs Matthæus 19-20, Markus 10 og Lukas 18 med de børn, du underviser, i tankerne. Nedskriv en hvilken som helst tilskyndelse, du får. Din forberedelse vil hjælpe dig til at undervise børnene om det, de har brug for at vide i disse kapitler.

Billede
deleikon

Del med hinanden

Bed børnene om at fortælle noget, de husker fra sidste uges lektion. Vis billeder for at genopfriske deres hukommelse.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

Markus 10:6-8

Vor himmelske Fader ønsker, at vi gifter os i templet og får en evig familie.

Hvordan kan de børn, du underviser, have gavn af at blive undervist i læren om evigt ægteskab? Det kan være en hjælp for dig at gennemgå sandhederne om ægteskabet i »Familien: En proklamation til verden« (ChurchofJesusChrist.org).

Mulige aktiviteter

  • Læs Markus 10:6-8 for børnene, og vis et billede af et ægtepar. Bed dem om at pege på manden og kvinden, når de hører dig læse ordene mand og kvinde. Forklar, at vor himmelske Fader ønsker, at en mand og en kvinde gifter sig (se 1 Mos 1:27-28).

  • Vis et billede af en familie og et tempel. Lad børnene tale om, hvad de ser på billederne. Forklar, at vor himmelske Fader ønsker, at vi besegles til vores familie i templet, så vi kan være sammen med dem for evigt. Vær fintfølende over for børn, hvis forældre endnu ikke er beseglet.

  • Syng en sang om familier, eksempelvis »En glad familie« (Børnenes sangbog, s. 104). Overvej at synge sangen flere gange. Lad børnene fortælle om sjove ting, de har lavet med deres familie. Hvorfor er de taknemmelige for deres familie?

  • Syng en sang om templet, eksempelvis »Jeg elsker Herrens tempel« eller »Vores familie« (Børnenes sangbog, s. 99, 98). Bed børnene om at holde billeder af templer eller familier op, og lad dem vise deres billede frem, når de synger »tempel« eller »familie«. Hjælp børnene med at tænke på grunde til, at det er vigtigt at blive gift i templet.

Billede
Jesus med børn og forældre

Jesus elsker børn, »for Guds rige er deres« (Mark 10:14).

Markus 10:13-16

Jesus ønsker, at de små børn kommer til ham, så han kan velsigne dem.

Denne beretning giver mulighed for at hjælpe børnene til at føle, hvor meget Jesus elsker dem.

Mulige aktiviteter

  • Fortæl beretningen i Markus 10:13-16 med dine egne ord. Hjælp børnene til at tænke på tidspunkter, hvor de har følt Jesu kærlighed for dem. Bær dit vidnesbyrd for dem om, at Jesus elsker dem og ønsker at velsigne dem.

  • Vis billedet Kristus og børnene (Evangelisk kunst, nr. 47). Hjælp børnene med at forestille sig, hvordan det var at være et af børnene, som sad ved siden af Jesus på billedet. Lad børnene fortælle, hvad deres følelser for Jesus er.

  • Lad dem lave en tegning af sig selv, hvor de bliver velsignet af Jesus (se Mark 10:16 og denne uges aktivitetsside).

Markus 10:17-22

Hvis jeg følger hans bud, kan jeg få evigt liv.

Jesus lærte den rige unge mand, at før han kunne arve evigt liv – et liv, som det vor himmelske Fader lever – måtte han holde buddene.

Mulige aktiviteter

  • Fortæl historien om den rige unge mand i Markus 10:17-22 sammen med børnene. (Se også »Kapitel 42: Den rige unge mand« i Historier fra Det Nye Testamente, s. 92-93). Bed dem om at lytte efter, hvad Jesus bad den unge mand om at gøre, og hvordan han reagerede.

  • Fortæl en eller flere historier om børn, der beder deres forældre om råd eller vejledning, men ikke følger eller adlyder det. Hvilke ting beder vor himmelske Fader os om at gøre? Hvordan har vi det, når vi holder hans bud?

  • Fortæl om oplevelser, hvor du fik personlige tilskyndelser til at gøre noget for at forbedre dig.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

Markus 10:6-8

Vor himmelske Fader ønsker, at vi gifter os i templet og får en evig familie.

De ting, Jesus forklarede om ægteskab, kan hjælpe børnene til at se frem til at gifte sig i templet og opfostre en evig familie.

Mulige aktiviteter

  • Bed et af børnene om at læse Markus 10:6-8 højt. Forklar, at binde sig betyder at blive hos nogen eller holde fast ved noget. Hvorfor er det vigtigt, at ægtemand og hustru står sammen, elsker hinanden og samarbejder som partnere?

  • Bed børnene om at hjælpe dig med at tænke på svar på spørgsmål som »Hvorfor er familien vigtig i Kirken?« eller »Hvorfor er det vigtigt for jer at blive gift i templet?« Hjælp dem med at finde svar i materialer som Markus 10:6-8; 1 Korinther 11:11; Lære og Pagter 42:22; 131:1-4; Moses 3:18, 21-24 og »Familien: En proklamation til verden

  • Syng en sang sammen om familier, for eksempel »Vores familie« (Børnenes sangbog, s. 98). Bær dit vidnesbyrd om evigt ægteskab og familier med børnene. Opfordr dem til også at komme med deres vidnesbyrd.

Markus 10:17-22

Jesus kan hjælpe mig til at vide, hvad jeg har brug for at gøre for at gå fremad.

Den rige unge mand opsøgte Jesus og fik vejledning, der gjaldt specifikt for ham. Hvordan kan du inspirere børnene til at søge lignende vejledning for sig selv?

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at finde et vers i Markus 10:17-22, der beskriver billedet i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier. Forklar, at det råd, Jesus gav til den unge mand, var personligt, og vi kan alle få personlig vejledning fra Herren gennem Ånden.

  • Læs Markus 10:17-22 sammen. Lad børnene skrive de bud på tavlen, som Frelseren bad den unge mand om at holde (se v. 19). Hvad bad Jesus ham ellers om at gøre? (Se v. 21). Tilskynd børnene til at tænke på ting, de eventuelt kan begynde på at gøre eller holde op med for bedre at følge Jesus. Hvordan kan vi finde ud af, hvad Jesus ønsker, vi skal gøre?

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Anspor børnene til at vise deres familie, hvorfor de elsker dem, måske ved at skrive en lille seddel eller udføre en venlig handling.

Gør undervisningen bedre

Læg mærke til børnene. Hvordan reagerer børnene i din klasse på aktiviteterne? Hvis de ikke ser ud til at være involverede, er det måske tid til at prøve en anden aktivitet, eller at gå en kort, ærbødig tur. Hvis du på den anden side lægger mærke til, at børnene er engagerede og lærer af en vis del af lektionen, skal du ikke føle dig presset til at gå videre bare for at sikre dig, at du når alt materialet.