Det Nye Testamente 2023
Forslag til at forbedre jeres personlige skriftstudium


»Forslag til at forbedre dit personlige skriftstudium«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Det Nye Testamente 2023 (2022)

»Forslag til at forbedre jeres familieskriftstudium«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2023

Billede
en kvinde studerer skriften

Forslag til at forbedre jeres personlige skriftstudium

Her er nogle enkle måder, hvorpå I kan forbedre jeres studium af Guds ord i skrifterne.

Se efter sandheder om Jesus Kristus

Skrifterne underviser os om, at alt vidner om Kristus (se 2 Ne 11:4; Moses 6:63), så overvej at notere eller markere vers, der underviser om Frelseren og i, hvordan man bør følge ham.

Søg efter inspirerende ord og vendinger

I opdager måske, at særlige ord og vendinger i skrifterne gør indtryk på jer, som om de blev skrevet specielt til jer. De kan føles relevante for jer personligt og inspirere og motivere jer. Overvej at markere dem i jeres skrifter eller skrive dem i en studiebog.

Se efter evangeliske sandheder

Nogle evangeliske sandheder (kaldes ofte læresætninger eller principper) står direkte, og nogle gange bliver de antydet gennem et eksempel eller en historie. Spørg jer selv: »Hvilke evige sandheder undervises der om i disse vers?«

Lyt til Ånden

Vær opmærksom på jeres tanker og følelser, selv hvis de ikke har nogen forbindelse til det, I læser. Disse tilskyndelser kan være de små ting, som vor himmelske Fader ønsker, at I lærer.

Anvend skrifterne i jeres liv

Overvej, hvordan de historier og lærdomme, som I læser, kan anvendes i jeres liv. I kan for eksempel spørge jer selv: »Hvilke ting har jeg oplevet, som minder om det, jeg læser?« eller »hvordan kan jeg følge det eksempel, som denne person i skrifterne viser?«

Stil spørgsmål, mens I studerer

Når I studerer skrifterne, kan der dukke nogle spørgsmål op i jeres tanker. Sådanne spørgsmål kan handle om det, I læser, eller om jeres liv i almindelighed. Overvej disse skriftsteder og se efter svar i jeres fortsatte studium af skrifterne.

Billede
dreng studerer skrifterne

Brug hjælpekilder til studium af skrifterne

Opnå yderligere indsigt i de vers, I læser, ved at bruge Guide til skrifterne (JesuKristiKirke.org) og andre hjælpekilder.

Tænk over konteksten for skriftstederne

I kan finde meningsfuld indsigt om et skriftsted, hvis I tænker over dets kontekst – omstændighederne eller baggrunden for skriftstedet. Det at kende baggrunden for og troen hos et folk en profet talte til, kan for eksempel hjælpe jer til at forstå meningen med hans ord.

Notér jeres tanker og følelser

Der er forskellige måder, hvorpå I kan notere de indskydelser, I får, når I studerer. I kan for eksempel markere et vigtigt ord eller en vigtig vending eller skrive jeres tanker som en note i jeres skrifter. I kan også føre en optegnelse over den indsigt og de følelser og indtryk, I modtager.

Studér de sidste dages profeters og apostles ord

Læs, hvad de sidste dages profeter og apostle har sagt om de principper, I finder i skrifterne (se for eksempel conference.ChurchofJesusChrist.org og Kirkens tidsskrifter).

Del indsigt

En drøftelse af jeres indsigt fra jeres personlige studium er ikke kun en god måde at undervise andre på, men den hjælper også til at styrke jeres forståelse af det, I har læst.

Efterlev det, I lærer

Skriftstudium bør ikke kun inspirere os, det bør også føre til, at vi ændrer den måde, vi lever på. Lyt til det, som Ånden tilskynder jer til at gøre, når I læser, og forpligt jer derefter til at handle på disse tilskyndelser.

Ældste David A. Bednar har sagt: »Vi bør ikke forvente, at Kirken som organisation lærer eller fortæller os alt, vi skal vide og gøre for at blive hengivne disciple og tappert holde ud til enden (se L&P 121:29). Det er snarere vores personlige ansvar at lære det, vi skal lære, at leve sådan, som vi ved, vi skal leve, og at blive den, Mesteren ønsker, at vi bliver. Og vores hjem er det bedste sted til læring, efterlevelse og at blive« (»Forberedt til at modtage alt, hvad der er nødvendigt«, Liahona, maj 2019, s. 102).