Lære og Pagter 2021
6.-12. september. Lære og Pagter 98-101: »Vær rolig og vid, at jeg er Gud«


»6.-12. september. Lære og Pagter 98-101: ›Vær rolig og vid, at jeg er Gud‹«, Kom og følg mig – Primary: Lære og Pagter 2021, 2020

»6.-12. september. Lære og Pagter 98-101«, Kom og følg mig – Primary: 2021

Billede
De hellige løber væk fra pøbelen

C.C.A. Christensen (1831-1912), De hellige fordrives fra Jackson County i Missouri, ca. 1878, temperamaleri på musselin, 196 × 287 centimeter. Brigham Young University Museum of Art, gave fra C.C.A Christensens børnebørn, 1970.

6.-12. september

Lære og Pagter 98-101

»Vær rolig og vid, at jeg er Gud«

Hvilke budskaber har børnene i din klasse brug for at høre denne uge? Hvordan kan principperne i Lære og Pagter 98-101 hjælpe dem til at blive bedre Jesu Kristi disciple?

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Opmuntr børnene til at fortælle noget, de har lært i Lære og Pagter i hjemmet eller i Primary. Spørg dem, hvad de glæder sig mest over at lære i Lære og Pagter.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

Lære og Pagter 98:39-40

Jeg kan tilgive dem, der er uvenlige mod mig.

Herren bad de hellige, som var blevet forfulgt i Jackson County i Missouri, om at tilgive dem, der havde gjort dem fortræd. Sørg for, når du underviser børnene om vigtigheden af at tilgive, at de også forstår, at hvis nogen gør dem fortræd, skal de altid fortælle det til en voksen, de har tillid til.

Mulige aktiviteter

  • Hjælp børnene til at forstå de udfordringer, de hellige i Zion stod over for, ved at læse »Kapitel 34: Gud advarer Zions folk« med dem (Historier fra Lære og Pagter, s. 128-131 eller ved at vise dem den tilsvarende video på ChurchofJesusChrist.org). Læs Lære og Pagter 98:39-40, og lad børnene lytte efter, hvad Herren bad de hellige om at gøre, når deres fjender bad om tilgivelse. Hvorfor ønsker Jesus, at vi tilgiver mennesker, selv dem, der ikke er søde mod os?

  • Anbring et billede af et glad ansigt på den ene væg og et ansigt, der er ked af det, på væggen overfor. Fortæl dem om forskellige situationer, hvor nogen er uvenlig (du kan finde nogle historier i Lille Liahona eller Liahona). Kom med forslag til, hvordan vi kan reagere på uvenlige handlinger, og hjælp børnene til at beslutte, om hvert svar vil gøre dem glade eller kede af det. Bed børnene om at pege på det tilsvarende ansigt på væggen.

Lære og Pagter 101:16

Jesus Kristus kan bringe mig fred.

Da de hellige oplevede forfølgelse, trøstede Herren dem ved at sige: »Vær rolig og vid, at jeg er Gud.« Overvej, hvordan dette råd kan hjælpe de børn, du underviser.

Mulige aktiviteter

  • Lad børnene sprælle på stolen. Bed dem derefter om at holde op med at bevæge sig, når du viser et billede af Frelseren og siger ordene »Vær rolig og vid, at jeg er Gud« (L&P 101:16). Gentag denne aktivitet nogle få gange. Forklar, at når livet var hårdt for de hellige på Josephs tid, ønskede Jesus, at de skulle være rolige og stole på ham i stedet for at bekymre sig. Hvordan kan Jesus hjælpe os, når vi har det hårdt?

  • Syng en sang sammen om ærbødighed, fx »Kære Gud, hør på mig« (Børnenes sangbog, s. 11). Hjælp børnene med at genkende de fredfyldte følelser, der kommer, når vi er rolige og tænker på Jesus, fx når vi beder eller tager nadveren.

  • Hjælp børnene med at arbejde på denne uges aktivitetsside. Fortæl dem, mens de farver, hvordan det har hjulpet dig til at føle fred at tænke på Jesus Kristus, selv i svære tider.

    Billede
    Jesus Kristus

    Udsnit af Kristus og den rige unge mand, af Heinrich Hofmann

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

Lære og Pagter 98:1-3, 11-14; 101:16

Mine prøvelser kan hjælpe mig til at blive mere som Jesus Kristus.

Når børn oplever udfordringer i deres liv, får de brug for tro på, at Frelseren kan hjælpe dem igennem deres prøvelser, og at disse prøvelser kan »virke sammen til gavn for [dem]« (L&P 98:3).

Mulige aktiviteter

  • Bed børnene om at hjælpe dig med at lave en liste på tavlen over nogle udfordringer, som et barn i deres alder kan have. Fortæl dem om nogle af udfordringerne hos de hellige, der boede i Jackson County i Missouri i 1833 (se kapitel 34 og 35 i Historier fra Lære og Pagter, s. 128-134). Hvilket råd ville de give til et barn, der havde disse udfordringer? Bed børnene om at læse Lære og Pagter 98:1-3, 11-14 og se efter den vejledning, Herren gav. Hvordan kan de følge dette råd, når de får udfordringer som dem, der står på tavlen?

  • Opfordr dem til at være så stille og rolige som muligt i et par minutter, mens de ser på et billede af Frelseren eller lytter til en sang om ham. Bed dem dernæst om at fortælle, hvad de følte og oplevede under denne ro. Læs Lære og Pagter 101:16. Hvordan kan det hjælpe os at være rolige og tænke på Jesus? Hjælp børnene til at forstå forbindelsen mellem ærbødig ro og vores evne til at føle Ånden og tænke på Jesus.

Lære og Pagter 98:23, 39-40

Jesus ønsker, at jeg tilgiver dem, der er uvenlige mod mig.

Vi har fået befaling om at elske hinanden, at tilgive andre »syvoghalvfjerds gange« og at vende den anden kind til (se Matt 5:39, 43-44; 18:21-22). Hvordan kan du bruge disse vers til at lære børnene disse sandheder?

Mulige aktiviteter

  • Fortæl dem om de forfølgelser, der fandt sted i Jackson County i Missouri i 1833 (se kapitel 34 og 35 i Historier fra Lære og Pagter, s. 128-134). Spørg børnene, hvordan de mon ville føle, hvis de var medlem af Kirken dengang. Bed dem om at læse Lære og Pagter 98:23, 39-40 for at finde ud af, hvad Herren ønskede, de hellige skulle gøre. Hvorfor kan det være svært at tilgive dem, der har gjort os fortræd? Hvordan bliver vi velsignet, når vi gør det?

  • Spørg børnene, om de kan tænke på engang, hvor Jesus Kristus eller en anden i skrifterne gjorde det, Lære og Pagter 98:23 forklarer. Vis et billede af korsfæstelsen som et eksempel (fx Evangelisk kunst, nr. 57). Lad dem fortælle, hvad de ved om Frelserens korsfæstelse (se Luk 23). Bed dem om at læse Lukas 23:34. Hvordan kan vi følge Jesu Kristi eksempel?

Lære og Pagter 101:23-32, 36, 38

Jeg kan finde glæde gennem Jesus Kristus.

Det er ikke meningen, at livet skal være uden vanskeligheder, men du kan hjælpe børnene til at opdage, at de stadig kan finde en fylde af glæde gennem Jesus Kristus.

Mulige aktiviteter

  • Kom vand i en kop. Lad børnene nævne ting, Frelseren har gjort for os, så vi kan nyde glæde, og bed dem om at komme en lille sten i koppen for hver ting, de nævner, indtil den er fyldt op. Læs Lære og Pagter 101:36 sammen med dem, og bed dem om at se efter, hvordan vi kan få en fylde af glæde. Hvilke ting kan vi gøre for at »søg[e] … Herren« (v. 38), så vi kan få den glæde, han ønsker at give os?

  • Forklar, at Lære og Pagter 101:23-32 forklarer, hvordan livet vil være, når Jesus Kristus kommer igen. Tal om ting, mens I læser disse vers sammen, som børnene synes vil bringe os glæde, når han kommer. Hvorfor er det gavnligt at kende til disse ting, når vi har det svært?

Billede
læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Hjælp børnene til at vælge et vers i Lære og Pagter 98-101, som de gerne vil dele med deres familie. Hjælp dem til at planlægge, hvordan de vil fortælle, hvad de godt kan lide ved det vers.

Gør undervisningen bedre

Bliv en mere kristuslignende lærer. Tænk over, hvordan du kan blive en mere kristuslignende lærer. Overvej at bruge de selvevaluerende spørgsmål på side 37 i Undervisning på Frelserens måde til at blive bedre.